Almisseboderne, Klostergade 4, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Klostergade 4 er en del af de tidligere syv almisseboder, der blev oprettet af en stiftelse i 1602. Omkring 1716 blev boderækken ombygning og istandsæt, formentlig med hjælp fra Sankt Catharinæ Kirkens menighed. I 1761 omtales almisseboderne som en 29 fag lang bindingsværksbygning, der omfattende 18 våninger (små lejeboliger) med seks delekøkkener. I 1817 blev den del, der i dag udgør Klostergade 4 og 6, der tilsammen er ti fag lang, delvist nyopført i grundmur. I 1846 blev stiftelsen for boderne nedlagt og boderækken opdelt, og to år senere, i 1848, blev de ti fag opdelt i et seksfags- og et firefagshus. I det indre af Klostergade 4 ses at de synlige loftbjælker er forlængede. Det tyder på at bygningen på et tidspunkt er blevet gjort bredere.

Bygningen ligger i Ribes middelalderlige bykerne i Klostergade, der er en ældre snoet gade lige over for Sankt Catharinæ klosteret. Bygningen ligger i husrækken med facaden helt ud til fortovet. Bag bygningen er en mindre gårdhave.Bygningen er et grundmuret forhus i seks fag og én etage. På gårdsidens nordligste fag er tilbygget et sidehus, som ikke er omfattet af fredningen. Over en høj, sorttjæret sokkel er murene pudsede, hvidkalkede og afsluttet af en hvidmalet gesims. Bygningen har et heltag med røde vingetegl og i rygningen ses en skorstenspibe i rød, blank mur med sokkel og krave. I facadens nordligste fag ses en nyere hoveddør med et granittrin foran og i gårdsiden er en nyere, smal havedør med opsprosset rude i den øverste del. Bygningen har dels ældre, dels nyere, torammede vinduer med to vandrette sprosser i hver ramme. Begge døre og alle vinduer er malet mørkegrønne. I tagfladen mod gaden ses et ældre støbejernsvindue, mens der i gårdsidens tagflade er to nyere tagvinduer og to udluftningshætter. Desuden er der mod gården en bred kvist med teglhængt halvtag og to torammede tagvinduer.

I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret med en forstuegang og to stuer mod gaden, mens endnu en stue og et køkken med åbent ildsted ligger mod haven. Desuden er der et lille toilet i stueetagen og i det ikke fredede sidehus er et bryggers. I stuen mod haven er en nyere, enkel trappe op til tagetagen, der er udnyttet og indrettet til en stor repos hvor der er åbnet op til kip samt et værelse og et badeværelse. Overfladerne i bygningen er i stueetagen delvist ældre, og de der er nyere, er traditionelt udført, herunder bræddegulv i stuen og teglstensgulv i køkken og forstue, pudsede vægge og lofter med synligt bjælkelag hvorimellem der enten er brædder eller pudsede lofter. I stueetagen er tillige en revledør og flere ældre fyldingsdøre med gerichter og greb bevaret. I tagetagen er en nyere bræddebeklædning af de skrå vægge, og den store skorsten står frit i rummet.

Den miljømæssige værdi for Klostergade 4 knytter sig til måden hvorpå bygningen indgår i den lange boderække af ensartede små boliger langs Sct. Catharinæ Klosteret. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og ældre bebyggelse, og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i den velbevarede bykerne. Hele miljøet styrkes af den bevarede, høje klostermur, gadens stenbelægning og de ældre støbejernsgadelamper, der tilsammen skaber et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet. Hertil kommer værdien af det lille lukkede gårdrum bagved bygningen, der tidligere har givet beboerne mulighed for at dyrke en lille køkkenhave samt at holde dyr i side- og baghuse.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens beskedne størrelse, enkle udtryk og materialeholdning, der tydeligt viser, at bygningen blev opført som bolig for Ribes mindrebemidlede borgere, der lejede sig ind i boderne. Bygningens størrelse indskriver sig herved i byens struktur, og underordner sig naturligt de mere velhavende boliger samt kirkens bygninger. At bygningen er grundmuret viser tillige den naturlige udvikling i starten af 1800-tallet, hvor mursten blev mere almindelige og det dermed blev muligt at udskiftede bindingsværksmurene. Hertil kommer den mod gaden ubrudte tagflade, der vidner om loftetagens tidligere funktion til opbevaring.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan, med forstue og stuer mod gaden og køkken mod gården og i tæt forbindelse med sidehuset. Hertil kommer de bevarede, ældre bygningsdetaljer, der viser bygningens oprindelige opførelse som et relativt ydmygt hjem. I køkkenets åbne ildsted ser man tillige den tidligere funktion til både madlavning og varme. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til den hierarkiske opdeling med pæne fyldingsdøre til stuerne og en mere simpel revledør til køkkenet. At fyldingsdørene er udført med to fyldinger tyder på, at de stammer fra 1700-tallet, og deres alder underbygges af de bevarede hængsler, greb og gerichter.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens enkle udtryk, som er kendetegnet ved det pudsede murværk, den høje sokkel og det røde ubrudte tag med en centreret skorstenspibe i rygningen. At døre og vinduer er malet mørke har tillige arkitektonisk værdi, idet de skaber kontrast til de hvide mure. Bygningens proportioner, rækken af vinduer, soklen og gesimsen giver et overordnet horisontalt udtryk, der får den relativt lille bygningskrop til at fremstå harmonisk.

Læs videre om

• Bispegade 21, Ribe
• Gråbrødregade 17, Ribe
• Mandø Mølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen