Agger Tange

Færge og fisker ved Agger Tange. Agger Tange har siden ældre middelalder været Limfjordens bolværk mod Vesterhavets stærke kræfter. 1800-tallets stormfloder åbnede igen Limfjordens vestlige port og ændrede på dramatisk vis udviklingen i området.

.

Agger Tange er en 8,5 km lang sandodde, som strækker sig mod syd mellem Vesterhavet og Krik Vig. Den er adskilt fra Harboøre Tange mod syd af Thyborøn Kanal. Tangen er sikret på vestsiden med høfder.

Fiskerlivet i 1800-tallet

Befolkningen i Agger levede i 1800-tallet på samme måde, som man gjorde i de fleste andre fiskerlejer på vestkysten af Thy – fra Hansted i nord til Agger i syd – hvor åbne både blev landet direkte på stranden. Torsk var den vigtigste fangst på denne tid, og fiskeriet foregik med krogliner i vinterhalvåret. I sommermånederne tog fiskerne arbejde hos bønderne. Fiskerne var organiserede i bådelav på 5-6 mænd, der ofte var i familie med hinanden. Lavet udgjorde foruden et arbejdsfællesskab også et omfattende socialt sikkerhedsnet, hvor man hjalp hinanden i stort og småt.

Et fiskerhus fra Øster Agger, der i 1925 blev genopført på Frilandsmuseet i Lyngby, giver et indblik i dagliglivet i tiden omkring 1850’erne. Niels Christian Jensen boede i huset sammen med sin kone, fem børn og en tjenestepige. Han havde arvet gården fra sin far, som efterfølgende boede som aftægtsmand hos sønnen. I dagligstuen står langbordet med faste bænke langs vinduesvæggen til mændene og løse bænke mod stuen til kvinderne. På køkkenets arnebænk blev der tilberedt mad over den åbne ild. Der er intet loft, og røgen fra ildsted og bageovn trak frit ud i rummet op gennem lyrehullet i tagryggen. Nord for Limfjorden er der eksempler på skorstensløse huse i brug helt frem til begyndelsen af 1900-tallet.

Rygkurve blev brugt til at transportere fisk i land fra bådene og til at bære fisk i, når fiskerne gik ind i landet for at sælge fangsten. Det var som oftest den friske fisk, da den tørrede blev solgt på markederne. I nogle samfund blev fisken saltet, mens den i andre fiskerlejer blot blev tørret og naturligt saltet af havluften. Metoden afhang af lokal tradition og måske også af nærheden til havet.

Der har kun været meget lidt jordbrug på egnen, men fiskerne kunne have et lille stykke jord til kartofler. De fleste fiskere havde et mindre fårehold. Fiskerfamilien var således selvforsynende med fisk og fårekød. Jagt spillede også en vigtig rolle i fiskernes selvforsyningsøkonomi, hvor det ferske vildt var en kærkommen afveksling i kosten. Den tilstødende hedes mange bær indgik i selvforsyningen, men de udgjorde også en kilde til indtægt ved salg organiseret gennem de lokale købmænd.

Agger Tanges gennembrud

Indtil 1825 var Limfjorden lukket mod vest, og Agger Tange var den vigtigste forbindelse mellem Thy og Hardsyssel og blev bl.a. brugt som handelsvej for stude, svin og heste. I 1825 brød en stormflod landtangen og fik dannet den forbindelse, der i de følgende årtier blev kaldt Aggerkanal. Skibe kunne nu sejle ud af den vestlige del af Limfjorden. Den første gennemsejling fandt sted i 1834, og efterhånden som strømmen uddybede kanalen, steg antallet af skibe, der sejlede igennem kanalen. Aggerkanal sandede imidlertid til og lukkede i 1875. I 1862 og i 1863 åbnede stormfloder imidlertid nye indgange til Limfjorden, hvilket denne gang blev grundlaget for Thyborøn Kanal.

Gennembruddet fik følger for både den historiske udvikling og dyrelivet i Limfjorden. Adgangen til Vesterhavet betød en betydelig vækst i sejlads og handel i Limfjordsområdet. Det fik bl.a. stor betydning for Thisted, da det nu blev muligt at sejle ind til byen, som blev et handelsknudepunkt. Ligeledes flyttede købmænd, der tidligere havde holdt til ude ved kysten, til byen.

Den skiftende åbning og lukning af forbindelsen til Vesterhavet har betydet, at saltholdigheden i Nissum Bredning har varieret overordentlig meget. Blåmuslinger kendes fra hele Limfjordens historie, hvilket betyder, at saltholdigheden i hvert fald i dele af fjorden aldrig har været lavere end 6-7 ‰. I Nissum Bredning er blåmuslingen langt fra så talrig som i andre dele af fjorden, men har muligvis været langt mere almindelig i de perioder, hvor vandet var mere brakt. Til gengæld har østers nydt godt af den øgede saltholdighed, som opstod efter åbningen til Vesterhavet, og blev fra midten af 1800-tallet meget almindelig i Nissum Bredning. Siden oplevede bestanden af østers en voldsom tilbagegang, men har siden år 2000 vokset sig så stor, at fiskere 2015-16 fik tilladelse til at fiske 150 t østers i Nissum Bredning. De svingende saltholdigheders effekt på sammensætningen af fiskebestandene i Nissum Bredning er dårligt kendt, men det må formodes, at artssammensætningen i de perioder, hvor saltholdigheden har været lavest, har været domineret af ferskvandsfisk som brasen, løje, gedde, aborre og helt.

Naturen omkring Agger Tange

Fra Aggervej nær sydspidsen af Agger Tange er der god udsigt over de lavvandede søer, der ligger langs hele den østlige del af tangen. Søerne benyttes hvert forår og efterår som rasteplads af titusinder af trækkende svømme- og vadefugle.

.

Området er fredet på begge sider af den vej, der går fra Agger og ned til færgehavnen med forbindelse til Thyborøn. Der er lavet flere rastepladser, hvorfra man kan opleve lagunernes og strandengenes rige fugleliv.

Tangen er rasteplads for mange arter af trækkende ænder, gæs og svaner. Det gælder bl.a. den kortnæbbede gås, som om foråret raster ved Agger Tange, inden den fortsætter til ynglepladserne på Svalbard. Ynglefuglene omfatter bl.a. vadefugle som klyde, strandskade, alm. ryle og dobbeltbekkasin.

Store flokke af spættet sæl holder til på sandbankerne i Krik Vig, og besøgende vil næsten altid kunne se dem fra taget af informationshuset Svaneholmhus ved færgehavnen. Også den større gråsæl er observeret langs høfderne i kanalen.

Plantelivet på Agger Tange er mange steder rigt, og sammensætningen varierer betydeligt fra naturtype til naturtype. Op langs den indre del af klitområderne er der grønsværsklitter, hvor man kan finde planter som klitvintergrøn, alm. månerude og sandfrøstjerne. På de periodevis oversvømmede strandenge på østsiden af tangen og i de salte laguneområder vokser bl.a. tætblomstret hindebæger, stilket kilebæger og strandtusindgylden, mens Agger Tanges ferske enge har pæne bestande af orkideer som sumphullæbe, majgøgeurt, purpurgøgeurt og finprikket gøgeurt. Derudover vokser de sjældne sølvmælde og skotsk lostilk flere steder på vestsiden af tangen.

Harboøre og Agger Tanger er fredede og indgår i både et habitatområde, et fuglebeskyttelsesområde og et Ramsarområde.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Thisted Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links