Amaliegade 13 ligger på Amaliegade 13 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Amaliegade 13, København
Bygningshistorie
Amaliegade 13 blev opført i 1755-1756 af Niels Eigtved for studiosus Andreas Nicolai Lund som boliger for det fine borgerskab. På opførelsestidspunktet var bygningens facade opført i grundmur, mens gavle og gårdside stod i bindingsværk, men mellem 1761 og 1783 blev gårdsiden var opført i grundmur. Mansardtaget omtales først i 1783, og sidehuset blev opført i 1808. Sidehuset blev afkortet i 1961 og det nye baghus blev herefter opført. Omtrent samtidig blev det indre renoveret, hvorved størstedelen af den ældre grundplan blev ændret og de fleste ældre bygningsdele fjernet. I slutningen af 1900-tallet har man søgt at retablere dele af den ældre plan gennem opsætning af nyere skillevægge, stuk og paneler.
Beskrivelse
Amaliegade 13 ligger i husrækken på vestsiden af Amaliegade og er i dag indrettet til kontorer. Amaliegade 13 er en tre etager høj og ni fag bred, grundmuret bygning med kælder og midtrisalit med frontispice over tre fag. Bygningen hviler på en sokkel af syldsten og bærer et mansardtag med sortglaserede tegl med fire rundbuede kviste i mansarden. Midtrisalittens nederste del er kvaderpudset, ellers er facaden glatpudset. Midtrisalittens vinduer i stue- og anden etage har brede indramninger, mens der er blændinger under tredje etages vinduer. Den rundbuede portåbning sidder i de to sydligste fag og er indrammet af en ørelisen. Facaden inddeles vandret af en kordongesims mellem stue- og anden etage, murværket afsluttes øverst af en hovedgesims med tandsnit. Alle vinduer er ældre, hvidmalede korspostvinduer med underdelte nedre rammer. Forhusets gårdside står glatpudset og gråmalet og føjer sig i et buet smigfag sammen med det seks fag lange sidehus. Der er nedgang til kælder i sidehuset. På gårdsiden er alle vinduer ældre korspostvinduer, der er hvidmalede og tagfladerne er hængt med røde vingetegl. Der sidder syv kviste i mansarden mod gården. I de skrå tagflader mod gård og gade sidder der i alt otte GVO-vinduer samt en skorsten i tagfladen mod gården. Det højloftede portrum er belagt med brosten og prydet med høje, grønmalede paneler og stukkatur. I det indre er der adgang til alle etager ad den ovale hovedtrappe og planerne på alle etager er i forhuset præget af nyere skillevægge, der danner en central fordelingsgang med adgang til mindre kontorer eller mødelokaler mod gade- og gårdside. Fordelingsgangen er forbundet til sidehusets fordelingsgang, der ligeledes giver adgang til mindre kontorer mod gården. I det indre er interiørerne gennemgående præget af nyere overflader på vægge, lofter og gulve, herunder nedhængte lofter, gipsvægge og nyere parketgulve. Enkelte ældre paneler er bevaret, mens den overvejende del af lysnings- og helpanelerne samt stukprofiler er udført i ny kopi af ældre forlæg. På den øverste etage er en oprindelig fyldingsdør fra 1700-tallet bevaret. Kælderen er indrettet til personalekantine og opbevaring. Disse rum er også præget af nyere overflader, men de ældre loftbjælker fremstår synlige. Spidsloftet står uudnyttet og der er fast undertag.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi i Amaliegade 13 knytter sig til bygningens eksteriør, der indpasser sig i gadens ældre husrække, som præges af facader fra rokoko til historicisme. Nabobygningerne, Amaliegade 11 og 15, er ligeledes tegnet af Niels Eigtved, og der er flere ligheder mellem de tre bygninger, eksempelvis de vandrette forløb i facaderne med flugtende kordongesimser, sammenfaldende etageinddeling og midtrisalitter samt lisener og sandstensindramninger, som alle bidrager med både harmoni og afveksling til facaderækken. Amaliegade 13 bidrager således til at fastholde det bevarede kulturmiljø i både gade og i bydelen Frederiksstaden.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi i Amaliegade 13 knytter sig i det ydre til facadens tredelte inddeling, der afspejler de overordnede retningslinjer, som Niels Eigtved udstak for facadeudformningen i Frederiksstaden: en tredelt facade med let fremhævet midtrisalit, frontispice, portåbning i det ene yderfag, kordongesims og kvaderfugning i nederste etage. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens bevarede hovedtrappe og til de bevarede dele af den ældre planløsning. Hertil kommer de bevarede dele af den ældre panelering og den ældre fyldingsdør med gerichter, der vidner om bygningens fortid som beboelse for byens finere borgerskab.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til Amaliegade 13s markante og velbevarede facade, der fremtræder som en af de mest uændrede facader i Frederiksstaden siden opførelsen i 1755-1756. Facadens harmoniske udtryk understreges af den regelmæssige faginddeling og den lette reliefvirkning, der gives af midtrisalitten og frontispicen øverst. Facaden samles af mansardtaget med symmetrisk placerede kviste. Også det højloftede portrum bidrager med sin brostensbelægning, de høje paneler, stukkatur og ældre indgangsdøre til bygningens herskabelige udtryk. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig særligt til forhusets imponerende hovedtrappe, hvis ovale løb mellem etagerne, metalværn samt mægler og håndliste af mahogni er med til at understøtte bygningens fornemme karakter. Hertil kommer den detaljerede forarbejdning af de ældre hel- og lysningspaneler og den bevarede fyldingsdør fra 1700-tallet.
