Admiralgade 17, København

Admiralgade blev anlagt i 1500-tallets midte, og gadenavnet stammer fra Christian IVs tid, hvor han her opførte boliger til sine søofficerer. Pakhuset er opført i 1797 for enkefru C.M. Sundorph, der havde en tehandel på adressen Ved Stranden 10. Pakhuset blev brugt til varelager for butikken med blandt andet te, porcelæn og sukker. Der er siden opførelsen ikke sket væsentlige ændringer i det ydre. Det samme gælder sidehuset og pakhuset på tre fag opført 1797-1806. Til de få bygningsændringer i forhuset hører større kældervinduer mod gaden i 1899. I 1914 installeres der el og det manuelle hejseværk udskiftes. Pakhuset har fungeret som varelager formentlig helt frem til 1969. I 1970'erne har pakhuset fået ny ejer, arkitekt Kay Kørbing, der laver en forholdsvis nænsom ombygning af pakhuset til kontorer. Trapperne i forhuset fjernes og en ny trappe etableres i sidehuset, hvorfra der er adgang til baghus og forhus. Tagetagens to halvrunde kviste ombygges til taskekviste mod gaden. Mod gården forbindes to eksisterende taskekviste til en sammenhængende fabrikskvist. På hanebåndsloftet udvides taskekvisten til at omfatte to spærfag og der suppleres med to yderligere kviste.

Pakhuset Admiralgade 17 ligger som en del af gadens husrække, i kvarteret omkring Nikolaj Kirke. Det er sammenbygget med et side- og et baghus omkring et brolagt gårdrum. Bag- og sidehus er tilføjet mellem 1797 og 1806 og er ikke omfattet af fredningen. Der er adgang til alle etager i pakhuset fra trappen i sidehuset. Admiralgade 17 er et traditionelt grundmuret pakhus. Det er i fem fag og fire etager over en høj kælder og med udnyttet tagetage. Facaden er pudset og malet gul over en sortmalet let fremspringende sokkel. En profileret hvidmalet gesims danner overgang til et rødt teglhængt tag med en taskekvist på hver side af en hejsekvist. Facaden er modulfast opbygget med små vinduer i yderfagene og den karakteristiske hejsekvist i midterfaget med udligger og luger omkring en fladbuet vinduesåbning. Samme vinduesåbning går igen på alle etager i midterfaget, undtagen i kælderplan. I de to nordligste fag er der et rundbuet portfag med en tofløjet, tilbagetrukket, traditionelt udført port med fyldninger. Fra det brostensbelagte portrum er der gennemgang til gårdrummet, ligeledes brostensbelagt. I portgennemgangen er der synligt bindingsværk i væggen mod forhuset samt synlige loftsbjælker. Hertil er der bræddepaneler i brystningshøjde og er herover pudset og malet i samme gule farve som facaden. Ved portåbningen mod gården samt i bindingsværksvæggen, hvor der tidligere var en indgang til forhuset, sidder ældre stabler. På gårdsiden er pakhuset i tre fag med samme modulfaste opbygning og med de samme karakteristiske små vinduer som i gadefacaden. I kælderplan sidder der et enkelt torammet og småtopsprosset vindue. En hvidmalet gesims danner overgang til taget, der har en nyere fabrikskvist og herover tre nyere taskekviste, hvoraf den midterste er to spærfag bred. Der er tre forskellige vinduestyper i forhuset; mindre, enkeltrammede og småtopsprossede vinduer, hvoraf de fleste formentlig er ældre eller dele af vinduet er ældre, torammede og småtopsprossede kældervinduer samt større, torammede og ligeledes småtopsprossede vinduer i det midterste fag med luger omkring. Disse er nyere, men traditionelt udførte. Vinduerne i kvistene på gårdsiden er nyere. Alle vinduer samt porten og bræddepaneler i portgennemgangen er malede mørkegrønne. Der er indgang til lejlighederne, én på hver etage, fra en trappeopgang i sidehuset. Denne løsning er nyere. Alle lejligheder har en åben planløsning med synlig trækonstruktion – bjælkelaget er i midten båret af et langsgående drager-stolpesystem. Alle lejligheder har nyere, brede plankegulve og berappede, hvidmalede vægge. Der sidder loftsplader i mellem bjælkerne. Alle lejligheder har en soveafdeling i to fag mod gården med skydedøre omkring. Herved bibeholdes oplevelsen af den åbne plan. Dog er der etableret en kerne med toilet og bad langs ydervæggen mod det søndre nabohus. I tagetagen er der kontor med indretning som på de øvrige etager med plankegulve og hvide vægge samt synlig konstruktion. En nyere og smal ligeløbstrappe i træ leder op til hanebåndsloftet, der anvendes til møderum. I kælderen sidder der i gulvet ved ydervæggen mod gaden et ældre jernhjul – muligvis et levn fra det tidligere hejseværk. Der ses flere steder detaljer som afmærkninger i skråbånd og ældre jernkroge i bjælkerne på de enkelte etager. Alle indgangsdøre til lejlighederne er nyere, men traditionelt udførte og malede mørkegrønne.

Den miljømæssige værdi ved pakhuset i Admiralgade knytter sig facadens fine samspil i husrækken i det velbevarede og stemningsfulde gaderum i området nær Nikolai Kirke og kirkeplads. Pakhuset udgør, inden for rammerne af det i kvarteret udbredte klassicistiske formsprog og udtryk, et værdifuldt indslag i det generelt særdeles helstøbte og historiske Øster Kvarter, der væsentligst er resultat af velgennemtænkte, ofte underspillede og smukt varierede husrækker fra årene lige efter bybranden i 1795. Hertil knytter der sig ligeledes en miljømæssig værdi til det sammenbyggede kompleks med forhus, sidehus og baghus omkring et helstøbt brolagt gårdrum.

Indvendigt knytter værdierne sig til den i store bevarede planløsning på alle etager og den synlige kraftige trækonstruktion, der fortæller om bygningens oprindelige funktion og etagernes bæreevne. Hertil kommer det bevarede hejseværk på gadefacaden, der fuldender fortællingen om, hvordan man oprindeligt hejste varer op. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det grundemurede pakhus fra 1797 set i sammenhæng med tilføjelsen af side- og baghus i 1797-1806, der fortæller historien om områdets oprindeligt hyppige kombination af bolig og erhverv, hvilket særligt understreges ved det markante midterfag med frontkvist, udligger og revleluger omkring vinduerne på alle etager og de små vinduer i facaden, der tilfører bygningen dens massivitet. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det facadeskemaet, der understreger samspillet mellem bygningens oprindelige funktioner. Samtidig ses en fin og enkel omgang med det grundlæggende klassicistiske formsprog, der er typisk for det velbevarede Øster Kvarter – genrejst efter bybranden i 1795. Herunder hører den faste vinduestakt, den profilerede hovedgesims og de opskalkede tegltage med kviste. I det indre suppleres de kulturhistoriske værdier af den synlige tømmerkonstruktion på alle etager, der er bevaret og respektfuldt behandlet i de gennemgående åbne planer, således at der også i det indre fornemmes at det er et ældre hus, der havde en særlig funktion.

De arkitektoniske værdier er først og fremmest at finde i facadens opbygning samt i bygningens stærke konstruktive udtryk. Bygningen er velproportioneret og har en enkel men karakteristisk materiale- og farveholdning samt en overordnet symmetri og med frontkvisten som et markant samlende element, fremstår pakhuset harmonisk og helstøbt. I interiøret findes de arkitektoniske værdier i den åbne plan og samspillet mellem den traditionelle materialeholdning med brede plankegulve, de dominerende tunge trækonstruktioner og de ujævne berappede og hvidmalede vægge.

Læs videre om

• Amaliegade 11, København
• Kongens Nytorv 19, København
• Toldbodgade 85, De Engelske Rækkehuse, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen