Amager Fælled. Af . Begrænset anvendelse

Amager Fælled

Med sine kridhvide til svagt gullighvide vinger lever kridtuglen smukt op til sit navn. I Danmark er den sjældne natsommerfugl især fundet i Københavns Kommune og omegn, hvor den kan opleves over strandenge og kystnære overdrev i juni og juli. I skumringen flyver hannerne ud på jagt efter hunner, men ses senere på natten ofte siddende i toppen af græsstrå. Larverne lever inde i stænglerne af strandsvingel.
.
Fra 1981 havde riddergøgeurten sit eneste danske voksested i kalkgraven Dania ved Assens i Jylland, men forsvandt i 1989, da graven blev opfyldt og planeret. Den sjældne orkidé dukkede dog op i landet igen i 2016, da en enkelt plante blev fundet i Nordfolden på den nordøstlige del af Amager Fælled. Her har riddergøgeurten, beskyttet af et lille hegn, hver juni blomstret som det eneste danske eksemplar af sin art.
.
I dag er landbruget stort set forsvundet fra hovedstaden, og de få græssende husdyr, som er tilbage, tjener som naturplejere af kommunens grønne områder. Siden 2018 har skotsk højlandskvæg således bidraget til at holde Amager Fælled fri for uønsket trævækst og høj urtevegetation. Den lodne, hårdføre kvægrace går ude året rundt og kan ses på de fire kvægfolde, der strækker sig ned langs den østlige side af Fælleden. Kvægdriften varetages af Københavns Kogræsserlaug, som blev stiftet i 2014 i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening.
.

Artikelstart

Amager Fælled er et ca. 223 ha stort naturområde, som afgrænses af Islands Brygge i nord, Vejlands Allé i syd, Ørestads Boulevard i øst og Artillerivej i vest. Den første tørlægning af området skete allerede i middelalderen og blev fulgt op af inddæmningen af Vestamager 1939‑43, som fordoblede Amager Fælleds areal. Siden middelalderen havde Amager Fælled fungeret som militær øvelsesplads, hvilket fortsatte frem til 1964.

I dag fremstår Amager Fælled som et mere eller mindre lysåbent rekreativt naturområde med krat, græsarealer, overdrev, moser og søer. Plantelivet omfatter flere sjældne arter, heriblandt rævestar, riddergøgeurt, trenervet snerre, brændeskærm og pilealant, der om sommeren farver store dele af Fælleden lysegul.

På pilealant lever galmyggen Jaapiella inulicola, som har sit eneste kendte danske levested på Amager Fælled. Derudover omfatter områdets rige insektliv bl.a. en række forskellige sommerfugle som det hvide w, lille køllesværmer, dueurtsværmer, kridtugle og alantfjermøl. Visse år dækkes Fælledens hvidtjørn desuden af et tætvævet spind fra larverne af hægspindemøl, der i løbet af en sæson kan afløve store områder. Selv om tjørnene mister alle deres blade, tager de ikke varig skade af angrebene.

Der er iagttaget ca. 230 forskellige fuglearter på Fælleden, som især er kendt for sin store bestand af nattergal og græshoppesanger. Derudover huser vådområderne en stor bestand af vandrikser, som typisk opdages på deres kald, der lyder som et grisehyl i skumringen og om natten. Ræv ses også tit, selv i dagtimerne, ligesom der findes en lille bestand af rådyr, der pga. bebyggelse, motorvej og jernbane nu lever helt isoleret på Fælleden.

Amager Fælled er et af få steder i København, hvor man kan møde landbrugslignende arealer med græssende dyr.

Amager Fælled ejes af Københavns Kommune og er en del af den ca. 3.500 ha store Naturpark Amager. Den sydvestlige del af Fælleden indgår desuden i fredningen af Kalvebodkilen fra 1990, mens den nordvestlige del blev fredet i 1994.

Fra 1990’erne begyndte Københavns Kommune at udlægge et nyt kvarter på Amager Fælled, Ørestad, og samtidig anlagdes en metro, hvis første linjer åbnede i 2002. En række institutioner og firmaer flyttede ind i nye bygninger i Ørestad, fx DR, dele af Københavns Universitet og indkøbscenteret Field’s.

Planer om at bebygge en del af den gamle strandeng i sydøst blev opgivet efter stor folkelig protest i 2017. Kommunen havde planer om boligbyggeri på det store rekreative naturreservat på Amager Fælled, der kaldes Strandengen. Byggeriet var en del af Metroplanen; over for Sundby Station skulle bygges 2.500 boliger til omkring 5.000 borgere. Det førte imidlertid til så voldsomme protester over følgerne for miljø og natur, at partierne i Borgerrepræsentationen fik kolde fødder og et efter et faldt fra aftalen om byggeriet. To måneder før kommunalvalget i 2017 meddelte overborgmesteren, at byggeriet var helt opgivet. I stedet skal der opføres boliger ved vandrehjemmet på Vejlands Allé, og fredningen af dette område blev derfor ophævet i 2019. Herefter skal naturområdet være friholdt for yderligere byggeri.

Videre læsning

Læs mere om Københavns Kommune landskaber

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land