Amager Bakke

Artikelstart

Amager Bakke er et forbrændingsanlæg fra 2017 placeret tæt på Amagerværket i Amager Øst i København. Det omdanner hvert år størstedelen af hovedstadens affald til el og fjernvarme. Set fra det indre København stikker anlægget 85 meter op som en pukkel af stål og beton. Tegnestuen BIG (Bjarke Ingels Group) har sammen med landskabsarkitekterne SLA stået for den kreative idé og udførelse. Skorstenen, der er placeret på siden af bygningen, når 125 meter op over jorden. Oven på den skrånende bygning er der anlagt en tør skibakke med tre pister, klatrevæg, løbestier, omklædningsmuligheder og en udsigtscafé drevet af CopenHill A/S.

Videre læsning

Læs mere om transport, forsyning samt bygge og anlæg i København

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked