Allégade 4, Frederiksberg

Allégade var hovedgaden i Landsbyen Ny Amager eller Ny Hollænderby, der blev anlagt af 20 efterkommere af de hollandske amagerbønder på Christians IV.s tidligere ladegårds marker i 1651. Landsbyen blev anlagt med 10 gårde på hver side af Allégade. Landsbyen blev ødelagt i 1658, hvorefter den blev bygget op fra grunden for at brænde ned i 1697. Landsbyen blev atter genopbygget og udvidet i de efterfølgende år, men gårdenes havelodder blev mindre og muligheden for at ernære sig ved landbrug forsvandt. I stedet blev en del af gårdene gradvist overtaget af velhavende københavnere som brugte dem til lystgårde, mens andre blev ramme om småhåndværk, soldaterindkvartering og ikke mindst restaurationsvirksomhed. I løbet af 1700-tallet tog landsbyen navn efter Frederiksberg Slot. Allégade 4 er opført i midten af 1800-tallet. Bygningen blev opført til beboelse med to lejligheder på alle etager. De søndre havde formentlig en tre fags sal og en to fags stue mod gaden, mens de nordre havde et kabinet og en tre fags sal mod gaden. Lejlighederne havde køkkener og spisekamre mod gården, hvor der i dag er køkkener og badeværelser. De søndre lejligheder havde endvidere et værelse mod gården, mens de nordre i smigfaget til sidehuset formentlig havde spisestue og herefter et værelse. Restaurationen i stuen som den ses i dag blev etableret i 1921, hvor den afløste en kulhandel, og i denne forbindelse blev den første verandatilbygning i stueetagen blev etableret. I 1966 blev den ombygget til det udseende, den har i dag. I 1906 blev der installeret toiletter i de nordre lejligheder og i 1919 i de søndre. I 1996 blev der lavet ombygninger i tagetagen.

Allégade 4 er beliggende i husrækken på den østre side af Allégade, umiddelbart skråt overfor Frederiksberg Have, i den ældste del af Frederiksberg. Allégade 4 består at et hovedhus med et mindre sidehus mod nord. Hovedhuset adskilles fra vejen af en langstrakt forhave. Bag huset er en mindre gård. Forhus og sidehus er grundmuret over en kælder, og har en muret, let fremspringende sokkel, der er pudset på gårdsiden. Forhusets tag er et skiferbelagt heltag med halvvalm over søndre gavl. I rygningen er tre skorstenspiber i gule tegl med sokkel og krave, hvoraf de yderste er bredere. Der er flere nye jerntagvinduer i tagfladerne, og mod gaden er tre kraftige, murede kviste i gule tegl med gesimsled og bånd af røde tegl samt stik over de treammede korspostvinduer. Mod gården er fire blikkenslagerkviste med torammede, seksrudede vinduer. I den nordligste af kvistene er der udgang via en nyere tofløjet terrassedør til en træterrasse, der udgør sidehusets tag. Terrassens værn udgøres af et ældre jernrækværk. Gadefacaden er opført i krydsforbandt af gule tegl med indlagte bånd af røde tegl. Facaden er inddelt i tre lige store partier af fire liséner og har tandsnitsgesims, over stueetagen og under taget. Over vinduerne er fladbuede stik, og under førsteetagens vinduer er der spejle med mønstermurværk. Mod syd er en nyere verandatilbygning i hvidmalet træ med glas i hele den øverste halvdel og fladt tag. I hvert af de tre partier er midterfaget fremhævet ved altankasser af støbejern under anden etagens midterste vinduer samt ved ældre tofløjede, fyldingsdøre med glas i den øvre del i yderpartierne. I det nordligste parti er en støbejernsaltan med mønsterrækværk og trædæk båret af støbejernssøjler, mens døren i det sydligste parti fører til en lille terrasse på verandatilbygningens tag. Under altanen er i stueetagen en ældre, tofløjet fyldingsdør med glas i øvre del, og i bygningens midterfag er hovedindgangen en ældre, tofløjet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger og herover et nyere overvindue, foran begge døre er trætrin. Gårdsiden er overpudset og malet i en lys grå farve. Der er tre ældre, tofløjede fyldingsdøre med nye trætrin foran, vinduerne over dørene er forskudt i højdeplan i forhold til de resterende vinduer i alle etager. Mod syd og i sidehuset er nedgang til kælderen via trapper i granit. Vinduerne er mestendels korspostvinduer, der mod gaden har todelte underrammer. I soklen er torammede kældervinduer. Vinduerne er generelt ældre vinduer, der er istandsat og repareret igennem tiden, i tagetagen er dog nyere koblede vinduer. Vinduer og døre er hvidmalede mod gaden og grønmalede mod gården. Allégade 4 er i det indre indrettet med i alt syv lejligheder fra stuen til og med tagetagen. Der er restauration i stuen mod syd og i kælderen er indrettet køkken og to badeværelser. Spidsloftet er uudnyttet, men er beklædt med gipsplader, og det ældre bræddegulv er delvist fjernet. I midten af forhuset er der adgang til hovedtrappen via en passage med ældre brystningspaneler og stukgesims. Hovedtrappen er belagt med linoleum og har originalt værn og balustre. På hver side af hovedtrappen er to originale køkkentrapper. Fra hovedtrappen er der adgang til lejlighederne via originale, tofløjede, ådrede fyldingsdøre. På alle etager er den originale grundplan i store træk bevaret, der er dog sket enkelte ændringer i flere lejligheder især i tagetagen, ligesom skillevæggen imellem de to lejligheder på anden etage er rykket et fag. Generelt er lejlighederne disponeret med en centralt liggende gang i forhuset, der leder til stuer mod gaden Værelser, køkken og bad ligger mod gården. Generelt er lejlighederne præget af en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede lofter og vægge i bindingsværk. I køkkener og badeværelser er nyere overflader, og kælderen er ligeledes præget af nye overflader, herunder flisebelægning, gipsloft med indbyggede spots og nye fyldingsdøre. Få steder ses endvidere nedhængte lofter. Der er bevaret mange originale og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og plankegulve, én- og tofløjet fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter og greb, rigt detaljerede stukgesimser og rosetter, brystnings- og lysningspaneleringer, ildstedskapper med indmurede jern i alle køkkener og et enkelt originalt støbejernskomfur. I restaurationen er lofterne malet og glatte, gulvet er belagt med vinyl, og den originale havedør samt dele af vinduespartierne i muren mellem forhuset og verandatilbygningen er fjernet. Der er bevaret skillevægge i bindingsværk og brystnings- og vægpaneler mod gaden.

Den miljømæssige værdi for Allégade 4 knytter sig til bygningens placering i Allégades husrække, hvor den indgår som en integreret del af gadens særlige bebyggelsesstruktur, der er karakteriseret af de tilbagetrukne forhuse med mindre baggårde og de langstrakte forhaver omkranset af stakitter.

Den kulturhistoriske værdi ved Allégade 4 knytter sig i det ydre til beliggenheden i Allégade, der er en af Frederiksbergs ældre gader. Bygningens placering på grunden og den fortsatte restaurationsvirksomhed i stueetagen vidner om Allégades historie og udvikling, hvor de oprindelige landejendomme gradvist er blevet erstattet af etageejendomme, der dog har bibeholdt den oprindelige bebyggelseslinje ud mod gaden. Hertil kommer facadens symmetriske komposition og skifertaget med klare senklassicistiske træk samt facadens udsmykninger, der varsler overgangen til det historicistiske stilideal, her af den mere nationalprægede karakter, hvilket ses i facaden i blank mur med mønstermurværk samt i brugen af støbejernselementer, der var meget karakteristisk for perioden. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de i store træk bevarede grundplaner samt de originale og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trapperne med værn, brædde- og plankegulve, én- og tofløjet fyldingsdøre med alle detaljer, vinduerne, de rigt detaljerede stukgesimser og rosetter, brystnings-, væg- og lysningspaneler, indbyggede lysningsskodder samt ildstedskapper med indmurede jern, der vidner om bygningens alder og stilidealet på opførelsestidspunktet.

Den arkitektoniske værdi for Allégade 4 knytter sig i det ydre til den grundmurede bygningskrop med skifertag, tre skorstenspiber og de kraftigt murede kviste mod gaden. Facadens klare tredeling og symmetriske komposition kan stadig aflæses trods verandatilbygningen. Tredelingen varieres raffineret ved de dekorative støbejernselementers placering samt via terrassedørene, der klart viser, at midterpartiet er det centrale indgangsparti. Facadens tredeling og horisontale træk fremhæves af lisénerne, mens de kraftige tandsnitsgesimser og de vandrette bånd af røde tegl modsvarer disse og resulterer i en velkomponeret facade og en velproportioneret helhed. De dekorative detaljer og mønstermurværket i røde og gule tegl giver bygningen en rig stoflighed, og de kraftige murede kviste samt den søjlebårne støbejernsaltan medvirker til bygningens karakteristiske elegante udseende. Den arkitektoniske værdi for Allégade 4 knytter sig i det indre til de højloftede rum og interiører med rigt detaljerede stukarbejder, paneleringer samt de dobbeltfløjede fyldingsdøre, der bidrager til bygningens herskabelige fremtræden.

Læs videre om

• Frederiksberg Have
• Hansens gamle Familiehave, Frederiksberg
• Skolen på Duevej, Frederiksberg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen