Idéen bag andelstanken stammer fra England og kom til Danmark med oprettelsen af den første danske brugsforening i 1866 i Thisted.
I 1882 stiftedes Hjedding Andelsmejeri nær Ølgod i Vestjylland af en gruppe lokale gårdmænd, der i fællesskab udarbejdede vedtægter og anskaffede en egnet bygning. Dette mejeri kan betragtes som indledningen til andelsbevægelsen i Danmark. Hovedtanken var, at andelshaverne hæftede solidarisk for virksomhedens drift, og at produktionen blev ejet i fællesskab; overskuddet blev fordelt i forhold til den leverede mælkemængde. En andelsvirksomhed kan karakteriseres som et demokratisk fællesskab, idet alle andelshavere havde én stemme uanset omfanget af leverance.
Idéen bag andelsmejerier bredte sig hurtigt, og et år efter, i 1883, var der allerede otte andelsmejerier; i 1914 lå tallet på 1.168. På andelsmejerierne blev der først og fremmest produceret smør til eksport. Også inden for andre områder oprettedes andelsvirksomheder, bl.a. andels-foderstofforeninger, men det var især inden for slagterier, at andelstanken slog igennem. I 1887 oprettedes Horsens Andels-Svineslagteri som det første, og i 1939 var der 61.
Andelsbevægelsen muliggjorde, at de danske bønder igennem en længere periode kunne modstå presset fra det internationale marked og sikre, at smør og bacon igennem 1900-tallet var vigtige eksportvarer, især til England.
