Aggersborg

Den strategisk beliggende Aggersborg set fra vest. Aggersborg var langt den største af trelleborgene med en indre diameter på ca. 240 m og 48 store huse inden for volden.
.

Ved Aggersborg blev der ud til Limfjorden, over for Løgstør, anlagt en bebyggelse ca. år 800, som omfattede et antal gårde, hvorfra usædvanlig mange fund er bevaret. Cirka 975-80 blev bebyggelsen ryddet for at give plads til en stor borg af såkaldt trelleborgtype, som kong Harald Blåtand var ophavsmand til.

Borgen

Skematisk plan over Aggersborg.
.

Aggersborg har en cirkulær vold samt porte i verdenshjørnerne, der er forbundet med gader, der krydser hinanden i borgens centrum. Herved bliver borgpladsen opdelt i fire ens dele med store, krumvæggede huse, der er arrangeret som firlængede gårde. Byggematerialerne var jord, græstørv og tømmer.

En gravplads er ikke identificeret, hvilket indikerer, at anlægget aldrig blev fuldt operationsdygtigt, og som de andre trelleborge fungerede Aggersborg kun i få år.

I vikingetiden og ældre middelalder var Limfjorden et gennemsejlingsfarvand, og det er ikke uden grund, at den største af ringborgene ligger, hvor den gør. Med den strategiske beliggenhed midt i Limfjorden må formålet have været at kontrollere bådenes sejlads gennem det vigtige farvand og landevejstrafikken over fjorden samt at sikre Harald Blåtands magt. I dag er vold og gader markeret i terrænet mellem den romanske kirke højt på bakken og herregården Aggersborggård.

Efter at vikingeborgen gik ud af brug, forblev stedet dog i kongens eje, og i den ældre del af middelalderen nævner en række dokumenter en kongsgård og/eller borg på stedet. Mange af kong Knud den Helliges mænd blev dræbt her ved oprøret mod kongen i 1086.

Efter opstanden mod kong Valdemar Atterdag, hvor borgen blev brændt af, blev det i et dokument dateret 1373 fastsat, at borgen skulle genopbygges af ridder Niels Eriksen Gyldenstierne, som den så ud tidligere med borg og forborg.

I 2009 blev der på de lave arealer syd for Aggersborggård og vikingeborgen i det område, der hedder Aggersborg Nedre Have, påvist rester af et voldsted bestående af en banke, en voldgrav og en ydre vold. Fund i voldgraven daterer anlægget til 1200- til 1400-tallet. Det er således sandsynligt, at det er den kongelige borg eller den genopbyggede, der er fundet.

Herresædet

I 1579 gled borgen ud af kronens eje. Knap 200 år senere nedbrød Christen Madsen Speitzer, som arvede Aggersborg i 1753, anlægget. Han opførte i anden halvdel af 1750’erne det nuværende trefløjede bindingsværksanlæg på kampestensfundamentet af de ældre bygninger.

Det langstrakte kompleks, der åbner sig mod avlsgården i vest, er opført i ét stokværk. Det står med jysk egetræsbindingsværk med gennemstukne bjælker og udskårne knægte under tagskægget, hvidpudset med sortbejdset tømmer og røde teglhængte halvvalmede tage.

En del af sydfløjen blev i anden halvdel af 1800-tallet omsat med grundmur. Midt på fløjen, hvor der tidligere har været en port, ses nu et muret parti med en sydvendt gesims, men ellers står bygningen, som Speitzer skabte den i 1750’erne. Det gælder til en vis grad også det indre, hvor man ved en restaurering i 1990’erne har afdækket mangfoldige spor af 1700-tallets bemaling på vægge, døre og bjælkelofter samt panelværk i syd- og nordfløjen, der stammer fra Aggersborg Kirke.

Speitzerfamilien ejede godset til 1803, hvorefter fulgte adskillige ejerskifter.

I 1853 overtog Nørgaardfamilien godset frem til 1989. Året efter erhvervede arkitekt Regitse Johnsen gården. Hun er en fjern slægtning af bygherren Christen Madsen Speitzer. Aggersborggård med 370 ha drives i dag som et økologisk landbrug i et aktieselskab under familien Reventlow-Grinling.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Vesthimmerlands Kommune

Læs også om Herregårde og voldsteder i Vesthimmerlands Kommune

Se alle artikler om Oldtid

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder

Eksterne links