Amtsgården
.
Amtsgården
.
Amtsgården
.
Amtsgården
.
Amtsgården
.

Amtsgården ligger på Adelgade 19 i Skanderborg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Amtsgården blev opført i 1804 efter tegninger af arkitekten Peder Svane Quist (1764-1841) som bolig for bygherren, byfoged Andreas Nicolai Bagger. Wissings Gård og Skanderborg Sygehus havde tidligere ligget på samme grund. Amtsgården blev i et salgsmateriale fra 1815 beskrevet som indeholdende otte kælderværelser og 14 øvrige værelser. Værelserne havde gipslofter og var dels betrukket, bemalet og dekoreret eller kalket. Bygningen havde endvidere store engelske ruder og en tilhørende sidebygning i to stokværk bindingsværk. I sidebygningen fandtes værelser, og to vognremiser ligesom der var et toetages baghus til ejendommen med lade, karlekammer, staldrum og vognremise. Til ejendommen fandtes også en stor have og seks jordlodder.

Formentlig blev der brugt en mængde sten fra de nedrevne længer af Skanderborg Slot til byggeriet af Amtsgården.

I 1825 købte staten ejendommen og indrettede den til embedsbolig og kontor for amtmanden. Senere blev jordlodderne frasolgt og udbygningerne revet ned. Bygningen fungerede som Amtsgård frem til 1970erne. Herefter overtog Justitsministeriet bygningen og benyttede den til dommergård, og bygningen husede Retten i Horsens indtil 2006. I 2009 blev Amtsgården købt til erhvervsformål af en privat ejer. Herefter blev bygningen omfattende istandsat og en ældre grundplan blev rekonstrueret. De indre skillevægge blev opført på traditionel vis med tømmer, munkesten og rørpuds.

Beskrivelse

Amtsgården er beliggende i Adelgades vestre husrække i Skanderborgs gamle bykerne. Amtsgården består af et fredet forhus med facaden i skel til gaden. Facaden afskærmes mod gaden af en række borner af granit forbundet af svære jernkæder. Bag forhuset strækker en lang, bred grund sig ned mod Henning Sø. På grunden er endvidere et baghus, og syd for forhuset er en nyere tilbygning tegnet af C.F. Møller.

Forhuset er en otte fag lang og to etager høj grundmuret bygning af munkesten over en høj kælder. Taget er et rødt, teglhængt, valmet mansardtag med to hvidpudsede skorstenspiber i rygningen, der er udført med sokkel og tag. I mansardetagen ses to nyere støbejernsvinduer mod gaden og mod haven er fire nyere kviste. Bygningen er pudset og hvidmalet over en høj pudset sokkel, der er malet i en lys grå farve mod gaden, og her hviler på en lav base af granit. Facaden er afsluttet med en kraftig, trukket gesims og har en fire fag bred midtrisalit og herover en gesimsprydet frontispice, hvori der er et indrammet ældre cirkulært vindue flankeret af overflødighedshorn. Risalitten inddeles af pilastre og friser mellem stue- og første etage. Førsteetagens yderste fag har pudsindramninger hvilende på tre konsoller med guirlander imellem. I stueetagens yderste søndre fag er en rundbuet portgennemgang med fremhævet slutsten aflukket med en rigt detaljeret, ældre fyldingsport med gående dør. Porten er grå med lysegrå stafferinger og over porten er et ældre, rundbuet og opsprosset overvindue. Det yderste nordre fag har en rundbuet blænding, ligeledes med fremhævet slutsten, hvori der er et vindue. Havesiden er udekoreret foruden en mindre, trukket hovedgesims. Portgennemgangen aflukkes mod haven ligeledes af en fyldingsport med rundbuet, opsprosset overvindue. Her er porten dog nyere, men traditionelt udført, med hængsler og beslag overført fra en ældre port, og porten er trefløjet og udekoreret. Der er adgang til kælderen via en granittrappe og en ældre, tofløjet revledør under en muret og pudset overdækning med blydækket tag. Indenfor revledøren er en ny, tofløjet og rundbuet glasdør. Vinduerne i hovedetagerne er af korsposttypen med to eller tre rammer og todelte underrammer. I kviste, kælderetage og overgavle er der torammede vinduer varierende i format og opsprosning. Vinduerne mod gaden er formentlig oprindelige, mens de øvrige er nyere, men traditionelt udførte. Portgennemgangen har brostensbelægning, hvidpudsede vægge med påmalet lav, grå sokkel og hvidpudset, tøndehvælvet loft. Fra portrummet leder et granittrin og en ældre, tofløjet fyldingsdør med gerichter og nyere greb og hængsler ind til hovedtrapperummet. På den modsatte side er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør, der leder ind til tilbygningen, der ikke er omfattet af fredningen.

Amtsgården er i det indre indrettet til erhverv med en rekonstrueret, ældre grundplan. Planen er disponeret med hovedtrapperum mod haven i den sydlige ende og en intern trappe midt for i den nordre gavl. Begge trapper er ældre trapper af træ med linoleumsbelagte trin. Hovedtrappen har drejede balustre og den interne trappe rektangulære, begge har pudsede løb. På alle etager er en central fordelingsgang, der leder til værelser mod gade og have. Der er indrettet toiletter ud til gaden mod syd. I kælderen er der en række mindre rum samt arkiv og kantinerum mod haven. Det indre kendetegnes ved en traditionel materialeholdning. På hovedetagerne er der nye bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. Der er bevaret en enkelt loftgesims. Kælderen fremtræder med originale ølandsflisegulve og teglgulve af genbrugstegl og støbte gulve. Væggene og lofterne i kælderen er pudsede og hvidkalkede. Interiøret fremtræder med oprindelige fyldingsdøre med gerichter samt nye fyldingsdøre med gerichter, der er udført i kopi af de ældre eksisterende, ligesom også fodpaneler er dels ældre dels udført som kopi. Endvidere er der nye pladedøre. Af ældre bygningsdele og -detaljer er der bevaret ældre bræddegulve med friser i to rum på førsteetagen ligesom der er et enkelt spejlhvælvet loft. Endvidere ses ældre revledøre, flere overvinduer, greb, kasselåse og hængsler, i kælderen er et indmuret pengeskab af fabrikatet J.M. Jæger. Tagetagen blev ikke besigtiget, men er indrettet med en central fordelingsgang som de øvrige etager.

Miljømæssig værdi

Amtsgårdens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i den sydlige del af Adelgade, hvor bygningen med grundmurede, pudsede facader og teglhængt tag indgår som en integreret del af gadens ældre, men varierede, bebyggelse. Placeringen af bygningen med facaden i skel ud til gaden og disponeringen med baghus på den langstrakte grund er ligeledes karakteristisk for bebyggelsen på den vestre side af det sydlige Adelgade. Dog træder Amtsgården markant frem i gadebilledet i kraft af sin højde og sin placering, netop hvor Adelgades karakter skifter fra at være mere opbrudt, grøn og åben mod Slotsholmen til at være mere bymæssig op mod og forbi Skolegade. Hermed udgør Amtsgården en væsentlig del af Adelgades historiske gadebillede.

Kulturhistorisk værdi

Amtsgårdens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens klassicistiske formsprog, der kan aflæses i den taktfaste og symmetriske facadekomposition med midtrisalit, frontispice samt i dekorationerne med klassiske referencer i form af pilastre, guirlander og friser. Hertil kommer modsætningen mellem den fine repræsentative facade og den udekorerede bagside, der ligeledes er karakteristisk for perioden, ligesom portgennemkørslen, der også vidner om den tidligere udprægede funktionelle bagside. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre ligeledes til det næsten ubrudte mansard tag og skorstenspiberne, der afspejler bygningens oprindelige indretning samt ikke mindst til den fint detaljerede port, hvis fine dekorationer med retfærdighedens sværd, berømmelsens laurbærkvist, lovens bog og sejrens palme afspejler bygningens bygherres hverv og den efterfølgende funktion som Amtsgård.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den retablerede ældre grundplan, der er genkendelig på hovedetagerne og i kælderen med hovedtrappe med adgang fra portrummet samt den centralt beliggende fordelingsgang og rum på hver side af denne. Bagtrappen er formentlig fra begyndelsen af 1900-tallet. Hertil kommer de oprindelige og ældre bygningsdele, herunder ølandsflisegulv, fyldingsdøre med gerichter og hængsler samt fodpaneler, der vidner om bygningens alder, oprindelige indretning samt datidens klassicistiske stilideal.

Arkitektonisk værdi

Amtsgårdens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart definerede bygningskrop og den symmetriske komposition, der kun brydes af placeringen af portgennemkørslen. Den høje sokkel og det teglhængte mansardtag giver bygningen et solidt udseende, der løftes til elegance af frontispicen, pudsdekorationer og den fornemme port. Bygningens repræsentative og herskabelige karakter understreges yderligere af rækken af kædeforbundne borner.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den stringente grundplan, de ældre gulve og bygningsdele samt til døre, paneler og gerichter udført i kopi og endvidere til den afdæmpede, traditionelle og gennemgående materialeholdning, der medvirker til en helstøbt fremtræden i såvel det indre og ydre.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links