Admiralgade 25, København

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolai kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle skipperbodegrunde. Hjørnebygningen er opført 1797-98 for guldsmed Christen Niels Lindbach. Christen Niels Lindbach har også opført Admiralgade 23 og Ved Stranden 8. Oprindelig var der indgang til stueetagen i det skrå hjørnefag, men denne fjernedes mellem 1851 og 1858. Samtidig indrettedes kælderbutikken. Ejendommen blev ifølge kilder oliemalet første gang i 1850'erne. Komponisten til romancen Vift stolt på Kodans bølge, Rudolph Bay (1791-1856) boede her til Laksegade i 1840. Et påbegyndt teologistudium blev i 1815 afbrudt af volontørstilling i udenrigstjenesten, der i 1816 førte til en diplomatstilling i Algeriet. For den musikalsk engagerede Bay bød opholdet i Nordafrika tilsyneladende ikke på lange arbejdsdage, for han kunne i høj grad dyrke sin store interesse, der efterhånden også inkluderede kompositioner. Dels på grund af forbigåelser ved avancementer og dels hans begrænsede muligheder for at dyrke sin musikalske interesse fik ham i 1831 til, at søge sin afsked og allerede samme år blev han ansat som kantor ved Holmens Kirke. Allerede året efter fulgte titlen som kongelig kammermusiker; titlen som professor i 1834 var titulær, men dog en anerkendelse af hans virke og værd. Fra sin tid i udlandet stammer bl.a. Bays mest kendte romance Vift stolt på Codans bølge, men musikken til Fred hviler over land og by – hvis tekst var skrevet af B. S. Ingemann (1789-1862) – stammer også fra Bay. Stadskonduktør og udgiver af Kraks Vejviser, Thorvald Krak (1830-1908), boede ejendommen fra 1875 til 1880. Fra en militær løbebane med rang af kaptajn indledte han i 1858 en 40 år lang karriere, som stadskonduktør i København. Til afløsning for matrikelnumre tog han i 1859 initiativ til indførelse af fortløbende gadenumre i København og endvidere var han i 1800-tallets midte, ophavsmanden bag opmåling af alle skattepligtige bygninger i København. Men det er som vejviserudgiver at skibsførersønnen Thorvald Kraks navn knytter sig til. I 1862 ansøgte han og fik eneret på udgivelsen af Vejviser for Kjøbenhavn og Omegn, som var påbegyndt af Hans Holck (1726-1783) i 1770 og Krak moderniserede og omlagde vejviseren til en praktisk anvendelig bog. I 1902 lod han udgivelsen af vejviseren overgå til sønnen, lægen Ove Krak (1862-1923), der efterhånden lod vejviseren omfatte hele landet. Det blev også sønnen, der senere kom til at udgive Kraks Blå Bog, Kraks Kort m.m.

I ejendommen er kælder- og stueetage anvendt til restauration, mens der er beboelse på de øvrige etager. Ejendommen er beliggende på hjørnet som en del af husrækkerne i Admiralgade og Laksegade i Øster Kvarters bebyggelser, der hovedsageligt er resultat af genopbygningen efter branden i 1795. Ejendommen omfatter et grundmuret hjørnehus på fem fag til Admiralgade, et skråt smigfag og fire fag til Laksegade. Hjørnehuset er opført med kælder, og er i tre etager med en udnyttet tagetage. De tre midterste fag i Admiralgade samt de tre yderste fag i Laksegade er anbragt i en let fordybning, således at yderfaget i Admiralgade og de tre fag omkring hjørnet står fremhævet. Over stueetagen er en kordongesims, der er profileret i de fremhævede fag, og i højde med denne er der over de to indgange til stueetagen, henholdsvis i midterfaget i Admiralgade og i yderfaget i Laksegade samt i smigfaget anbragt fordakninger med konsoller og indfatninger. Der er en blank frise over 1. sal i de tre midterfag mod Admiralgade og i de tre yderfag mod Laksegade, mens hjørnefagets vinduesparti har fordakning med konsoller og indfatning. Der er tillige en indfatning af smigfagets vinduesparti på 2. sal. Der er øverst en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Facaden er mod gaderne pudset og malet hvid over kælder- og stueetage, indfatninger, friser og gesimser, mens facaden på 1. og 2. sal er malet i en lys, gullig nuance. Mod gården er hjørnehuset øverst udstyret med en enkel profileret gesims, og står ellers pudset og okkerfarvet. Ejendommen har et opskalket heltag hængt med sorte tegl til gaden og røde tegl til gården. I taget mod gaden er fire ældre, fladbuede kviste, mens der til gårdsiden er en række mindre, firkantede kviste med fordakning i tegl. I taget er endvidere to ældre skorstene, hvoraf skorstenen mod Admiralgade er bred og skorstenen mod Laksegade er smallere og med krave. I ejendommens to indgangspartier, hvor Admiralgades indgang betjener stueetagen og indgangen i Laksegade giver adgang til de øvrige etager, er ældre tofløjede, grønmalede fyldningsdøre i ældre indramning og med ældre dørgreb. Døren i Admiralgade har i de øvre fyldningers vinduespartier ciselerede besætninger, mens der over døren til Laksegade er et mindre glasparti med opsprosning og småruder i rødt glas. Kældernedgangen i smigfaget har en tofløjet gitterlåge, paneler og en tofløjet fyldningsdør med glaspartier og et traditionelt udført dørgreb. Omkring nedgangens trappe er to traditionelt udførte rækværk i sortmalet støbejern. Vinduerne i ejendommen omfatter mod gaden i kælderetagen traditionelt udførte en-rammede, opsprossede og hvidmalede vinduer, mens der på hovedetagerne er traditionelt udførte firerammede, hvidmalede vinduer med opsprosning af de nedre rammer. På 1. sal, ejendommens beletage, er vinduerne højere end på de øvrige etager. I taget er der i de rundbuede kviste traditionelt udførte torammede, småtopsprossede vinduer malet i en lys gråblå nuance. Mod gården har ejendommen to traditionelt udførte hvidmalede fyldningsdøre med torammede overvinduer i yderfagene samt en kældernedgang med en traditionelt udført fyldningsdør. Vinduerne er til gården ældre firerammede, småtopsprossede og hvidmalede vinduer med ældre hængsler og beslag. I det skrå hjørnefag i gården er i stueetagen en fordybet murblænding. I kælderetagen er, udover et moderne industrikøkken i baglokalet med flisebeklædninger og små depotrum, et i åbent plan indrettet lokale båret af jernstolper, med nyere gulvbelægninger i linoleum, mens ydervæggene står pudsede og hvidmalede. Stueetagen giver fra entréens opgangsrum fra Admiralgade, med traditionelt udførte, småtoprossede glaspartier, adgang til et par mindre lokaler på venstre hånd, hvoraf det første via en moderne spindeltrappe har adgang til kælderen, og en central nyere køkkenafdeling med nyere afskærmning og ligesom i kælderen et stort åbent rum. Døren til det store lokale er en traditionelt udført fyldningsdør med glasparti øverst og med tilsvarende traditionelle greb og gerichter, mens døren til de lille lokale yderst i Admiralgade har en nyere, sort pladedør. Gulvene i entréen og i de mindre rum er ældre sortmalede plankegulve, mens det store lokale har sildebensparket og de øvrige rum nyere gulvbelægning. I stueetagens lokaler mod gaderne er bevarede brystnings-, hel- og lysningspaneler samt i loftet en profileret stukkatur. I det store lokale er opsat nogle akustikplader i loftet. Opgangen i Laksegade omfatter et dybt indgangsrum med blålig linoleum, hvidmalede og ældre brystningspaneler og revlebeklædning samt en indre fortrappe. Herfra er der via en ældre tofløjet fyldningsdør med nyere glaspartier, ældre gerichter, hængsler og greb adgang til opgangsrummet. Opgangen, inklusiv en gennemgang til gården i stueetagen, rummer en ældre toløbstrappe med let afrundede hjørner, enkle balustre og en profileret håndliste. Gulv og trin er beklædt med blåligt linoleum, mens der på væggen er opsat en gennemgående nyere liste, hvorunder fladerne er blåmalede og over listen malet i marmoreret hvidt. På hver etage er én lejlighed med traditionelt udførte fyldningsindgangsdøre. Bagtrappen er en ældre, smal toløbstrappe med enkle balustre og en profileret håndliste, gulv og trin i rødbrunt bemalet træ og væggene malet blå, og i denne opgang er tillige en nyere vertikal rørføring med ventilation fra restauranten. Ejendommens lejlighed på 1. sal har følgende planløsning: Centralt placeret er et køkken med skorstenskerne i hjørnet og vindue i skråfaget mod gården, og herfra er adgang gennem en nyere pladedør til en moderne indrettet sektion mod gården med badeværelse, toilet og vaskeafsnit (bagtil med skorstenskerne) samt adgang til bagtrappen via en nyere pladedør. Fra køkkenet er adgang til en stor hjørnestue, sammenlagt af to mindre stuer, mens der i yderfaget i Admiralgade er en mindre stue. Fra hjørnestuen er mod Laksegade en stue, der giver adgang til køkkenet. I lejligheden er ældre og traditionelt udførte, hvidmalede fyldningsdøre og gerichter, både med ældre og nyere greb. Hertil kommer et par nyere tofløjede franske døre med glaspartier, i tillæg til de ovennævnte nyere døre i lejligheden. I stuen mod Laksegade en er ældre fajanceovn. På gulvet i køkkenet og i stuen mod Laksegade er nyere plankegulve, mens den store hjørnestue har sildebensparket, og badeværelset nyere fliser. I hjørnestuen er bevarede og traditionelt udførte brystnings-, hel- og lysningspaneler samt opsatte profilerede lister på indervæggene, mens der i de mindre stuer mod Admiralgade og Laksegade er brystnings- og lysningspaneler. I lofterne er bevaret en profileret stukkatur i de gadevendte stuer samt i køkkenet. Lejligheden på 2. sal omfatter en lignende planløsning og modernisering, men har ikke sammenlagte stuer til en stor hjørnestue. I den udnyttede tagetage på 3. sal i ejendommen er der en lejlighed med en nyere planløsning over det gamle loft med delvist synlig tømmerkonstruktion, en del skillevægge i bindingsværk og loft til kip. Over en del af hanebåndene er indrettet en større hems med soveafsnit, betjent via en ældre ligeløbstrappe. Lejligheden har en stor hjørnestue med dybe kvist-nicher til gadesiden og mod gården et nyere køkken med nyere badeværelse og adgang til bagtrappen. Taglejligheden har en traditionelt udført entrédør med ydre branddørsbeklædning i metal, og i øvrigt nyere døre. I stuen og køkkenet er et traditionelt udført plankegulv, i badeværelset klinker, og i øvrigt nyere overflader i plader mellem tømmerkonstruktionerne, alt hvidmalet.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen Admiralgade 25/Laksegade 32 knytter sig først og fremmest til beliggenheden som et karakterfuldt og markant hjørnehus i det yderst velbevarede historiske kvarter. Kvarteret er præget af de mange helstøbte gadeforløb med klassicistiske københavnerejendomme bygget i tiden umiddelbart efter branden i 1795, og hvis måske mest iøjnefaldende træk er de brækkede hjørner kaldet smigfag, der giver hjørneejendommene et karakteristisk udtryk i gadebilledet. Hjørnehuset repræsenterer med sin harmoniske facadedisposition, delikate og afdæmpede linjer og diskret elegante bygningsdetaljer et værdifuldt samlet led i husrækkerne, og slutter sig på yderst harmonisk vis til naboejendomme, navnlig i Laksegade, hvor gesimshøjder, vinduestakt og udsmykning er identisk.

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre først og fremmest til det velbevarede, grundmurede forhus helstøbte og harmoniske facade, der afspejler bestemmelserne for de genrejste kvarterer København efter branden 1795 og de nyklassicistiske idealer, som her for alvor kom til at præge bybilledet med mange borgerlige etageejendomme fra årene omkring år 1800. Der knytter sig her kulturhistoriske værdier til facadens harmoniske proportioner, den harmoniske vinduestakt i to gader over et karakteristisk smigfag og de lette fordybninger over tre fag i hver gade og til alle forhusets for tiden karakteristiske bygningsdele og -detaljer, så som friserne og de konsolbårne fordakninger og indfatninger ved beletagens vinduesparti på 1. sals smigfag, der understreger at der bag på denne etage var ejendommens vigtigste og mest repræsentative rum, her med et ekko i 2. salens indfatning omkring smigfagsvinduet. Dertil kommer de traditionelt udførte firerammede, hvidmalede vinduer med opsprosning af de nedre rammer. Ejendommens fremtræden udgør et elegant og typisk arbejde for genopbygningstidens klassicistiske bygmestre, hvis stil og udtryk især var influeret af Harsdorffs undervisning, hvor typiske træk er facadernes adskillelse ved glatte kordongesimser samt de typisk enkle hovedgesimser under tagudhænget samt fint kalibrerede bygningsdetaljer og en behersket ornamentik. Dørfagene er fremhævet med de typiske konsolbårne fordakninger og profilerede indfatninger, tilpasset til bygningens beliggenhed og status. Dertil kommer det det opskalkede tag med sorte tegl mod gaden og røde tegl mod gården samt de ældre fladbuede kviste med torammede, småtopsprossede vinduer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de på hovedetagerne delvist bevarede planløsninger, der grundlæggende endnu afspejler det borgerlige etagebyggeri fra slutningen af 1700-tallet: Det gælder dels orienteringen af de herskabelige stuer mod gaderne og praktiske rum som køkken placeret mod gården, dels beletagens betydning med den øgede loftshøjde og en større grad af detaljer, som knytter forhusets ydre og indre udtryk sammen. Hertil kommer de bevarede trapper i opgangen, den bevarede skorstenskerne, og de øvrige bevarede eller traditionelt udførte paneler, døre og gerichter samt stukkatur. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning i de fleste rum.

Der knytter sig arkitektonisk værdi til ejendommens ydre i hjørnehusets helstøbte facader, den harmoniske vinduestakt med tidstypiske vinduer i to gader over et karakteristisk smigfag og til alle forhusets for tiden karakteristiske bygningsdele og -detaljer, så som kordongesimsen, friserne, de konsolbårne indfatninger i smigfaget over kælderindgangen, der accentuerer beletagens vinduesparti på 1. sal, hvilket understreger at der på denne etage var ejendommens mest repræsentative bolig. Hertil kommer det opskalkede teglhængte tag med fladbuede kviste til gaderne. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de delvist bevarede planløsninger, og til alle bevarede eller traditionelt udførte paneler, døre, gerichter og stukkatur i de finere rum mod gaderne og i det nyere køkken i det centrale rum mod gården. Endelig kommer de bevarede indgangs- trapperum med den ældre toløbstrappe, der giver en atmosfærefyldt helhedsoplevelse af ejendommens indre som optakt til lejlighedernes herskabelige stuer.

Læs videre om

• Kongegården, del af Dronningegården, København
• Kronprinsensgade 5, København
• Wildersgade 64-66, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen