Amaliegade 8 ligger på Amaliegade 8 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Amaliegade 8 er opført i 1785-1789 for hoftømrermester Andreas Pfützner, sandsynligvis med Georg Erdman Rosenberg som arkitekt. Bygningen blev opført som boliger for det fine borgerskab. Hovedtrappen forløb oprindeligt til øverste etage, men blev ombygget til den nuværende udformning imellem 1898 og 1902. Her blev det nuværende loft opsat i trapperummet. På dette tidspunkt blev trappehuset i gården tilføjet. Ved denne ombygning isatte man ligeledes blyindfattede ruder i indgangsdørene og mellem de to trapperum. I nyere tid er der i forbindelse med kontorindretning flere steder opsat akustikplader og belysning under lofterne. I 1. etages lejlighed er stuen i smigfaget i nyere tid blevet indrettet til et helt ovalt rum ved brug af indsatte vægge og loft og er derved blevet en moderne fortolkning af et interiør fra klassicismen.

Beskrivelse

Amaliegade 8 ligger i husrækken på østsiden af Amaliegade sammenbygget med Amaliegade 6, opført i 1887 og Amaliegade 10 Assurandørernes Hus fra 1960. Amaliegade 8 er i dag indrettet til kontorer for Hempelfondens hovedsæde og andre firmaer. Amaliegade 8 er en syv fag bred og tre etager høj grundmuret bygning, der står på en muret sortmalet sokkel. Murværket er pudset og gråmalet og afsluttes øverst af en sparrenkopgesims under tagudhænget. Bygningens heltag af sortglaserede vingetegl bærer to skorstene med sokkel og krave. Vinduerne er opsprossede og hvidmalede. Gadefacadens tre midterste fag danner en midtrisalit afsluttet øverst af en frontspids med relief. Risalittens kælderetage er fremhævet med pudsede rusticeringer omkring vinduesåbningerne, risalittens vinduer har alle sålbænke af sandsten. Etageinddelingerne på facaden markeres vandret af et gennemgående sandstensbånd og et tredelt felt med navnetræk og sandstensfrise. Bygningens portåbning sidder i de to nordlige fag. På gårdsiden er forhuset forbundet med det syv fag lange sidehus i et buet smigfag. Til venstre for portåbningen er der et trappehus. Gårdsidens vinduer er grønmalede og taget er af røde vingetegl. Et gennemgående muret bånd over stueetagen udgør bygningens udsmykning på gårdsiden. Fra gården er der nedgang til opbevaringsrum og fyrrum. I forhuset er der adgang til stue- og første etage via hovedtrappen, der er en bred treløbstrappe. I tilknytning til dette trapperum ligger gårdsidens trappehus, hvorfra der er adgang til de øvre etager. Den oprindelige lejlighedsplan er i store træk bevaret på alle etager. Mod gaden findes tre store repræsentative stuer, der gennem en oval stue, i smigfaget, kobler sig til sidehuset, der rummer mindre værelser, en gennemgående gang samt køkken med udgang til en køkkentrappe. Alle etager er indrettet til kontorfaciliteter og repræsentative lokaler. Kontorlokalerne og gangene i sidehuset er præget af nyere overflader som eksempelvis sænkede lofter. Af bevaret inventar skal særligt forhusets stuer på første, anden og tredje sal fremhæves. Her forbindes stuerne en suite med dobbelte fløjdøre, der er tillige helpaneler omkring vinduerne, stukdekorationer i loftet og de indre vægge er prydet med brystningspaneler og vægfelter. Der er parketgulve på alle etager undtagen i kælder og i tagetagen. Tagetagen er i nyere tid indrettet til kontorfaciliteter med nylagte plankegulve og stukprofiler. Forhusets kælderrum har også nylagt plankegulv og er indrettet med henblik på kontor, her er den gamle køkkenniche bevaret.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi i Amaliegade 8 knytter sig til det klassicistiske eksteriør, der indpasser sig harmonisk i gadens ældre husrække, der præges af facader fra rokoko, klassicisme og historicisme. Ligeledes viderefører de senere opførte nabobygninger, Amaliegade 6 og 10, eksempelvis hovedgesimsens linjer i facadernes etageinddelinger. Amaliegade 8 bidrager således til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi i Amaliegade 8 knytter sig i det ydre til facadens lette og distinkte klassicistiske udtryk, der vidner om, at bygningen sandsynligvis kan tilskrives arkitekten Georg Erdman Rosenberg. Amaliegade 8 er et eksempel på, at klassicismen få årtier efter anlæggelsen begyndte at vinde indpas i Frederiksstaden, der hidtil havde været præget af Nikolai Eigtveds afdæmpede og smagfulde rokoko. I frontspidsens relief er der et skjold, der bærer årstallet 1785 samt bygherre Andreas Pfützners og hustru, Martha Cathrines initialer. Hertil kommer at der i portrummet er bevaret portstabler, der viser, at der tidligere har siddet en port ved indgangen til gårdrummet. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til bygningens traditionelle plan med store repræsentative stuer mod gaden samt gang, værelser og køkken i sidehuset. Hertil kommer hierarkiet mellem bygningens etager med første etages lejlighed som den fornemmeste. Det ses blandt andet ved, at lejligheden har større vinduer, større loftshøjde og rigere stukdekoration.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Amaliegade 8 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, kendetegnet ved den regelmæssige faginddeling og det harmoniske samspil mellem de vandrette og lodrette forløb i sandstensbånd, hovedgesims samt risalit og frontspids. Med enkle virkemidler fremhæves facadens elegance gennem det modspil, der opstår ved at bånd, gesimser og rusticering mod de nøgne vægflader kommer til at stå som få men vigtige dekorative elementer på facaden. Hertil kommer den diskrete farvesætning i gråtoner med indslag af rosa sandstensdetaljer. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig særligt til de store repræsentative stuer mod gaden og i smigfaget, hvis klassicistiske interiører præges af den udbredte brug af fint profilerede hel- og brystningpaneler, regelmæssigt inddelte vægfelter og stuk med forbilleder i antikkens formsprog. Beletagens stuer skal særligt fremhæves for sin klassicerende farvesætning med dekorativt bemalet hulkehl i den blå stue samt midterstuens dørstykker med grisaillemotiver. Hertil kommer den svungne hovedtrappe, der med sine spinkle jernbalustre med små svungne bøjler og håndliste af mahogni ligeledes er et fint eksempel på den elegante klassicisme fra bygningens opførelsestidspunkt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links