Amaliegade 45 ligger på Amaliegade 45 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.
Amaliegade 45, København
Bygningshistorie
For- og sidehus blev opført i 1790-1791 af tømrermester Andreas Hallander. Facaden er antagelig udformet af Jørgen Heinrich Rawert. Oprindelig havde facaden en frontispice over de tre midterste fag, denne erstattedes i 1857 af den nuværende trefags kvist med fladt tag og jerngelænder. På samme tidspunkt blev sidehuset forhøjet med en etage. Bygningen var oprindeligt indrettet til lejligheder for det bedre borgerskab.
Beskrivelse
Amaliegade 45 ligger i husrækken på vestsiden af Amaliegade. Bygningen er i dag indrettet til kontorer. Amaliegade 45 er en tre etager høj og syv fag bred grundmuret bygning. Bygningen står på en gråmalet sokkel, facaden er glatpudset og hvidmalet og symmetrisk opbygget med en trefags midtrisalit og to etfags siderisalitter. I det sydlige sidefag er en portåbning, der har en trefløjet, brunmalet port med fyldinger og midtfor et guldstafferet relief. Over porten er et halvrundt, opsprosset vindue. Vandret inddeles facaden af en glat kordongesims mellem første og anden etage. Siderisalitterne prydes af kvaderfugning og vinduesåbningerne har indramninger og segmentfrontoner. Midtrisalittens tre fag er dekoreret med et bredt spekter af klassicistiske bygningsdetaljer, herunder kvaderfugning, ioniske pilastre, balustre og etagebånd med mæandermotiv. Murværket afsluttes øverst af en konsolbåren hovedgesims. Alle vinduer er ældre, hvidmalede korspost-, torammede eller trefagsvinduer. Bygningen bærer et heltag med sortglaserede tegl og midtfor sidder en trefags pultkvist med en tagterrasse øverst. På hver side af denne ses to ældre kviste. Tagfladen mod gården er behængt med røde vingetegl og her sidder et antal kviste og nyere ovenlysvinduer samt en skorsten. Portrummet har pudset loft med nyere belysning. Væggene er malet i en blågrøn nuance og er inddelt med brede hvidmalede pilastre og felterne herimellem er prydet med medaljonformede relieffer med motiver af Bertel Thorvaldsen. Gulvet er belagt med træklodser. På gårdsiden er forhuset bygget sammen med et ottefags sidehus. Sidehuset er grundmuret og murværket er pudset og gulmalet. Vinduerne er enten småsprossede korspost- og torammede, der alle er ældre og hvidmalede. Sidehuset har tre grønmalede fyldingsdøre, hvor af den midterste har en pudset, refendfuget indramning samt en fordakning båret af to elefantskulpturer. Sidehusets tag er behængt med røde vingetegl og der er fire kviste i tagfladen samt en stor, ældre skorsten i rygningen. Fra portrummet er der indgang til hovedtrappen gennem en tofløjet, gråmalet fyldingsdør. Hovedtrappen fremstår hvidmalet med et dekorativt udformet, håndsmedet værn med mahognihåndliste. Grundplanerne på alle etager er præget af tre store stuer mod gaden, mens der mod gården er forstue, toilet, kabinet og en enkel stue. Fra stuen er der adgang til sidehuset, hvor der er mindre værelser, køkken- og toiletfaciliteter. Forhusets stuer er rigt prydet med stuk, brystningspaneler, fyldingsdøre samt kakkelovne og kaminer fra forskellige tidsperioder. Flere stuer har endvidere vægfelter, helpanelering, guldstafferede pilastre og tofløjede døre med fordakninger. De fleste gulve er ældre parketgulve, dog dækket af nyere belægninger flere steder. De mindre værelser i sidehuset er overvejende præget af nyere overflader og installationer, eksempelvis gipsplader og kabelkasser. Enkelte steder er der nedsænkede lofter og nyere, lette skillevægge. I sidehuset er bevaret et ældre køkkenildsted. Loftetagen er i nyere tid indrettet til to lejligheder og er derfor præget af nyere overflader og installationer. Der er adgang til tagterrassen fra den sydlige lejlighed. Kælderen anvendes til opbevaring.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Amaliegade 45 knytter sig i det ydre til bygningens beliggenhed i Amaliegade, hvor den med sin markante facade indgår i rækken af mere underspillede, hvide facader. Herved er Amaliegade 45 med til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Amaliegade 45 knytter sig til den tidstypiske, klassicistiske facade, hvor symmetrien blev vægtet højt. Dette ses ved et tidstypisk træk: den rundbuede portåbning i facadens vestlige fag gentages som blænding i det østligste fag, hvor der i stedet for en port er isat et vindue. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til Amaliegade 45s facade, hvis udformning er nært beslægtet med Sankt Annæ Plads 5 og 11, der er tegnet af Jørgen Heinrich Rawert. Hertil kommer portrummets belægning med træklodser, der virkede lyddæmpende, når man kørte gennem porten med hestevogn. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig særlig til de bevarede grundplaners traditionelle opbygning med forstue og repræsentative stuer i forhuset samt mindre værelser og sekundære funktioner som køkken og toilet i sidehuset, hvor der endnu er bevaret et køkkenildsted. Hertil kommer hierarkiet mellem bygningens etager med anden etages lejlighed som den fornemmeste. Denne lejlighed har den største lofthøjde og en udpræget herskabelig aptering.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ved Sankt Annæ Plads 11 knytter sig i det ydre til den symmetriske og taktfaste facade, hvor den afvekslende brug af antikke stilelementer, giver bygningen et vægtigt og traditionsrigt udtryk. Hertil kommer det udsmykkede portrum, der danner en effektfuld indgang til bygningen. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til forhusets repræsentative stuer, hvor af flere stuer, ofte med symmetrisk indretning med eksempelvis døråbninger eller indbyggede hjørneskabe sammen med panelering og rig stukkatur danner nogle ekstraordinært fornemme interiører. Herunder særligt den store stue på tredje etage, der har et imponerende, klassicistisk interiør, hvor de guldstafferede pilastre og tofløjede døre med fordakninger er opbygget symmetrisk omkring en hvid kakkelovn. Hertil kommer hovedtrappen med det smukt forarbejdede gelænder af smedejern, der medvirker stærkt til at underbygge bygningens herskabelige karakter.
