Ved siden af dansk er der kun ét andet sprog, der har sit udgangspunkt i Danmark, nemlig dansk tegnsprog, dvs. det sprog, som døve børn og voksne og deres familier bruger for at kommunikere. Derudover kan man møde mere end 120 andre sprog, der er kommet hertil i takt med indvandring og den stigende globalisering.

Fremmedsprog og indvandrersprog

Ved siden af dansk er der igennem 1900-tallet især blevet undervist i de klassiske sprog græsk og latin og de traditionelle fremmedsprog engelsk, fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk. Kendskab til nabosprogene svensk og norsk er typisk blevet formidlet som en del af danskundervisningen. I anden halvdel af 1900-tallet blev engelsk imidlertid det dominerende fremmedsprog i Danmark og resten af Skandinavien.

Indvandrere fra andre sprogsamfund har mulighed for at få undervisning i deres eget sprog, afhængigt af hvilke sprogsamfund de kommer fra. Således skal kommunerne tilbyde modersmålsundervisning til børn i den skolepligtige alder, som kommer fra EU-lande. For børn fra andre lande er det op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke andre sprog der kan tilbydes.

Det er et krav, at man taler dansk og har kendskab til danske forhold, hvis man ønsker permanent opholdstilladelse i Danmark eller dansk statsborgerskab, og der tilbydes tilsvarende undervisning.

Det er ikke lovligt i Danmark at registrere, hvilket modersmål borgerne bruger. De største indvandrergrupper kommer fra Tyrkiet, Polen, de arabisktalende lande og Tyskland, og man går derfor ud fra, at arabisk, tyrkisk, polsk og tysk er de største indvandrersprog i Danmark. Opgørelsesmetoden er dog meget upræcis, fx har en del af indvandrerne fra Tyrkiet kurdisk, og ikke tyrkisk, som deres første sprog.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks kultur og trossamfund

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om dialekt