Amaliegade 47 ligger på Amaliegade 47 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Amaliegade 47 er opført som beboelseshus i 1790 af tømrermester Andreas Hallander. Kælderen og loftetagen er i nyere tid indrettet med nyere overflader og installationer, ligesom der er indrettet to mindre køkkener på de øvrige etager. Ejendommen blev i perioden 1976-1985 restaureret af arkitekten Ole Guldbrandsen.

Beskrivelse

Amaliegade 47 ligger i husrækken på vestsiden af Amaliegade. Bygningen huser i dag det administrative sæde for Augustinusfonden. Amaliegade 47 er en tre etager høj og fem fag bred bygning, der i et smigfag på bagsiden er forbundet med et etfags sidehus. Bygningen er grundmuret og pudset. Gadefacaden er hvidmalet, og murværket afsluttes øverst af en hovedgesims med sparrenkopper under tagudhænget, facaden er ligeledes vandret inddelt med en sandstensgesims under stueetagens vinduer samt en kordongesims mellem stueetage og første sal. Førstesalens tre midterste vinduer fremhæves ved en gennemgående sandstenssålbænk. På nær kælderetagens vinduer, er alle vinduer på gadesiden hvidmalede, ældre korspostvinduer. En granittrappe fører op til en ældre, grønmalet gadedør med et firdelt overvindue. Den høje kælder har nyere kvadratiske, firdelte vinduer, og der er en kælderdør i det midterste fag. Kælderdør og -vinduer er grønmalede. På gårdsiden er murværket pudset og gulmalet, alle vinduer er ældre småsprossede korspost- eller torammede vinduer. Der er to kældernedgange, hvoraf den ene er dækket med hvidmalede luger. Bygningen bærer et rødt, teglhængt heltag med to rundbuede kviste mod gaden og to kviste, tre nyere tagvinduer samt to skorstene mod gården. Sidehusets tag er helvalmet. I det indre er kælderen indrettet med nyere installationer og overflader, men loftets fritliggende bjælker og dele af det gamle køkkenildsted er bevaret. I stueetagen fører en lille trappe og en gang fra gadedøren ind til den bageste del af forhuset, hvor en ældre hovedtrappe forbinder alle etager. Stueetagen rummer to stuer mod gaden, samt et lille køkken og en stue mod gården, der inddrager sidehusets ene fag. I stuerne er der parketgulve og pudsede lofter med stukprofiler, væggene er inddelt i felter, og der er bevaret ældre brystnings- og lysningspaneler, smalle pilastre, gerichter og fyldingsdøre. Første sal, Beletagen har en lignende plan, men gadesidens stuer inddrager her alle fem fag, og der er to stuer mod gården. Stuerne her er ligeledes fornemt apteret, og stukken omfatter elegante, florale motiver. Planen på anden sal omfatter ligeledes fire stuer: to mod gaden og to mod gården. Her er den ældre aptering, det gamle plankegulv og en colonneovn bevaret. Fra anden etage fører en nyere trappe til loftetagen, der er indrettet til bibliotek og mødelokaler i nyere tid.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Amaliegade 47 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken, hvor den indgår som en integreret del af gadebilledet i Amaliegade og er derved med til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Amaliegade 47 knytter sig i det ydre til den enkle klassicistiske facade, der vidner om bygningens fortid som borgerligt beboelseshus i en af byens fornemmeste kvarterer. På facaden kan man også aflæse at første sal, beletagen, ansås som den fornemmeste etage gennem den øgede vinduesstørrelse. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede plan med fornemme stuer mod gaden og mindre stuer mod gården og i sidehuset. På de intakte stukprofiler kan man se, at sidehusets ene fag tidligere har været et separat værelse, der nu er lagt sammen med gårdsidens stue. I kælderen vidner de bevarede dele af køkkenildstedet om, at der har været køkkenfunktioner her før i tiden.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens enkle gesimser og bånd, der sammen med tegltaget med de symmetrisk placerede kviste, danner et harmonisk og nedtonet klassicistisk udtryk. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til stuerne på stuesetage, første og anden sal, hvor rummenes relativt små dimensioner og de bevarede paneler, pilastre, døre og stukkatur skaber et forfinet og autentisk udtryk, der fastholder den kulturhistoriske stemning. Hertil kommer hovedtrappen, der med sine enkle træbalustre med små svungne bøjler, ligeledes er et fint eksempel på den enkle klassicisme, der gennemstrømmer bygningen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links