Hos Alfa Laval Kolding er man begyndt at producere teknologier og udstyr, herunder pumper, ventiler og tankudstyr, der kan minimere ressourcespild hos især fødevarevirksomheder i Danmark og udlandet.
.

Alfa Laval Kolding, et datterselskab af den svenske koncern af samme navn, var med ca. 700 ansatte i 2019 kommunens største private arbejdsplads. Alfa Laval har fire selskaber i Danmark placeret i hhv. Kolding, Aalborg, Nakskov og Søborg. Tilsammen beskæftigede de i 2019 ca. 1.800 medarbejdere, og på verdensplan beskæftigede koncernen samme år ca. 17.000. Alfa Lavals ekspertise ligger inden for varmeoverførsel, separering og væskehåndtering.

I Kolding er man specialiseret i udstyr i rustfrit stål til fødevareindustrien. Virksomheden blev grundlagt i 1950 med fire ansatte og hed dengang Lavrids Knudsens Maskinfabrik. Alfa Laval har investeret store summer i fabrikken i Kolding, der i 2019 havde en omsætning på 1,8 mia. kr., primært fra eksport.

Videre læsning

Læs mere om erhverv og arbejdsmarked i Kolding Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked