Amaliegade 16 ligger på Amaliegade 16 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Amaliegade 16 er opført i 1756-1757 for hoftømrermester Johan Andreas Pfüntzer. Bygningen er tegnet af Niels Eigtved og opført af hans efterfølger Lauritz de Thurah. Bygningen blev opført som boliger for det fine borgerskab. På opførelsestidspunktet havde bygningen en gennemgående kordongesims og en balkon med trægelænder. Over midtrisalitten var der en frontispice i stedet for den nuværende gavlkvist. Frontispicen blev nedtaget i 1867 og gavlkvisten blev tilføjet i 1895. Endvidere var midtrisalittens kordongesims gennemgående over sidefagene. Bygningen er restaureret i 1992 ved arkitekt Ole Brandstrup Jensen.

Beskrivelse

Amaliegade 16 ligger i husrækken på østsiden af Amaliegade sammenbygget med Amaliegade 14, tegnet af Niels Eigtved i 1755, der huser den Schweiziske Ambassade, og Amaliegade 18, Det Gule Palæ, tegnet af Heinrich Bargum i 1764-1765. Amaliegade 12 er i dag indrettet til kontorer og private lejligheder. Amaliegade 16 er en syv fag bred, grundmuret bygning i to og en halv etage over kælder. Bygningen hviler på en sokkel af granitkvadre og bærer et heltag med mansardprofil mod gaden, hvor det er dækket med sortglaserede vingetegl, mens tagfladen mod gården er hængt med røde vingetegl. På hver side af gavlkisten, sidder en buet kvist. I tagfladerne mod gade og gård sidder et antal nyere ovenlysvinduer. I tagryggen sidder en ældre skorsten. Facaden er glatpudset og har midtrisalit med gavlkvist samt frontispice over de tre midterste fag. Facadens udsmykning samler sig omkring midtrisalitten, der opdeles vandret af en kordongesims mellem første og anden etage, herunder er murværket refendfuget. Der er sandstensindramninger omkring alle vinduer fra kælder til gavlkvist og brystningerne under vinduerne i mezzaninen er prydet med blændinger. Facaden afsluttes under tagudhænget af en profileret hovedgesims. I de to sydlige fag er der en lisenindrammet, rundbuet portåbning med slutsten. Portåbningen lukkes af en tofløjet, grønmalet port med fyldinger og dekorativt gitterværk. Alle vinduer er ældre og hvidmalede korspost- eller torammede vinduer, vinduerne i kælder og første etage er fladbuede, og gavlkvistens vinduer er udformet som franske altaner, der ligeledes er fladbuede. På gårdsiden er forhuset føjet sammen med sidehuset gennem en hjørnebygning i tre etager, både for- og sidehus er fire etager høje mod gården. Siderne er glatpudsede og gulmalede. Alle vinduer er ældre hvidmalede krydspost- eller torammede opsprossede vinduer. I sidehuset er der indgang til bagtrappen. I det indre er der adgang til alle etager via hovedtrappen, der har et nyere metalgelænder med mahognihåndliste, trappens forvanger er prydet med riflinger og rombemønster, trapperummet prydes også af gråmalede brystningspaneler. Grundplanen på alle etager har en stor stue i smigfaget og en stor repræsentativ stue med to flankerende kabinetter mod gaden. I det indre er interiørerne gennemgående præget af ældre overflader: parketgulve og panelering med brystnings-, hel- og lysningspaneler, vægpilastre, stukkatur og både enkelte og tofløjede fyldingsdøre. Fra stuen i smigfaget er der adgang til sidehuset, hvor der via en fordelingsgang er adgang til et antal værelser og køkken samt badeværelse. Denne del af huset er overvejende præget af nyere overflader, men der er bevaret lysningspaneler omkring vinduerne. I lejlighederne på øverste etage er bevaret flere tofyldingsdøre fra 1700-tallet med kraftigt profilerede gerichter. Kælderen under for- og sidehus anvendes til kontorfaciliteter, der er præget af nyere overflader, dog er der bevaret rester af et ældre køkkenildsted. Loftet er ligeledes indrettet til lejligheder i nyere tid og præges derfor overvejende af nyere overflader.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi i Amaliegade 16 knytter sig til bygningens eksteriør, der indpasser sig i gadens ældre husrække, der præges af facader fra rokoko til historicisme. Ligeledes er der flere ligheder med den næsten samtidig opførte nabobygning, Amaliegade 14: eksempelvis kordongesimser i samme etagehøjde, sammenfaldende etageinddeling, midtrisalit, beslægtede sandstensindramninger af vinduerne i midtrisalitten samt refendfuget underfacade. Amaliegade 16 bidrager således til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi i Amaliegade 16 knytter sig i det ydre til facadens tredelte inddeling med midtrisalit og portåbning i de to yderfag, der afspejler de overordnede retningslinjer, som Niels Eigtved udstak for facadeudformningen i Frederiksstaden. Den senere tilføjede gavlkvist vidner om udviklingen i 1800-tallet, hvor der blev behov for at indrette lejligheder i loftetagen. Dog har bygningen, som et af de eneste i Amaliegade, bevaret sin oprindelige etageinddeling fra opførelsestidspunktet. Hertil kommer slutstenen over portåbningen, der har et udhugget våbenskjold, der højst sandsynligt har tilhørt bygherren. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til bygningens bevarede, traditionelle plan med den repræsentative stue og kabinetter mod gaden samt sekundære rum og badeværelser i sidehuset. Hertil kommer hierarkiet mellem bygningens etager med første sals, beletagens, lejlighed som den fornemmeste. Det ses blandt andet ved, at lejligheden har større vinduer, større loftshøjde og bygningens fineste aptering. Stilmæssigt spænder bygningens indre fra rokoko til historicisme, hvilket vidner om bygningens lange historie med et stort antal ejere, der har sat sit præg på bygningen gennem tiden.

Arkitektonisk værdi

I Amaliegade 16 knytter den arkitektoniske værdi sig til gadefacadens symmetriske opbygning, der centreres i midtrisalitten og som tillige samler facadens få dekorative elementer. Den symmetriske og centrerede opbygning understreges af gavlkvisten med frontispice og det sorte mansardtag, hvilket gør, at facaden fremstår som et fint eksempel et fornemt borgerhus fra Frederiksstadens tidligste tilblivelses år. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig særligt til forhusets repræsentative stuer, hvor stiludtrykkene spænder over flere århundreder. Her ses elegante klassicistiske interiører med guldstafferede indramninger af vægfelter, pilastermotiver og lysningspaneler smykket med tidstypiske riflinger og rombemotiver. I smigfagets stue på første sal findes et pompøst historicistisk interiør i middelalderstil med overdådigt udskårne, mørkfarvede helpaneler, kamin i natursten og et knægtbårent bjælkeloft med udskårne motiver. Hertil kommer hovedtrappen, hvis udsmykkede, gråmalede forvanger og brystningspaneler er med til at understrege bygningens herskabelige udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links