Allégade 24
.

Allégade 24 ligger på Allégade 24 i Tønder Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Bygningen er opført som bolig for Dr. Sievert i 1910 – altså i den tyske periode. Bygningen er en helstøbt og velbevaret repræsentant for en bygning i jugendstil i Sønderjylland. Bygningen har i en årrække været ejet af jordlovskommissionen, senere Direktoratet for Fødevare og Erhverv, som har solgt ejendommen via Freja til de nuværende ejere.

Beskrivelse

Villaen ligger lige nord for den ældste del af Tønder by på en stor grund. Skt. Laurentius Strømmen løber igennem forhaven og videre mod øst ind i et offentligt anlæg. I den store have bag villaen er bevaret nogle store træer, men der er i øvrigt ikke spor fra en haveplan fra 1910.

Bygningen er opført i to etager i røde tegl på en sokkel af granitsten. Det høje tag er belagt med bæverhaler af tegl. Alle vinduer er forsynet med skodder og i tagfladerne sidder de for Sønderjylland så karakteristiske flagermusvinduer. Villaen er symmetrisk omkring en overvejende nord-sydgående akse. Øst for bygningen fører en trappe op til den tunge indgangsdør, og vest for bygningen ligger en havestue, hvortil der er adgang via en bredere trappe. Villaens nord og sydside er helt forskellige. Mod syd fremstår villaens facade med to næsten identiske etager. Her er ét vindue med skodder mod øst og ét mod vest. Herimellem findes en gennemgående cirkelformet karnap med fire smalle vinduer, som også er flankeret af skodder. Villaens nordside er derimod stærkt moduleret med en fremtrukket karnap på hver side. I stueetagen er der en terrasse mellem karnapperne. På 1. sal er karnapperne stærkt tilbagetrukket og foroven afsluttet med et cirkelslag. Bygningen ligger på en let skråning og soklen fremstår på denne side som en egentlig kælderetage. Midt i kælderetagen er et stort stensat hvælv, hvorfra der er indgang til etagen. Mod vest er et tilsvarende muret hvælv, som her tidligere var udfyldt med porte. I Fødevaredirektoratets tid er de lukkede porte erstattet af et nyt, stort vinduesparti med terrassedør. På vestsiden er der nord for havestuen opsat en nyere spindeltrappe. Ligeledes er rækværket på terrassen over havestuen og døren ud til terrassen fornyet. På havestuen sidder to kunstfærdigt udført jernankre med initialerne T og S.

Indvendig er villaens store attraktion den centralt placerede trappe til 1. sal og de tilstødende gangarealer på 1. sal. Den kunstfærdigt udførte trappe står stadig i den oprindelige mørke farve. Omkring trappen ligger en række store velproportionerede rum, hvor de originale døre og vinduer med forsatsrammer er bevaret. Ligesom rummenes hulkel mellem væg og loft er bevaret.

I stueetagen er det oprindelige kontor – nord for entreen – indrettet til køkken, og en senere skillevæg er i den forbindelse nedtaget. Den oprindelige spindeltrappe til kælderen er bevaret i hjørnet. På 1. sal kommer man fra hovedtrappen op til en nordvendt gang, hvorfra der er udsigt til haven. Syd og vest for trappen sidder store vinduer – med spejlglas. Syd herfor fører en trappe op til loftet. Mod vest er på et tidspunkt etableret et stort rum og en skillevæg er nedtaget. Herfra fører en nyere dør ud til en terrasse ovenpå havestuen. Terrassens rækværk er ikke oprindeligt, ej heller spindeltrappen ned til haven. Mod nordøst er indrettet et nyt badeværelse. I den forbindelse er nedtaget skillevægge til et tidligere depot. Ellers fremstår etagen uændret i forhold til den oprindelige planindretning.

I loftsetagen er to pigeværelser, som er blevet isoleret. Ellers er der tilsyneladende ikke foretaget nogen ændringer. Kælderen er den etage der er mest ændret. Her er i Fødevaredirektoratets tid indrettet et baderum mod sydøst og isat et nyt dør- og vinduesparti ud mod haven i det nordvestlige kælderrum. Desuden er der indrettet køkken og badeværelse. OmgivelserVillaens grund afgrænses mod nord mod Allégade af et stensat bed og en indkørsel flankeret af to stensatte piller. Tidligere var indkørslen markeret af murede piller, som var afsluttet med to granitkugler, som i dag ligger foran bygningen. Bag det stensatte bed mod gaden løber Skt. Laurenti Strømmen i en stensat rende, som er ført under indkørslen i en stensat bro med et nyere rækværk. Nord for villaen ligger en stor have, hvor der henholdsvis nordøst og -vest for villaen ligger to nyere udhuse. Baggrund Anton Huber (1873-1929) hører til en af de mest spændende arkitekter og kunsthåndværkere i Sønderjylland før 1920. Han var udlært på arkitektskolen i Stuttgart, men blev i 1903 af Heinrich Sauermann hentet til Flensborg for at lede den nystartede kunsthåndværkerskole ved Flensborg Museum. I denne egenskab udviklede han skolen til et spændende sted for udvikling af ny kunst, og leverede bl.a. værker til verdensudstillingerne i Torino 1902 og St. Louis 1904, kunsthåndværksudstillingerne i Dresden i 1906 og Köln i 1914 samt indretninger af kirker og banker. I 1907 var Anton Huber med til at stifte Deutsche Werkbund – den tyske pendant til den danske Skønvirke- bevægelse. Ligesom han i 1910 blev medlem af kunstnersammenslutningen Die Brücke sammen med Emil Nolde. Ud over villaer i Flensborg og Polen ligger han arkitektoniske hovedværker i dag på den danske side af grænsen: Først og fremmest Villa Lensnack, skibsreder Jebsens store villa ved kysten øst for Aabenraa Havn, opført 1909-10 og både i det ydre og indre bevaret som et enestående stykke Gesamtkunstwerk.

Andre kendte villabyggerier i Sønderjylland er den aktuelle villa til Dr. Sievert i Allégade, Tønder (1910) og den i 2003 ombyggede villa Gl. Flensborgvej 3 i Aabenraa (1909). Desuden stod han sammen med regeringsarkitekten Julius Habicht for opførelsen og indretningen af rigsbanken i Sønderborg 1908. Anton Hubers arkitektur ligger i forlængelse af den slesvig-holstenske hjemstavnsstil, men med en selvstændig arkitektonisk udformning med fremspringende, ofte tårnlignende partier (jfr. de meget ens tårne med kuppeltag på Jepsens villa og Gl. Flensborgvej 3) og i enkeltheden og de store linjer pegende frem mod Neue Sachlichkeit i 1920'erne.

En ny bevarende lokalplan forventes gennemført i foråret 2010, hvorefter ejendommen kan anvendes til beboelse. Tønder Kommune har med brev af 21. oktober 2009 oplyst, at kommunen finder, at Allégade 24 – sammen med seminariet, politistationen og domhuset – er en markant repræsentant for de store bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet og bør bevares.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links