Algade 27, Korsør ligger på Algade 27 i Slagelse Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Grunden var i slutningen af 1700-tallet delt i to grunde med matr. nr. 17 og 18. I en brandtaksation fra 1781 nævnes et otte fags hus på den ene grund og et ni fags hus på den anden grund, hvilket svarer til det nuværende på 17 fag. I 1847 nævnes der kun ét hus på grundene, som på daværende tidspunkt var ejet af samme ejer. Det tyder herved på, at dele af det fredede forhus kan stamme fra slutningen af 1700-tallet, men at det i sin nuværende form er opført i begyndelsen af 1800-tallet delvist med genbrugsmaterialer fra de ældre bygninger. Da bygningen blev registreret i 1989 fremstod facaden med en mørkegrå betonsokkel, og herover var fodrem, stolper og løsholter beklædt med sorttjærede fyrrebrædder, mens tavlene stod i rød, blank mur af nyere maskinsten. Taget havde kviste i begge tagflader, og der lå ældre, røde vingetegl på taget. Alle vinduer havde sålbænke af zink.

Beskrivelse

Forhuset ligger midt i Korsørs ældre bykerne og indgår i gadens husrække. Bygningens gårdside ligger ud til et lukket gårdrum med flere bag- og sidehuse, som ikke er omfattet af fredningen. Forhuset er et énetages bindingsværkshus på 17 fag over en kampestenssokkel og med opskalket, teglhængt, rødt heltag. Facaderne er dækket af et tyndt lag puds og malet i en lysegrøn farve. Gadefacaden afsluttes af en muret gesims, mens der mod gården er en sugfjæl. Begge dele er hvidmalede. Bygningen har tagrender og nedløb af zink, og i tagryggen sidder to brede skorstenspiber med sokkel og krave. I facaden ses tre nyere fyldingsdøre, hvoraf den midterste er tofløjet, mens dørene i yderfagene er enfløjede. Foran alle døre ligger et granittrin. I gårdsiden ses en lignende tofløjet fyldingsdør i midterfaget samt to enfløjede havedøre med opsprosset rude i den øverste del. Bygningen har ældre, torammede vinduer, der med gaden har to vandrette sprosser, mens de mod gården er småtopsprossede. Alle døre og vinduer er hvidmalede, og vinduerne har ældre hjørnebeslag, de fleste fra omkring midten af 1800-tallet. I det indre findes to lejligheder i stueetagen, mens tagetagen er uudnyttet med understrøgne tegl og anvendes til opbevaring. I bygningens midterste fag er en gennemgående forstue, der på midten opdeles af en dør. Mod gaden har forstuen et rigt interiør, mens der mod gårdsiden kun er en enkel, ældre ligeløbstrappe til tagetagen. I hver af lejlighed findes en ældre grundplan med en gennemgående midtskillevæg, som opdeler stuer og værelser mod gaden fra køkken, badeværelser og mindre kamre mod gården. Overfladerne er meget varierende, den østre lejlighed fremstår yderst velbevaret, mens den vestre lejlighed har overvejende nye overflader og bygningsdele. De bevarede dele i den østre del består blandt andet af bræddegulve, pudsede lofter og vægge samt oprindelige fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler. I den vestlige del er bevaret et kalket loft.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den centrale placering, hvor det fredede forhus sammen med gadens øvrige velbevarede bygninger udgør en vigtig del af Korsørs ældste bydel. Hertil kommer den miljømæssige værdi af gårdrummet med to små baghuse, der bidrager til opretholdelsen af et traditionelt baggårdsmiljø, hvor funktioner som vaskehus, værksteder og opbevaring af blandt andet brændsel var almindeligt.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi nytter sig til forhuset som repræsentant for et typisk købstadshus fra begyndelsen af 1800-tallet. Dette ses blandt andet af det enkle bindingsværk uden dokker og skråstivere med murede tavl samt ubrudte teglhængte tagflader. Hertil kommer, at bindingsværket er kalket over stok og sten, hvilket er karakteristisk for det sjællandske bindingsværk. Det er tillige et traditionelt træk, at gadefacaden er mere præsentabel end gårdsiden, hvilket ses af gadens murede gesims, overordnede symmetri og mange tætsiddende vinduer, mens gårdsiden har sugfjæl og færre vinduer i en uregelmæssig takt. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den ældre grundplan med en langsgående midtskillevæg, der opdeler boligen med stuer og forstue mod gaden fra de sekundære rum mod gårdrummet. Ligesom tagetagen på traditionel vis ikke er udnyttet, men anvendes til opbevaring. Hertil kommer materialeholdningen med bræddegulve og pudsede vægge, der er traditionelt for en bygning fra 1800-tallet. Det gælder tillige de bevarede bygningsdele som vinduerne med ældre anverfere og stormkroge samt de i den østre lejlighed bevarede fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter. Dørenes udformning med tre fyldinger, der har afrundede hjørner er et stilmæssige træk, som knytter sig til rokokoen, der primært var på mode i slutningen af 1700-tallet. Det kan derfor tyde på, at dørene er genbrugt fra en af de tidligere bygninger, der lå på grunden.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder bygningen velproportioneret og enkel i sit udtryk grundet det taktfaste bindingsværk og det ubrudte, teglhængte tag med to markante skorstenspiber i rygningen. Det overkalkede bindingsværk tildeler en særlig stoflighed til facaderne og lader samtidig takten af bindingsværket skinne igennem. Hertil kommer de symmetrisk placerede døre og de taktfast placerede vinduer mod gaden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den repræsentative forstue mod gaden med empireinteriør. De stukindrammede felter på væggene og i loftet fremtræder elegante og lette og indrammer indgangene til de to boliger.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links