Aftægtshus til Gården ligger på Skolegade 12 i Vejen Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Bygningen blev opført i 1844 som aftægtshus til den daværende gård, der lå øst herfor. Selve gården er i dag revet ned, men aftægtshuset er bevaret. Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) voksede op på gården.

Beskrivelse

Aftægtshuset ligger i udkanten af Vejen by mellem nyere ejendomme. Bygningen er omgivet af en lille have med høje træer. Aftægtshuset er grundmuret og opført i én etage med stråtækket, halvvalmet tag, der i rygningen har en skorstenspibe. Murene er pudsede og rødmalede over en gråmalet sokkel. Murene afsluttes af en hvid gesims og på sydfacaden er fugerne hvidt optrukne. Den midterste del af sydfacaden er rejst i en lav frontispice med ovalt vindue over en tofløjet hoveddør, der på hver side indrammes af murede, let fremhævede felter, der næsten fremtræder som kvadermuring. Selve døren, der er blåmalet, er nyere men traditionelt udført med fyldinger i den nederste del og opsprossede ruder i den øverste del.

Bygningen har ældre, torammede vinduer, som er hængslet på lodposten. Alle vinduer er hvidmalede og har småtopsprossede ruder. I hver af de to overgavle er et vindue skåret ind i tagfladerne. På østgavlen er en nyere tilbygning med fladt tag, en nyere dør og en hævet terrasse med brædderækværk. Ud for havesidens vestligste fag ses en mindre lude med en ældre blåmalet dør.

I det indre findes i store træk den oprindelige grundplan. Fra hoveddøren er adgang til en større stue med en lille trappe op til tagetagen. Endvidere er der to stuer en suite langs med østgavlen og mod haven findes et køkken med tilhørende fadebur og udgang til luden mod nord. I tagetagen er en lille repos, hvorfra der er adgang til et gavlværelse ved hver gavl samt et badeværelse mod nord. Overfladerne i bygningen er generelt oprindelige eller ældre, herunder bræddegulve og bræddelofter med synligt bjælkelag. Der er bevaret mange bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, trappen til tagetagen, et indbygget skab i en af stuerne, og i køkkenet er delvist ældre skabe, hylder og fliser i en niche ved komfuret.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til haven omkring bygningen, da denne skaber en afstand til de nyere bygninger, og dermed sørger for at opretholde en mere autentisk ramme omkring den ældre bygning.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for aftægtshuset knytter sig til bygningens enkle formsprog, i grundmur med lav frontispice og stråtag, der afspejler en almindelig bygningstype fra midten af 1800-tallet. Hertil kommer, at bygningen har flere træk, (der kan genfindes på fotografier), fra den tidligere gård, dette gælder både materialeholdningen samt symmetrien og den lave frontispice over hoveddøren. Dermed har de to bygninger tidligere været nært beslægtet, samtidig med at der grundet bygningernes størrelse, har været et tydeligt hierarki. I det indre understøtter den bevarede grundplan fortællingen om en traditionel bygningstype hvor stuerne ligger mod syd, mens køkkenet ligger køligt mod nord, samt med adgang til fadebur og haven. Hierarkiet mellem rummene er let aflæseligt ved de bevarede bygningsdele, herunder især dørene, der til stuerne er udført som fyldingsdøre, mens de til køkkenet er udført som revledøre. Køkkenets bevarede skabe, hylder og niche til komfur ved skorstenen har tillige stor kulturhistorisk værdi, da dette vidner om bygningens alder.

Arkitektonisk værdi

Stuehusets arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens velproportionerede og afsluttede form, der især skyldes den ens og enkle materialeholdning og det ubrudte tag. Hertil kommer facadens symmetriske opbygning, omkring hoveddøren med frontispice, ovalt vindue og de kvadrede partier, der på enkel vis indrammer døren. Bygningens ens, hvidmalede vinduer med småtopsprossede ruder og den hvide hovedgesims har tillige stor arkitektonisk værdi, og er elementer, der får bygningen til at fremstå både enkel og elegant. I det indre fortsætter den enkle arkitektur, dog skiller trappen sig ud som et helt unikt bygningselement. Symmetrien og de snoede, høje mæglere giver trappen pondus, mens dens klejne størrelse og stejle stigning giver lethed og elegance. I tagetagen fortsætter det lette formsprog hvor trappen lander på en lille repos, der former sig om trappen og fortsætter takten af balustre rundt i et let rækværk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links