Allégade 8 D-E, Frederiksberg

Allégade var hovedgaden i Landsbyen Ny Amager eller Ny Hollænderby, der blev anlagt af 20 efterkommere af de hollandske amagerbønder på Christians IV.s tidligere ladegårds marker i 1651. Landsbyen blev anlagt med 10 gårde på hver side af Allégade. Landsbyen blev ødelagt i 1658, hvorefter den blev bygget op fra grunden for at brænde ned i 1697. Landsbyen blev atter genopbygget og udvidet i de efterfølgende år, men gårdenes havelodder blev mindre og muligheden for at ernære sig ved landbrug forsvandt. I stedet blev en del af gårdene gradvist overtaget af velhavende københavnere som brugte dem til lystgårde, mens andre blev ramme om småhåndværk, soldaterindkvartering og ikke mindst restaurationsvirksomhed. I løbet af 1700-tallet tog landsbyen navn efter Frederiksberg Slot. Allégade 8 D-E udgør den ene halvdel af det samlede forhus, der blev opført i 1866 af arkitekten J.E. Lampe. Bygningen blev opført til beboelse og lejlighederne var disponeret med spisestue, en tre fags sal, herreværelse og stue mod gaden, mens der mod gården var pigekammer, spisekammer og køkken i forbindelse med køkkentrappen samt et værelse på hver side af hovedtrappen. Senere er bygningen blevet opdelt i to matrikler så stuelejligheden har adressen 8D, mens de øvrige etager har adressen 8E.

Allégade 8 D-E er beliggende i husrækken på den østre side af Allégade, der er en af Frederiksbergs ældste gader. Allégade 8 D-E består at et forhus, der er adskilt fra vejen af en langstrakt forhave. Bag ved huset er en gård med flere bygninger, der ikke er omfattet af fredningen. Forhuset 8 D-E udgør halvdelen af en større bygning, der er spejlet over midten og adskilt af en brandkam. Allégade 8 D-E er grundmuret over en let fremspringende muret, sortmalet sokkel. Taget er et heltag behængt med sortglaserede tegl afsluttet med tegldækket brandkam mod syd og gavlkam mod nord, og i rygningen er tre høje, murede skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladen er flere jerntagvinduer og fire blikkenslagerkviste mod både gaden og gård. I det sydligste fag er en portgennemkørsel, der aflukkes mod gadesiden af en nyere jernlåge. Portrummet er asfalteret, væggene er pudsede og hvidmalede, mens loftet er et nedhængt gipspladeloft. Facadens murværk er udført i krydsforbandt med rige dekorationer af spejle og savsnitsgesimser. Over alle vinduer er fladbuede stik der mod gaden har fremhævede slutsten. Hele facaden er malet over i en lys sandfarve. Gårdsiden fremstår helt hvidmalet med pudset stueetage og de øvrige etager i krydsforbandt med trykket fuge og afsluttes med hovedgesims. Den frie del af den nordre gavl står i blank mur af røde og gule tegl. I facaden er en ældre, tofløjet, fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger og herover et overvindue. I gårdsiden og i portrummet er en nyere fyldingsdør, hvoraf den i gården har et tredelt overvindue. I portrummet er endvidere en ældre, tofløjet fyldingsdør. Vinduerne er mestendels ældre korspostvinduer varierende i alder, der mod gården er trerammede med delvist todelte underrammer. Vinduerne i stueetagen er højere end de øvrige. I kvistene ses trerammede vinduer. Der er enkelte nyere, traditionelt udførte vinduer mod gården. Vinduerne er forsynet med forsatsruder. Vinduer og døre er grønmalede mod gaden og hvidmalede mod gården. Bygningen er i det indre indrettet med fire lejligheder, én på hver etage. Der er adgang til den originale hovedtrappe fra gården, mens der er adgang til den originale køkkentrappe fra gården. Hovedtrappen er belagt med linoleum. Spidsloftet er delvist inddraget til beboelse med adgang fra taglejligheden samt via loftstrappe fra køkkentrapperummet. Den originale grundplan er i store træk bevaret, særligt på 1. og 2. etage. Lejlighederne er generelt disponeret med to centralt placerede hovedskillevægge, hvorimellem der er en langstrakt, central fordelingsgang, der leder til fire stuer/værelser en suite mod gaden, og mod gården et centralt køkken/alrum og et værelse i hver ende. Badeværelserne er placeret midt i bygningen, ved inddragelse af en del af fordelingsgangen og det tidligere spisekammer. I stueetagen samt i tagetagen er der etableret større vægåbninger, ligesom der ses nyere overflader, herunder linoleums-, flise- og parketgulve, ældre trægulve belagt med tæpper samt nedhængte lofter. Spidsloftet fremstår med rockwoolbeklædt undertag, forstærket tagkonstruktion og ældre bræddegulv. Generelt er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og plankegulve, bindingsværksskillevægge, lysnings- og helpaneler, fodpaneler, stukgesimser og -rosetter, et- og tofløjet fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter. Der ses enkelte nye stukarbejder.

Den miljømæssige værdi for Allégade 8 D-E knytter sig til bygningens placering i Allégades husrække, hvor den indgår som en integreret del af gadens særlige bebyggelsesstruktur, der er karakteriseret af de tilbagetrukne forhuse med langstrakte forhaver omkranset af stakitter og mindre baggårde. Ligesom tilhørsforholdet til Allégade 8 A er af væsentligt karakter, trods de to halvdeles varierende facadebehandling.

Den kulturhistoriske værdi ved Allégade 8 D-E knytter sig i det ydre til beliggenheden i Allégade, der er en af Frederiksbergs ældste gader. Bygningens tilbagetrukne placering på grunden vidner om Allégades historie og udvikling, hvor de oprindelige landejendomme gradvist er blevet erstattet af etageejendommen, der dog har bibeholdt den oprindelige bebyggelseslinje ud mod gaden. Hertil kommer facadens rige dekorationer i tegl og den symmetriske komposition, der bør ses i helhed med den anden halvdel af forhuset, der afspejler det historicistiske stilideal. Afskallingen af maling på facaden i nr. 8 A viser, at murværket under malingen er udført med mønstermurværk i røde og gule tegl, hvilket var karakteristisk for periodens mere nationalprægede historicistiske ideal. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de i store træk bevarede grundplaner samt de originale og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trapperne med værn, brædde- og plankegulve, bindingsværksskillevægge, én- og tofløjet fyldingsdøre og vinduerne, med alle detaljer, stukgesimser og -rosetter, brystnings-, hel- og lysningspaneler, der vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi for Allégade 8 D-E knytter sig i det ydre til den grundmurede bygningskrop med teglhængt tag, tre skorstenspiber og kviste mod gård og gade. Facaden udgør halvdelen af den symmetriske komposition, der centreres omkring spejlingen over det samlede forhus midte, hvor portene i de to halvdele, der ligger skulder ved skulder, giver bygningen et fortættet midterparti, der sammen med brandkammen, understreger todelingen. Trods de to halvdeles forskellige facadebehandling samler de raffinerede, vandrette teglstensdekorationer bygningen til en elegant, karakterfuld helhed. Den arkitektoniske værdi for Allégade 8 D-E knytter sig i det indre til de højloftede rum, hvor stuerne en suite fremhæver lejlighedernes størrelse og udstrækning mens interiørernes detaljerede stukarbejder, paneleringer samt de dobbeltfløjede fyldingsdøre bidrager til bygningens herskabelige fremtræden.

Læs videre om

• Frederiksberg Slot og Lakajgården
• Ludvigs Minde, Frederiksberg
• Vodroffsvej 2 A-B, Frederiksberg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen