Amager Øst er mere broget i sin karakter arkitekturmæssigt end Københavns brokvarterer og bærer præg af en mere ustruktureret og punktvis udvikling, hvor flere forskellige stilarter og tider er repræsenteret i samme kvarter eller sågar på samme gade. Mellem karrébebyggelserne finder man adskillige byggeforeningshuse fra sidst i 1800-tallet, fx ved Kastrupvej og Badensgade.
Øresund Tower fra 2012 ved Amager Strandpark er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og består af et 13-etagers tårn
omgivet af lavere bygninger opført i stål beklædt med hvid fiberbeton. Den slanke bygning er udformet med mange forskellige altaner, der giver facaden et varieret præg og beboerne en spektakulær udsigt over København og Øresund.
Børnene er samlet i den ovale aula i Skolen ved Sundet fra 1938, der regnes for at være et funktionalistisk hovedværk af Kaj Gottlob. I gulvet er et kort over Amager, mens der i loftet er et kompas. Aulaskolerne begyndte at vinde indpas i løbet af 1920’erne. Modsat de mere traditionelle korridorskoler var aulaskolerne optaget af lys, luft, nærheden til naturen og børnenes sundhed og trivsel. Foto fra ca. 1938-50.
Amagerbro og Sundbyøster
Enkelte kvarterer fremstår helstøbte med et gennemført arkitektonisk udtryk som karréerne omkring Holmbladsgade, Amagerbrogade og Blekingegade, der er opført 1905‑12 med den entreprenante Hermann Ebert som bygherre. Karréerne, der har klare nationalromantiske træk og et væld af detaljer, er tegnet af bl.a. Christian Mandrup-Poulsen og Valdemar Dan og har høje håndværksmæssige og arkitektoniske kvaliteter. Karréerne ved kvarteret Bellevue er opført i perioden 1900‑26. De første fra ca. 1904 ligger ved Holmbladsgade og er ligesom karréerne fra Donaugade til Albaniensgade (1912‑20) tegnet af H. Lauge med nationalromantiske træk. Karréerne mod Lergravsvej fra 1920’erne er tegnet af Hatting Jensen og har mere funktionalistiske træk. Østrigsgades Skole fra 1906, tegnet af Osvald Langballe, er også i nationalromantisk stil.
Sundbyøster Skole fra 1912‑13 er tegnet af N.C. Christensen og har et prægtigt, næsten herregårdslignende udtryk. Som nabo er de tidligere husvildeboliger tegnet af Ulrik Plesner og Aage Langeland-Mathiesen, indviet i 1922, der ligesom skolen er trefløjede anlæg og har en iøjnefaldende gavlkvist på hovedbygningen.
På det indre Amager Øst frem mod Øresundsvej ligger traditionel karrébebyggelse fra 1900-tallet og afspejler tidens stil med historicistiske og nationalromantiske træk med hjørnetårne og dekorative elementer som ved eksempelvis Amagerbrogade 67 og den mere afdæmpede Sundborg, Amagerbrogade 73, fra 1898.
I 1930 vedtog Københavns Kommune en reguleringsplan for Sundbyerne for at dæmme op for den irregulære udvikling. Planen blev aldrig fuldt ud gennemført, men store bebyggelser blev realiseret i datidens nyeste arkitektoniske stil, funktionalisme, herunder Abildgården af Dominia opført i 1940’erne for KAB. Af særlig arkitektonisk kvalitet er det lidt ældre Hollændervænget fra 1939 af Sigurd Tanggaard. Sundparken, tegnet af stadsarkitekt Poul Holsøe 1939‑40, er en af bydelens få stokbebyggelser, der blev opført som pensionistboliger. De nyere ældreboliger i Livornoparken tegnet af Bornebusch Tegnestue A/S sammen med landskabsarkitekterne Ginman, Harboe og Borup skiller sig ud med facader i lyse eternitplader og listebeklædning, der fungerer som espalier.
Længere mod syd finder man etagebyggeri med funktionalismen som dominerende stiltræk, hvor fx Amsterdamvej 15 er et repræsentativt bud på et funkispræget etagehus fra 1936. Også Skolen ved Sundet, opført i 1938, er et funktionalistisk hovedværk.
Etagebebyggelsen Møllelængen, tegnet af Frode Galatius og opført i 1939, er en exceptionelt lang, let buet boligblok, som følger Amagerbanens jernbaneskinner, der ved opførelsen løb langs bygningen. Den taktfaste placering af vinduer og altaner underbygger bygningens overordnede langstrakte horisontale udtryk.
I den sydlige og østlige ende domineres bydelen af villaer i forskellige stilarter. Eksempelvis ses funkisvillaer hhv. på Borneovej 21 fra 1934 med hjørnevinduer og fladt tag og på Kirsten Kimers Vej 18 fra 1935, der ud over hjørnevinduer har baldakin over hoveddøren. Funktionalismen er også repræsenteret i bydelens industribygninger; på Prags Boulevard 37 fra 1934 har den kubiske bygningskrop således klare funktionalistiske træk, og på Strandlodsvej 44 fra 1947 ses tidens stilideal tydeligt af fx de store vinduer og et helt stramt facadeskema.
I bydelens nordlige ende findes flere eksempler på industribygninger af høj arkitektonisk kvalitet, fx Hejredalgade 1 af stadsarkitekt Ludvig Fenger fra 1901. Den tidligere maskinbygning har et rundt middelalderinspireret tårn og store kurvehanksbuede vinduer. På Jemtelandsgade 3 stod Dorte Mandrup A/S i 2001 bag ombygningen af industribygningen fra 1890 til det såkaldte Kvarterhuset med bl.a. lokalbibliotek. Mest bemærkelsesværdig er den hævede glaskube ved gavlen, der hviler på skråtstillede betonsøjler. Pladsen ved Jemtelandsgade er udformet af Henrik Jørgensen Landskab A/S. Dorte Mandrup har også tegnet idræts- og kulturhuset Prismen på Holmbladsgade fra 2006. Bygningen er opført i komposit i en irregulær form.
Langs Amager Strand
Amager Østs helt store trækplaster er Amager Strandpark tegnet af arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard og anlagt 2004‑05. I området ligger både noget af bydelens ældste og nyeste bebyggelse. Ved Amager Strandvej findes to tidligere krudthuse fra 1799, der begge er fredede; de indgik oprindelig i en række på syv krudthuse, hvoraf fire endnu er bevaret; de sidste to ligger i Dragør. I forbindelse med anlæggelsen af strandparken blev den gamle badeanstalt Helgoland revet ned, men en erstatning blev opført i 2006, tegnet af Carsten Hoff, mens fællessaunaen fra 2015 er tegnet af H+ARKITEKTER. I den nordlige ende af Amager Strandpark ligger Naturcenter Amager Strand som en del af Den Blå Foreningsby (2012‑15), tegnet af JJW Arkitekter A/S. Ud for strandparkens nordende ligger Det Maritime Ungdomshus umiddelbart ud til vandet og med et gennemgående trædæk, tegnet af tegnestuen Plot (nu BIG og JDS) 2003‑04.
Langs Amager Strand er opført en række højhuse. Helhedsplanen er udarbejdet af SLA, og bl.a. Årstiderne Arkitekter, Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S, Arkitema Architects og Christensen & Co Arkitekter A/S står bag de spektakulære højhuse, der står i stærk kontrast til områdets øvrige lave karakter.
Det tidligere sømilitære fort Prøvesten nordvest for Amager Strand er fra 1859‑63, tegnet af Ferdinand Meldahl. Fortet er sammen med Mellemfortet i Sydhavnen en af Danmarks ældste betonbygninger og var dermed banebrydende for sin tid. Nordvest for Amager Strand ligger forbrændingsanlægget Amager Bakke fra 2017, hvis tag er udformet som en skibakke med udsigtscafé drevet af CopenHill A/S, der blev indviet i 2019. Tegnestuen BIG har sammen med landskabsarkitekterne SLA stået for den kreative idé og udførelse.
Videre læsning
Læs mere om Amager Øst
Læs videre om
Læs også om
- Amager Østs historie
- Amager Vests arkitektur
- Indre Bys arkitektur
- Brønshøj-Husums arkitektur
- Bispebjergs arkitektur
- Østerbros arkitektur
- Vanløses arkitektur
- Valbys arkitektur
- Nørrebros arkitektur
- Vesterbro-Kongens Enghaves arkitektur
Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur
