I de sidste 20 år af 1800-tallet fyldte teaterstoffet i Aarhus’ aviser overvældende meget, og for en gangs skyld var der enighed hele vejen rundt: Det gamle teater i Kannikegade fra 1816, som efterhånden kun gik under navnet Svedekassen, var nedslidt og uværdigt for teaterkunsten. Men først hen mod århundredeskiftet var økonomien på plads, det gamle teater solgt til staten, og arkitekten til det nye teater udpeget: kgl. Bygningsinspektør Hack Kampmann. Hans første opgave var at finde den rigtige placering. Bispetorvet med Aarhus Domkirke og på den anden side byens fineste hotel, Hotel Royal, var oplagt som det byrum, der ligesom Kongens Nytorv i København kunne manifestere en treenighed mellem ånd, kultur og erhverv.
Opdraget var at skabe et jysk kongeligt teater. Med den fornemme placering i byens centrum blev teaterets form og indhold pålagt visse betingelser fra byrådet: Det skulle være et klassisk teater, og der måtte kun spilles skuespil, opera og ballet – ingen lette damer i cancankjoler.
Med valget af Kampmann fik man alligevel en arkitekt med en ræv bag øret, og hans underfundige fortælleglæde spreder sig som en løbeild rundt på vægge, balkoner, lofter, søjler og facader. Indgangspartiet skulle dog minde om Det Kongelige Teater med fløjdøre i midten, en balkon på den søjleindrammede beletage og den klassiske frontispice med allegorisk udsmykning fra teaterets verden. Hertil valgte han en scene fra Ludvig Holbergs Mascarade tegnet af maleren Hans Tegner og udført af billedhuggeren K. Hansen Reistrup. Øverst oppe ses en finurlig lille djævel, der skal sikre, at uforudsigeligheden altid vil være til stede på teateret.
Salen i Store Scene er helt klassisk med hesteskoformet publikumsopbygning, to balkoner, dybt proscenium og kongeloge, som her ganske vist er anbragt i damesiden for at give direkte adgang til det bagvedliggende kongeværelse. Hele Store Scene er indrammet af den overdådigt udsmykkede promenadefoyer, der ligesom resten af teateret er skabt af tidens bedste kunstnere, primært Hansen Reistrup. Det gennemgående tema er de fire elementer, jord, vand, luft og ild, som i det klassiske Grækenland symboliserede altets sammenhæng. Kampmann lod det illustrere med dyr og planter i gyldne stukkaturer, hvilket sammen med de gyldne tapeter gav teateret tilnavnet Det Gyldne Hus.
Teateret åbnede d. 15. september 1900 under ledelse af Benjamin Pedersen, som man havde valgt for at undgå forfatteren Herman Bang, der helt utilsløret lagde billet ind på stillingen, men ham turde man ikke binde an med.
Benjamin Pedersen blev den første af en lang række chefer, som har kæmpet med de mange forpligtelser, teateret har, lige fra at være ensembleteater med repertoireforpligtelser til at fylde de mange scener og opretholde både skuespillerskole og dramatikeruddannelse. Teateret er løbende blevet tilpasset tidens behov. Den franskinspirerede café i teaterets venstre side har undergået utallige forandringer, lige fra Hawaiihytte til sydtysk tyrolerknejpe, mens højre side har været både biograf, elevskole og billetkontor. I dag hedder caféen Café Hack, og i teaterets højre side kommer man ind til den store Scala-scene og forsøgsscenerne Studio & Stiklingen. Aarhus Teater blev fredet i 1981.
