Bydelen deles på midten af Århus Å, hvis ådal er smal ved passagen af Vestre Ringgade, men breder sig ud og giver plads til den historiske bykerne på nordbredden. I den nordlige dalskråning har bække, der løber mod sydøst, skåret kløfter. En af disse indgår i Universitetsparken; en anden rummer Botanisk Have. Fra Østbanetorvet og nordpå langs kysten har bølgeerosion udviklet en stejl skrænt. I øvrigt stiger terrænet ret jævnt fra dalbundens havniveau til ca. 50 m’s højde ved Nordre Ringgade. Syd for åen er stigningen mere beskeden, men jernbaneanlægget ved Hovedbanegården medførte dog omfattende gravearbejder, fordi banen også skulle betjene havnearealerne. Det bortgravede materiale blev i øvrigt anvendt til havneopfyldning.
Efter genåbningen af Århus Å indgår den i en rekreativ og afvekslende passage gennem hele byen mellem Brabrand Sø og havnen. Åmundingen syd for Dokk1 kan spærres i tilfælde af høj vandstand i bugten, og i den situation kan overskydende åvand pumpes ud.
Latinerkvarteret, den ældste del af Aarhus nord og vest for domkirken, fremstår i dag som et homogent og velbevaret købstadsmiljø med krogede, brostensbelagte gader, talrige små pladser – inklusive Store Torv – og specialbutikker.
I kvarteret mellem åen og Sønder Allé er der gågader og et livligt forretningsliv, især i Ryesgade-Søndergade, også kaldet Strøget, der forbinder domkirkekvarteret med Hovedbanegården og indkøbscenteret Bruuns Galleri, som den er bygget sammen med.
Banegården er af sæktypen, hvor tog kører ud og ind i samme retning; dog er Letbanen ført direkte igennem. Øst for banegården, mellem Spanien og Sydhavnsgade, ligger Sydhavnskvarteret, hvor gamle industriarealer ombygges. Her har bl.a. Filmby Aarhus fået plads.
Sporterrænet vest for Hovedbanegården vil måske blive inddraget i byudviklingen i overdækket form, evt. som rutebilstation. Den nuværende ligger knap 300 m nordøst for Aarhus Hovedbanegård.
Området mellem Sønder Allé-Vester Allé, Strøget og Århus Å er præget af store, repræsentative byggerier: Rådhuset med det ikoniske tårn, kunstmuseet ARoS med den ikke mindre iøjnefaldende regnbuepromenade, Musikhuset Aarhus’ glas- og murstenskasser og Scandinavian Center Aarhus’ lange tagrør.
På den anden side af banen ligger Frederiksbjerg. Her er Jægergårdsgade aksen i et farverigt område, meget forskelligt fra det storslået planlagte kvarter langs med og syd og nord for Ingerslevs Boulevard. Langenæs mod vest er et boligkvarter fra 1950’erne med stokhuse i syv etager og tre højhuse, de første i Aarhus. De har udsigt over Vesterbro mellem Vester Allé og Vestre Ringgade, som med Ringgadebroen fra 1938 leder over det store, delvis forladte godsbane- og rangerareal i tunneldalens bund. Her er den gamle godsbanegård ombygget til kulturcenteret Godsbanen, og her ligger også boligbyggeriet Trianglen, der blev indflytningsklar i efteråret 2019. Nord for baneterrænet løber Århus Å ind gennem Vesterbro, ledsaget af Brabrandstien. Den passerer Ceresbyen, et nyt byområde til flere formål på en nedlagt bryggerigrund. Prismet og Ceres Panorama er to højhuse i dette område, som også rummer Aarhus Amtssygehus, der blev lukket i 2018 og skal ombygges til boliger, samt midtbyens største grønne område, Botanisk Have med museet Den Gamle By.
Nord for Nørre Allé trækker Øgadekvarteret fra slutningen af 1800-tallet op ad dalsiden med sine individuelle, men sammenbyggede arbejderhuse af vekslende højde og farve. Videre mod nord finder man Aarhus Universitet med de berømmede stokhuse i en grøn dal. På den anden side af Nørrebrogade ligger det nedlagte Kommunehospitalet, hvis bygninger skal overgå til universitetet. I nordøst ved Ris Skov ligger Trøjborg, et arbejderkvarter af 3‑5-etagers karréer fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Nordre Kirkegård adskiller kvarteret fra midtbyen, og Tordenskjoldsgade udgør dets butiksstrøg.
Kun en halv kilometer, men et helt århundrede adskiller Trøjborg fra byens nyeste og mest spektakulære kvarter, Aarhus Ø, der skal inddrage de bynære havnearealer til offentlige og borgerorienterede formål. En anden kommunalpolitisk prioritet gælder byfortætning, og dermed er et omfattende højhusbyggeri i gang, også på havnefronten og ude i bugten, hvor Lighthouse yderst på Aarhus Ø med 142 m vil blive byens højeste hus.
Øgadekvarteret hed oprindelig Munkebakken, fordi det lå uden for en af byportene, Munkeport. Da byen voksede i slutningen af 1800-tallet, opstod lave bebyggelser med beboelse og småerhverv. I 1970’erne skiftede kvarteret karakter fra arbejderkvarter til attraktivt boligområde.
