Amaliegade 15-17, København

Amaliegade 15-17 er opført i 1754-1756 af Niels Eigtved for stenhuggerne Georg Wilhelm Bæseke og Johan Peter Pfeiffer som symmetriske bygninger. Taget har oprindeligt været afvalmet over forhusenes gavle mod nord og syd. I 1871 blev Amaliegade 15 forhøjet til tre fulde etager, mens Amaliegade 17 har bevaret sin mezzaninetage. På opførelsestidspunktet var der kun to sandstensvaser på hvert af husene, de øvrige er opsat i løbet af 1870'erne og 1880'erne. De tidligere kældernedgange under siderisalitterne, facadens midterste parti, er blændet mellem 1802-1833. Sidehusenes første fire fag er opført samtidig med forhusene, mens resten er tilbygget i 1805. Baghusene er bygget i perioden 1892-1905.

Amaliegade 15-17 ligger i husrækken på vestsiden af Amaliegade sammenbygget med Amaliegade 13 mod syd, og baghuse til Amalienborg mod nord. Amaliegade 15-17 er indrettet til kontorer. Amaliegade 15-17 er opført som et grundmuret dobbelthus med symmetrisk opbygget facade, hvor Amaliegade 15 er tre etager høj og Amaliegade 17 er to etager høj med mezzaninetage. Begge har kælder og hver facadehalvdel har hver to pilasterindrammede siderisalitter, hvor af de to midterste tilsammen danner dobbelthusets midterparti. De yderste risalitter har rundbuede portåbninger med sandstensindramning og slutsten. Facaden er beklædt med sandsten og inddeles vandret af en gennemgående kordongesims og et antal kartoucher over flere af beletagens vinduer. Vinduerne er ældre, opsprossede korspostvinduer, der er hvidmalede. Stueetagens vinduer har en kurvehanksbuet overkant og en kraftig indramning, hvor imod de øvrige etager har en mere diskret indramning. I beletagens pilasterfag er vinduerne rundbuede med kraftige indramninger. Øverst over mezzaninetagen afsluttes Amaliegade 17 med hovedgesims og herover en sandstensbalustrade med fire prydvaser, hvorimod Amaliegade 15 øverst over tredje etage afsluttes af en hovedgesims og fire prydvaser ved tagfoden. Begge bygninger bærer et heltag med sortglaserede vingetegl, på hver bygning er der en skorsten i rygningen, samt tre kviste i tagfladen. Begge portrum er hvælvede og har indgang til forhusenes hovedtrapper. På gårdsiden er der gennem et smigfag på begge sider, tilbygget et seksfags sidehus midtfor dobbelthuset. Sidehusets placering giver to gårdrum: et mod Amaliegade 13 og et mod Amalienborg. Sidehuset er på begge sider glatpudset i sandfarvet nuance og har profileret kordon- og hovedgesims. Det bærer et heltag hængt med teglsten, røde på nordsiden og sortglaserede på sydsiden, der sidder en stor ældre skorsten i rygningen. Sidehuset har på begge sider ældre, hvidmalede korspostvinduer med indramninger, hvor dem i stueetagen følger vinduernes buede overkant og har slutsten. Sidehuset forbinder sig til to baghuse. De to baghuses gårdsider gentager sidehusets udformning både i vinduer og overflader. I de yderste fag har de begge hvælvede gennemkørsler. Det nordre baghus er bygget betragteligt dybere end det søndre baghus, og er inddelt i tre brede fag, hvorimod det søndre baghus har fem smalle fag. På baghusenes bagsider er førstesalens vinduer høje rundbuede vinduer og det nordre baghus har fire fulde etager med fladt tagpapbeklædt tag, mens det sydlige baghus bærer et heltag med røde vingetegl og ældre kviste i tagfladen. Begge baghuse har sortglaserede tegl i tagfladen mod gården. I det indre er grundplanerne for Amaliegade 15-17 i store træk symmetrisk anlagt. Fra portrummet er der indgang til en fireløbs hovedtrappe i begge bygningernes fulde højde. Herfra er der adgang til alle etager, hvor grundplanerne i forhusenes fulde etager præges af store stuer og kabinetter mod gaden og en stor stue i smigfaget, der giver adgang til sidehusene. Forhusene er generelt præget af ældre overflader som parket og plankegulve, brystningspaneler, vægfelter og pudsede lofter med stukkatur. Loft- og mezzaninetage i Amaliegade 17 er indrettet til mindre kontorer omkring en fordelingsgang og er generelt præget af nyere overflader og installationer, der er bevaret ældre fyldingsdøre i mezzaninetagen. Sidehuset er til begge sider overordnet inddelt i et antal større rum belyst fra gårdsiderne. Disse er indrettet til mødelokaler og kantine eller inddelt til mindre kontorer med nyere skillevægge, overflader og installationer. I baghusene findes de sekundære trapper. På førstesalen i begge baghuse, er der indrettet en stor sal, der har bevaret de ældre overflader med parketgulve, brystningspaneler samt pudsede lofter med stukkatur. De øvrige etager i baghusene er indrettet til kontorer og køkkenfaciliteter, disse er generelt præget af nyere overflader og installationer, eksempelvis i form af gulvtæpper og nedhængte lofter.

Den miljømæssige værdi i Amaliegade 15-17 knytter sig til dobbelthusets rokokofacade, der afslutter i gadens ældre husrække mod nord, og som præges af facader der varierer mellem rokoko, klassicisme og modernisme. Amaliegade 15-17 bidrager således til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel. Hertil kommer, at den oprindelige facadehøjde som ses i Amaliegade 17, harmonerer med Amalienborg, og gennem sin lavere højde diskret underordner sig de fire store palæer, der danner centrum i Frederiksstaden. Endelig flugter facadens kordongesimser med kordongesimsen i nabobygningen Amaliegade 13.

Den kulturhistoriske værdi ved Amaliegade 15-17 knytter sig til det bevarede anlæg som dobbelthus med tilknyttet sidehus og baghuse, der står som et velbevaret eksempel på et prominent beboelseshus med underordnede bygninger, der er opført løbende fra 1750erne op til begyndelsen af 1900-tallet. Denne løbende udvidelse samt bygningernes øgede antal lejligheder vidner om de ændrede behov, der har været gennem bygningernes lange historie. Hertil kommer at kartoucherne i tredje og ottende fag bærer monogrammerne for de to bygherrer Georg Wilhelm Bæseke og Johan Peter Pfeiffer. Facaden har endvidere også flere træk af de overordnede retningslinjer, som arkitekten Niels Eigtved udstak for facadeudformningen i Frederiksstaden, herunder portåbning i sidefag, kartoucher, indramninger og kordongesimser. Amaliegade 15-17 er et enestående og helstøbt eksempel på dansk rokokoarkitektur og er en af de få velbevarede bygninger tegnet af Niels Eigtved, der var den mest fremtrædende eksponent for rokokostilen i Danmark. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til bygningernes bevarede, traditionelle plan med store repræsentative stuer mod gaden samt sekundære rum i sidehuset og dele af baghuset. Hertil kommer hierarkiet mellem bygningens etager med første salens lejlighed som den fornemmeste. Det ses blandt andet ved, at lejligheden har større vinduer, større loftshøjde og en rigere dekoration i interiørerne. Interiørerne, der stilmæssigt spænder fra rokoko til historicisme, vidner om bygningens lange historie med et stort antal ejere, der har sat sit præg på bygningerne gennem tiden.

Den arkitektoniske værdi ved Amaliegade 15-17 knytter sig i det ydre til dobbelthusets herskabelige facade, hvor de enkelte forhuses symmetrisk opbyggede facader, både står som helstøbte enkeltfacader og tilsammen danner et samlet herskabeligt palæ. Facadens rige rokokodekorationer og let fremhævede risalitter gør, at denne facade hører blandt de fornemmeste rokokofacader i Amaliegade. Hertil kommer sandstensbeklædningen levende og bløde tone, der står i effektfuld kontrast til tagets sortglaserede tegl. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig særligt til forhusenes hovedtrapper, hvor de brede løb og trægelændere med båndslyngsornamenter skaber to imponerende trapperum. Hertil kommer forhusenes repræsentative kabinetter og stuer mod gaden, hvis herskabelige præg understreges af rummenes fornemme aptering med de oprindelige fyldingsdøre, brystnings- og lysningspaneler, vægfelter og florlet rokokostukkatur. I Amaliegade 15 er beletagens stuer fornemt indrettet med guldstafferede indramninger af gobelinprydede vægfelter, hvor indramningerne har sirligt udskårne florale motiver. Også de senest tilbyggede baghuse har hver en storslået sal, hvor den i Amaliegade nr. 15 har en nyrokoko aptering med imponerende udskårne dørstykker og hvor den rige stukkatur består af tableaumotiver med musikinstrumenter, båndslyng og blomsterranker.

Læs videre om

• Krudthuset på Carls Bastion, Christiania, København
• Ny Kongensgade 5, København
• Vartov, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen