Aftenskolen FOF tilbød i 2019 et såkaldt bonderøvskursus, hvor der blev undervist i traktorer og landbrugsmaskiner, her på maskinstationen Yding Smedie & Maskiner i Gedved ved Horsens.
.

Aftenskolerne er en central aktør inden for den folkeoplysende voksenundervisning, som udbyder en bred vifte af fritidsundervisning. Fagudbuddet spænder fra undervisning i sprog og andre grundlæggende færdigheder til kreative og håndværksmæssige fag, musiske fag og bevægelsesfag. Bevægelsesfagene udgør en stigende del af aftenskolernes samlede fagudbud.

I 2016 havde 12 % af danskerne deltaget i foredrag eller kursus i aftenskoleregi inden for det seneste år. Aftenskolerne tiltrækker i særlig grad ældre borgere, og kvinderne er i klart overtal. Gennemsnitsalderen for aftenskoledeltagere var i 2015 knap 60 år og har været stigende over tid.

På landsplan eksisterer der knap 1.100 aftenskoler. Dette tal dækker over mange forskellige typer af skoler: fra helt små aftenskoler, der fx kan bestå af et kor eller en foredragsforening, til store oplysningsforbund med mange tusinde undervisningstimer om året og en professionelt ledet organisation. Knap halvdelen af landets aftenskoler er i dag medlem af et af de fem landsdækkende oplysningsforbund. Fire af disse har rødder i politiske partier: AOF – Arbejdernes Oplysningsforbund (Socialdemokratiet), LOF – Liberalt Oplysningsforbund (Venstre), FOF – Folkeligt Oplysningsforbund (Det Konservative Folkeparti) og Frit Oplysningsforbund – i dag Fora (Radikale Venstre), mens det sidste – Dansk Oplysningsforbund – er apolitisk.

Antallet af aftenskoler har været faldende over tid og er mere end halveret i løbet af de sidste 20-25 år. I 1996 blev der registreret 2.645 aftenskoler mod 1.080 i 2017. Der har dog ikke været et tilsvarende stort fald i det samlede aktivitetsniveau, der estimeredes til 1,4 mio. undervisningstimer på landsplan i 2018. Aftenskolerne inden for de landsdækkende oplysningsforbund står for langt størstedelen af disse undervisningstimer.

Aftenskolen som begreb blev introduceret i 1814, men det var en helt anden slags aftenskole end den, man kender i dag. Da lå fokus på grundlæggende færdigheder som skrivning og regning, og hensigten var at give ungdommen mulighed for at fortsætte med at lære efter endt skolegang. Udviklingen af aftenskoleområdet har historisk set været båret af tanken om, at borgernes oplysning er nyttig for samfundet og for demokratiets udvikling, hvilket bl.a. kom til udtryk gennem N.F.S. Grundtvigs tanker om at gøre almuen til et folk.

Mange af de første aftenskoler var kommunale, og først senere – i takt med politiseringen af området og etableringen af de landsdækkende oplysningsforbund – blev de i stigende grad foreningsorganiseret. I dag er foreningsorganisering et krav for at modtage tilskud efter Folkeoplysningsloven. Aftenskolerne adskiller sig dog fra øvrige foreninger på folkeoplysningsområdet ved, at det ikke er et krav, at deltagerne skal være medlemmer af foreningen.

Samlet har aftenskolerne udviklet sig i takt med den samfundsmæssige udvikling, hvilket afspejler sig i organiseringen, fagudbuddet og aftenskolernes målgrupper: fra kommunale aftenskoler til frivillige foreninger, fra fokus på grundlæggende færdigheder til et meget bredt fagudbud, fra at være et gratis tilbud til en relativt høj deltagerbetaling og fra vægt på ungdommens læring til fokus på voksne borgeres fritidsliv. Det formelle formål er dog fortsat at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder samt at fremme den aktive deltagelse i samfundslivet.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks kultur og trossamfund

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om foreninger og frivillige