Amager Øst grænser i nord op til Indre By, mod øst til Øresund, mod syd til Tårnby Kommune og mod vest til Amager Vest markeret af Amagerbrogade. Bydelen er forbundet med Christianshavn i Indre By ved Torvegade og ved Refshalevej samt ved cykelbroen Dyssebroen. Metrolinjen M2 med endestation i Kastrup stopper ved Amagerbro, Lergravsparken, Øresund, Amager Strand og Femøren.
Faktaboks
- Areal
- 9,8 km²
- Befolkningsudvikling
- 74.267 personer (1950), 48.473 personer (1980), 59.051 personer (2019)
- Befolkningstæthed i bydelen
- 6.026 personer/km² (2019)
- Befolkningstæthed i kommunen
- 7.319 personer/km² (2019)
- Gennemsnitsalder i bydelen
- 35,8 år (2019)
- Gennemsnitsalder i kommunen
- 36 år (2019)
- A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
- 240.364 kr. (2018)
- A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
- 246.412 kr. (2018)
- Bydelens socialgruppe
- 3
- Kommunens socialgruppe
- 3
- Medlemmer af folkekirken i bydelen
- 57,9 %
- Medlemmer af folkekirken i kommunen
- 53,3 %
Amagerbrogade er Amager Østs vigtigste indkøbsgade, og derudover findes et stort butiksområde i Amager Centret nær Amagerbro Station, der også rummer privat og offentlig service. Gadenavnene Jacob Holms Gade, Reberbanegade og Tovværkgade dækker over, at grunden tidligere husede et rebslageri, hvis bygninger delvis indgår i centeret, som er fornyet og udvidet flere gange.
Amagerbro rummede omkring 1870 kun få bygninger, men var dagligt trafikeret først med hestevogn, siden af Amagerbanen, der bl.a. fragtede latrin fra København ud på Amager, hvor latrinen blev brugt som gødning på markerne, og grøntsagerne kom med banen retur til københavnerne.
Bebyggelsen var indtil ca. 1870 koncentreret i landsbyen Sundbyøster, der var afgrænset mod nord af Frankrigsgade og mod syd af Øresundsvej. Befolkningen voksede og bredte sig mod nord, og samtidig blev en del af de fabrikker, der ikke længere var tilladt i den indre by af miljømæssige og hygiejniske grunde, flyttet hertil. Uden byplan spredte en blanding af småhuse og karréer, småhåndværk samt større og mindre fabrikker sig op mod Amagerbro. Tilflytterne kom ofte fra den dårligst stillede del af befolkningen. De bosatte sig i småhuse eller hurtigt opførte karréer, fx i Holmbladsgade, mens mere velstående beboere kunne flytte ind i moderne lejligheder på Amagerbrogade. Først i 1938 blev der udarbejdet en byplan.
Det var karakteristisk for bydelen, at ubebyggede grunde midlertidigt blev brugt som kolonihaver, men mange haveforeninger trives stadig. Langs voldgraven ligger Københavns ældste, Haveforeningen Vennelyst fra 1892, og nær Kløvermarken ligger haveforeningerne Sommerly, Kløverblomsten, Kløvermarken, Rosen, Strandhøj og Strandlyst, mens Sundvænget, Oasen og Helgoland ligger ved Øresundskysten.
Selv om der ikke eksisterede nogen officiel byplan, blev enkelte kvarterer dog planlagt. Byggeforeningen Godthåb byggede i 1898 25 dobbelthuse i Badensgade. Både her og i flere af de andre byggeforeninger var husene dobbelthuse med to eller tre lejligheder og med mulighed for udlejning. Sundbyernes Arbejderbyggeforening blev stiftet året efter og opførte 50 dobbelthuse på Fremads Allé og de bagvedliggende veje op til Grækenlandsvej. Tæt herved byggede Broderskabet 48 dobbelthuse i årene 1910‑12 på den anden side af Grækenlandsvej, mens Biens huse blev anlagt på Biens Allé i 1911.
Også byggematadoren Hermann Eberts jordejendomme i Sundbyerne blev udstykket efter en byplan. Ebert anlagde også det såkaldte Bellevuekvarter med fire store boligkarréer mellem Prags Boulevard og Holmbladsgade på et tidligere industriareal i årene 1900‑26.
Det er karakteristisk for den nordlige del af Amager Øst, at ældre og yngre karréer ligger side om side, idet de nye er bygget, i takt med at industrien er ophørt eller er flyttet. En stor del af etageejendommene er opført af almennyttige boligselskaber. Den sydlige del af bydelen er præget af villakvarterer, der ofte gemmer sig bag de gennemgående gaders randbebyggelse.
Et nyt sammenhængende boligkvarter har siden årtusindskiftet været under opførelse i de gader, der støder op til den nordlige ende af Amager Strandvej. Bebyggelsen er meget varieret, nogle steder tæt-høj, andre steder lave længer på 4‑5 etager med lejligheder eller rækkehuse placeret rundt om åbne gårdrum.
I de fleste boligområder er industrien væk, men bydelen har store, velafgrænsede industriområder nordvest for Amager Strand, som huser bl.a. Amagerværket og det 85 m høje forbrændingsanlæg Amager Bakke med kunstig skibakke og muligheder for klatring. Prøvesten, også kaldet Benzinøen, er også industriområde og har tidligere bl.a. været Københavns oliehavn. Andre industriområder ligger mellem Uplandsgade og Prags Boulevard samt mellem Prags Boulevard og Lergravsvej.
Friluftslivet i bydelen er tilgodeset med det store grønne område Kløvermarken med en række idrætsfaciliteter og Amager Strandpark med badeanstalten Helgoland og nord herfor Sundby Sejlforening. En del af kulturlivet udspiller sig i kulturhuset Amager Kulturpunkt med bl.a. spillestedet Amager Bio.