Kort over Amager Øst
.
Kort over Københavns bydele.
.
Befolkningsudviklingen i Amager Øst 1801-2019.
.

Befolkning og areal i Københavns Kommunes bydele (2019).

.
Den ca. 1,5 km lange Holmbladsgade løber fra Amagerbrogade mod nordøst, hvor den krydser Strandlodsvej og derefter slår et knæk mod sydøst og går over i Lindgreens Allé. Siden den sidste halvdel af 1990’erne er Holmbladsgade efter en omfattende byfornyelse blevet en del af bydelen AmagerØsts handelscentrum, hvor butikker, caféer og restauranter spreder sig ud på begge sider af Amagerbrogade på bydelsgrænsen til Amager Vest.
.
Christmas Møllers Plads ligger, hvor Vermlandsgade, Torvegade, Amagerfælledvej og Amagerbrogade mødes. Pladsen er et trafikalt knudepunkt af cykelstier og gader med mange spor og er i morgen- og eftermiddagstimerne præget af livlig trafik til og fra bydelen.
.
I bydelen ligger flere medievirksomheder og tv-produktionsselskaber, bl.a. STV Production A/S, der producerer tv for bl.a. DR og TV 2.
.

Amager Øst grænser i nord op til Indre By, mod øst til Øresund, mod syd til Tårnby Kommune og mod vest til Amager Vest markeret af Amagerbrogade. Bydelen er forbundet med Christianshavn i Indre By ved Torvegade og ved Refshalevej samt ved cykelbroen Dyssebroen. Metrolinjen M2 med endestation i Kastrup stopper ved Amagerbro, Lergravsparken, Øresund, Amager Strand og Femøren.

Faktaboks

Areal
9,8 km²
Befolkningsudvikling
74.267 personer (1950), 48.473 personer (1980), 59.051 personer (2019)
Befolkningstæthed i bydelen
6.026 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
7.319 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i bydelen
35,8 år (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
36 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
240.364 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
246.412 kr. (2018)
Bydelens socialgruppe
3
Kommunens socialgruppe
3
Medlemmer af folkekirken i bydelen
57,9 %
Medlemmer af folkekirken i kommunen
53,3 %

Amagerbrogade er Amager Østs vigtigste indkøbsgade, og derudover findes et stort butiksområde i Amager Centret nær Amagerbro Station, der også rummer privat og offentlig service. Gadenavnene Jacob Holms Gade, Reberbanegade og Tovværkgade dækker over, at grunden tidligere husede et rebslageri, hvis bygninger delvis indgår i centeret, som er fornyet og udvidet flere gange.

Amagerbro rummede omkring 1870 kun få bygninger, men var dagligt trafikeret først med hestevogn, siden af Amagerbanen, der bl.a. fragtede latrin fra København ud på Amager, hvor latrinen blev brugt som gødning på markerne, og grøntsagerne kom med banen retur til københavnerne.

Bebyggelsen var indtil ca. 1870 koncentreret i landsbyen Sundbyøster, der var afgrænset mod nord af Frankrigsgade og mod syd af Øresundsvej. Befolkningen voksede og bredte sig mod nord, og samtidig blev en del af de fabrikker, der ikke længere var tilladt i den indre by af miljømæssige og hygiejniske grunde, flyttet hertil. Uden byplan spredte en blanding af småhuse og karréer, småhåndværk samt større og mindre fabrikker sig op mod Amagerbro. Tilflytterne kom ofte fra den dårligst stillede del af befolkningen. De bosatte sig i småhuse eller hurtigt opførte karréer, fx i Holmbladsgade, mens mere velstående beboere kunne flytte ind i moderne lejligheder på Amagerbrogade. Først i 1938 blev der udarbejdet en byplan.

Det var karakteristisk for bydelen, at ubebyggede grunde midlertidigt blev brugt som kolonihaver, men mange haveforeninger trives stadig. Langs voldgraven ligger Københavns ældste, Haveforeningen Vennelyst fra 1892, og nær Kløvermarken ligger haveforeningerne Sommerly, Kløverblomsten, Kløvermarken, Rosen, Strandhøj og Strandlyst, mens Sundvænget, Oasen og Helgoland ligger ved Øresundskysten.

Selv om der ikke eksisterede nogen officiel byplan, blev enkelte kvarterer dog planlagt. Byggeforeningen Godthåb byggede i 1898 25 dobbelthuse i Badensgade. Både her og i flere af de andre byggeforeninger var husene dobbelthuse med to eller tre lejligheder og med mulighed for udlejning. Sundbyernes Arbejderbyggeforening blev stiftet året efter og opførte 50 dobbelthuse på Fremads Allé og de bagvedliggende veje op til Grækenlandsvej. Tæt herved byggede Broderskabet 48 dobbelthuse i årene 1910‑12 på den anden side af Grækenlandsvej, mens Biens huse blev anlagt på Biens Allé i 1911.

Også byggematadoren Hermann Eberts jordejendomme i Sundbyerne blev udstykket efter en byplan. Ebert anlagde også det såkaldte Bellevuekvarter med fire store boligkarréer mellem Prags Boulevard og Holmbladsgade på et tidligere industriareal i årene 1900‑26.

Det er karakteristisk for den nordlige del af Amager Øst, at ældre og yngre karréer ligger side om side, idet de nye er bygget, i takt med at industrien er ophørt eller er flyttet. En stor del af etageejendommene er opført af almennyttige boligselskaber. Den sydlige del af bydelen er præget af villakvarterer, der ofte gemmer sig bag de gennemgående gaders randbebyggelse.

Et nyt sammenhængende boligkvarter har siden årtusindskiftet været under opførelse i de gader, der støder op til den nordlige ende af Amager Strandvej. Bebyggelsen er meget varieret, nogle steder tæt-høj, andre steder lave længer på 4‑5 etager med lejligheder eller rækkehuse placeret rundt om åbne gårdrum.

I de fleste boligområder er industrien væk, men bydelen har store, velafgrænsede industriområder nordvest for Amager Strand, som huser bl.a. Amagerværket og det 85 m høje forbrændingsanlæg Amager Bakke med kunstig skibakke og muligheder for klatring. Prøvesten, også kaldet Benzinøen, er også industriområde og har tidligere bl.a. været Københavns oliehavn. Andre industriområder ligger mellem Uplandsgade og Prags Boulevard samt mellem Prags Boulevard og Lergravsvej.

Friluftslivet i bydelen er tilgodeset med det store grønne område Kløvermarken med en række idrætsfaciliteter og Amager Strandpark med badeanstalten Helgoland og nord herfor Sundby Sejlforening. En del af kulturlivet udspiller sig i kulturhuset Amager Kulturpunkt med bl.a. spillestedet Amager Bio.

Betydning af bydelsnavnet Amager Øst

Bydelsnavnet Amager er oprindelig et ø-navn. Navnet optræder tidligst i kong Knud den Helliges gavebrev dateret 1085 (afskrift 1100-tallet), hvor formen, som også i et lidt yngre dokument fra 1135, er Amacum. I Kong Valdemars Jordebog fra *1231 (afskrift ca. 1300) skrives navnet Amakæ svarende til senere middelalderformer som 1313 Amaghæ, 1417 Amaghe og 1518 Amage landh. Ældste belæg, som viser udlydende -r, er 1523 Amagher. Forleddet er identisk med et gammelt navn på det smalle farvand mellem Sjælland og Amager, gammeldansk *Ami, dannet til en ordrod med betydningen »gnide imod, berøre«. Efterleddet er substantivet hage i betydningen »fremspring, pynt«, og pynten er sikkert identificeret som øens sydligste pynt, det nuværende Aflandshage. Det retningsangivende adjektiv øst er en ny, administrativ tilføjelse. Navnets betydning er »Amager(bydelen) mod øst«.

Mere om stednavne i kommunen

Natur og landskab

Amager Øst rummer flere grønne og rekreative områder, heriblandt Kløvermarken med kolonihaveområder, den kunstige skibakke på toppen af forbrændingsanlægget Amager Bakke og ikke mindst Amager Strandpark. Med strandparken kun 5 km fra Rådhuspladsen og tre kystnære metrostationer har københavnerne aldrig før haft så kort til stranden. Gennem forskellige offentlige arrangementer og undervisningstilbud formidler Naturcenter Amager Strand de utallige historier, der knytter sig til det dyreliv, som deler Amager Strandpark med de talrige strandgæster.

Mindre, rekreative områder og anlæg er fx Kastrupfortet, der blev opført 1886‑87 som en del af fæstningsanlæggene omkring København. Dertil kommer Lergravsparken, der oprindelig var vildtremise, men siden 1930’erne har været udlagt som park, samt Sundby Kirkegård og Prags Boulevard. I 2006 blev Prags Boulevard, der strækker sig langs den tidligere demarkationslinje fra Amagerbrogade i vest til Øresund i øst, renoveret som en del af kvarterløftprojektet i Holmbladsgadekvarteret. Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue udformede det lange, smalle parkstrøg med en 1,5 km lang poppelrække og adskillige aktivitetsfelter, bl.a. Pladsen, Haven, Scenen, Banen, Boxen, Børnehaven og Rampen.

Nordvest for Amager Strandpark ligger det tidligere søfort Prøvesten, som i dag huser Københavns olie- og benzinlager. På de store græsarealer, som omgiver industriområdet, vokser bl.a. giftig kronvikke og stivhåret vejsennep. Ved Prøvesten yngler desuden flere par engpiber og gul vipstjert, og i træktiden kan man regelmæssigt se stenpikkere, ligesom mosehornugle visse år raster i området.

Tæt på Stadsgraven ligger Naturværkstedet Kløvermarken, som især formidler til kommunens daginstitutioner og indskolingsklasser. Som et lille kuriosum kan man på elmetræer tæt ved naturværkstedet finde den sjældne svamp håret judasøre.

Dagens sidste badegæster pakker sammen, mens dagslyset svinder over den kunstigt anlagte barriereø i Amager Strandpark. Øen skal bl.a. beskytte kysten mod oversvømmelse og mindske den langsgående sandtransport. Ud mod Øresund fastholdes barrierekysten af moler mod nord og syd samt af en mole, som ligger to tredjedele nede ad kysten, der her får et tydeligt knæk. Langs Amager Strandvej, på den modsatte side af barriereøen og den bagvedliggende lagune, får kysten stort set lov til at udvikle sig naturligt.

.

Kultur

Bydelens arkitektur bærer præg af de mange industrianlæg, der blev anlagt fra 1800-tallet, og ikke mindst de mange karrébebyggelser, der gav bolig til industriarbejderne. Den ældste af bydelens kirker, Sundby Kirke fra 1869‑70, er således også fra tiden, hvor industriarbejdere slog sig ned i området. I dag er nye beboere især kommet til i området omkring Amager Strand, som er blevet yderst attraktivt. Samtidig har Kløvermarken siden midten af 1900-tallet været samlingssted for det lokale idrætsliv, og den gamle biograf Amager Bio danner ramme om et rigt musikliv, mens kulturhuse og -projekter er rykket ind i nogle af bydelens nedlagte industribygninger.

Mere om kultur i bydelen

På Amager Østs tidligere havneindustriområder ud mod Amagerværket og med Prøvestenshavnens siloer i baggrunden forsøger surferne at holde balancen, mens de trækkes over hoppene på vandski ellerwake board. Brødrene Bloch etablerede sammen med deres far og onkel det københavnske surferfristed Copenhagen Cable Park i 2007 med inspiration fra lignende kabelparker i Berlin.

.

Samfund og erhverv

At bydelen i slutningen af forrige århundrede mistede mange af sine industriarbejdspladser, har samtidig været nøglen til ny fremgang i Amager Øst. Det har givet plads dels til nye boligområder med en attraktiv beliggenhed, dels til nye typer af erhverv, der bedre kan ligge tæt på beboelser. Samtidig har bydelen haft stor gavn af den metrolinje (M2), der gennemskærer området og forbinder centrum med Københavns Lufthavn i Kastrup.

Mere om samfund og erhverv i bydelen

Videre læsning

Læs mere om bydele i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder