Andresens Gård, Kerteminde

Det er uvist, hvornår Kerteminde by blev anlagt, men den er formentlig opstået som fiskerleje og handelsplads. Kertemindes placering ved Kertefjordens munding, dens 'minde', har givet byen navn. I middelalderen lå byen lidt i skygge af Nyborg og Odense, men beliggenheden ved Storebælt var en vigtig handelsmæssig fordel. Kerteminde fik som den sidste fynske by købstadsstatus i 1413. I 1400-tallet nød Kerteminde godt af, at Odense ikke havde en optimal havn, og derfor brugte Odense-købmændene i vidt omfang Kerteminde som vinterhavn, og opførte store handelshuse så nær havnen som muligt. Fra omkring 1580 fungerede byen som den vigtigste udskibningshavn for Odense. Foruden søfarten havde byen et omfattende fiskeri og en betydelig ølbrygning. Til trods for dette forblev Kerteminde i 1500-tallet og 1600-tallet en forholdsvis lille by. Under svenskekrigen i 1657-1660 var Kerteminde besat af svenskerne, der havde indrettet hovedkvarter tæt på havnen i det der i dag omtales som Toldboden. Da den dansk-hollandske flåde i slutningen af krigen ville erobre byen tilbage, blev Kerteminde udsat for et voldsomt bombardement. Efter krigen oplevede byen ligesom resten af landet stor nedgang i en lang årrække.

Omkring år 1800 fik Odense sin egen havn hvilket betød at Kerteminde mistede sin nøgleposition som havneby for Odense. Dog fik byen et lille opsving i midten af 1800-tallet da man åbnede de første industrivirksomheder inden for metalindustrien. Jernbaneforbindelsen til Odense i 1900 skabte øgede afsætningsmuligheder for fiskeriet, og også metal- og levnedsmiddelindustrien voksede. I løbet af 1900-tallet blev Kertemindes fiskerihavn den største på Fyn, og Kerteminde udviklede sig til at blive en forholdsvis vigtig industriby. Samtidig dannede Kerteminde og omegn fra omkring år 1900 rammerne kunstnerkoloni for fynbomalerne, med Fritz Syberg og Johannes Larsen i spidsen. Syberg boede på en gård vest for Kerteminde og Larsen byggede sig et kunstnerhjem, der i dag indgår i Johannes Larsen Museet på Møllebakken, en del af Østfyns Museer. Andresens Gård, der både ligger ud til Kertemindes hovedgade, Langegade, og mod Vestergade samt mod Sønderstræde, er en stor købmandsgård. Andresens Gård i Langegade 5-7 bestod tidligere af to ejendomme: En ældre proviantgård i syd og en bygård i nord. Proviantgården omfattede oprindelig gavlhuset mod Langegade og magasinbygningen i Sønderstræde. En del af denne proviantgård, forhuset mod Sønderstræde, er antagelig opført af Odenses borgmester, Thomas Brodersen. Amtsforvalterne i Odense udlejede senere bygningerne til kronen som kornmagasin, og i 1794 overtog et konsortium af kertemindekøbmænd den gamle proviantgård. Bygården mod nord var opstået i 1706 og havde forhus mod Langegade med sidefløj i Vestergade samt bygninger i gården. Købmand Jacob Svitzer erhvervede den søndre del af Langegade 7 i 1829, fik proviantgården i 1835 og overtog i 1841 resten af Langegade 7. Dermed var han indehaver af en af Kertemindes største købmandsgårde.

Den østre del af gavlhuset i proviantgården, syv fag samt fløjen i Langegade, blev udstykket i 1853, og resten af købmand Svitzers gård deltes i 1871 på to hænder; dels proviantgårdens øvrige bygninger, dels Langegade 7. Den sidstnævnte ejendom overtog købmand Emil Andresen officielt i 1887 (Andresen havde etableret sin forretning allerede i 1884), og i 1890 overtog han hele den øvrige ejendom, dvs. proviantgårdens to dele.

Bygningerne i Andresens Gård har oprindelse i flere forskellige perioder: Ældst af de bevarede bygninger i anlægget er gavlhuset, kaldet Proviantmagasinet, ud mod Langegade, der er bygget før 1645, og hvis bindingsværk sandsynligvis skal dateres til slutningen af 1500-tallet. Ved siden af gavlhuset og ud til Langegade er det lille forhus, bygget til i 1828. Forhuset mod Sønderstræde, kaldet Svenskemagasinet, hører også til den ældre del af bebyggelsen og er opført omkring 1645. Dettes sidehus (i skellet mod matrikelnummer 193) stammer derimod fra slutningen af 1800-tallet.Hovedbygningen, dvs. hjørnehuset med sidefløj mod Langegade og Vestergade er opført i 1847, men forhøjet i 1902. Forhuset med Vestergade samt dettes sidehus, kaldet Samlingsstuen, daterer sig ligeledes til 1847. Dertil kommer en ældre brolægning af gårdspladsen med pigsten, og denne går sandsynligvis tilbage til 1600-tallet.

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Den lille lejlighed, Langegade 5, 2. th., i hjørnehuset mod Langegade. Andresens Gård er beliggende centralt i Kerteminde med bebyggelse mod tre gader samt i gården og omfatter et anlæg bestående af følgende bygninger (se kort). Langegade 5-7 omfatter et gavlhus og et forhus mod Langegade (4 og 5) samt et forhus mod Sønderstræde, der tillige har et sidehus i gården (3). Dertil kommer et hjørnehus (1) og et forhus mod Vestergade (2) med et sidehus i gården. Udover bygningerne er brolægningen på gårdspladsen og i indkørslen omfattet af fredningen. Andresens gård anvendes i dag til privat beboelse, forretninger og liberalt erhverv samt til bed & breakfast. Hjørnehuset mod Langegade og Vestergade (nr. 1) Hjørnehuset (Hovedbygningen) er opført i grundmur og bindingsværk. Det er to etager højt med en udnyttet tagetage og er i 11 fag mod Langegade, et smigfag samt fem fag mod Vestergade. Bygningen har et rødt, helvalmet tegltag, dog med fuldgavl mod vest. Mod Langegade er en trefags gavlkvist over midterfagene. I tagfladerne mod gaden er i alt fire heltagskviste – to mod Langegade og to mod Vestergade – med zinkinddækninger, mørkegrå flunker og konsolbårne, profilerede trekantsfrontoner. Hertil kommer et antal mindre tagvinduer. I rygningen en skorsten med sokkel og krave. Gadefacaderne står pudset med sortmalet sokkel.

Stueetagen er kvaderfuget og malet grå, og herover ses en kordongesims og et kraftigt profileret sålbænksbånd i under første sal – dette frisebånd er malet i en mørkere grå nuance. Første sal står gulmalet med indfattede, lysegrå vinduesåbninger, heraf er de tre midterfag mod Langegade og Vestergade tillige med fordakninger. Herover er et trempelvisende bånd, og øverst er en profileret og gråmalet hovedgesims med sparrehoveder. Gavlkvisten er ligeledes gulmalet og med lysegrå vinduesindfatninger, og mellem fagene er kannelerede pilastre, der hviler på sålbænksbåndet – de to yderste pilastre støttes herunder af konsoller, de to midterste af fodstykker med tandsnit. Gavlkvisten afsluttes øverst af en trekantsfronton med en profileret hovedgesims og indfatning. I frontonfeltet er et cirkulær, indfattet lyshul med et radiært opsprosset vindue. I soklen mod Langegade ses et antal kælderlysninger. Fra syd i Langegade er tre helglasvinduer, en gadedør og yderligere fire vinduer. Gadedøren er en ældre tofløjet fyldingsdør med snitværkssprosset overvindue, knægtbåren fordakning samt to granittrin foran. Indgangspartiet er rød- og blåmalet, og dørfløjene er med gul- og blåmalede diamantfyldinger. Endvidere har det ottende fag fra øst mod Langegade indfatning, fordakning, konsolbåren sålbænk og en lav brystblænding. På første sal mod gaderne er der ældre gråmalede dannebrogsvinduer, mens der i gavlkvisten er torammede, tredelte og gråmalede vinduer, der alle er forsynet med traditionelt udførte forsatsvinduer. Gavlen mod syd står pudset og malet med farver, der svarer til facadens, og øverst er en trappet hovedgesims. I stueetagen og på første sal ses et enkelt, traditionelt udført, firerammet, småtopsprosset og gråmalet vindue, der er forsynet med et traditionelt udført forsatsvindue. Gavlen i Vestergade står i rødtopstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl, og i tagetagen er to torammede, tredelte vinduer, der er malet mørkegrønne og begge forsynet med traditionelt udførte forsatsvinduer. Indgangen til hovedtrappen sker i gavlen fra portgennemkørslen via en traditionelt udført, hvidmalet hoveddør med fyldingsbosser. Gårdsiden står i rødt opstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl med trempel. I tagfladen ses tre heltagskviste med flunker og inddækning i zink og fronter i rødmalet træ. Sydenden af gårdsiden har en mindre, grundmuret, pudset og gulkalket udbygning med en balkon samt en grundmuret knast over en kælderhals, og ved det nordre hjørne er tillige en bindingsværksudbygning med ensidigt tag af tagpap. Gårdsiden har traditionelt udførte, en- og tofløjede revledøre samt en tofløjet altandør. Herudover er ældre og traditionelt udførte, to- og firerammede og småtopsprossede vinduer på alle etager. Døre og vinduer til gårdsiden er alle malet mørkegrønne.

Stueetagen er indrettet til butiksformål med en nyere butiksindgang i smigfaget og herudover nyere butiksvinduer. I det indre gælder det overordnet, at stueetagen har undergået en del ombygninger gennem tiden, og står i store træk med en nyere planløsning, mens første og anden sal har bevaret ældre planløsninger eller rummer elementer heraf. Stueetagen er indrettet til erhverv i en delvis åben planløsning, herunder med et butikslokale, møde- og kontorlokaler og en tidligere entré, mens der er yderligere mødefaciliteter samt depot- og funktionsrum mod gården. Dertil kommer et rum i den grundmurede udbygning i gården samt adgang til første sal via en nyere intern trappe. Første sal omfatter en lejlighed mod nord samt lokaler anvendt til erhverv mod syd, der er i forbindelse med stueetagen. Lejligheden på første sal indeholder entré, og mod gaden er stuer og værelser samt et badeværelse, dertil en central fordelingsgang, mens der er køkken samt adgang til en køkkentrappe og til opgangen mod gården. Erhvervslokalerne på første sal omfatter i alt tre stuer, heraf to stuer en suite mod gaden. Dertil kommer en central fordelingsgang, mens der er et værelse, badeværelse og køkken mod gården. Dertil kommer adgang til balkonen over udbygningen samt adgang til opgangen mod gården. Anden sals lejlighed mod nord består af et gavlvendt køkken og en hjørnestor stue mod gaden, en central fordelingsgang, mens der er sove- og badeværelse mod gården. Den ene af lejlighederne mod syd omfatter en gadevendt stue og et værelse, mens der er køkken og badeværelse mod gården. I stueetagen er i overvejende grad en nyere materialeholdning, herunder med gulvtæpper, nedsænkede lofter samt pladedøre og nyere fyldingsdøre. Den interne trappe i erhvervsdelen er en nyere spindeltrappe i stål og træ. Erhvervslokalerne på første sal har en ældre, traditionel og nyere materialeholdning, herunder med gulvtæpper over bræddegulve, en del høje paneler samt brystningspaneler i stuer mod gaden samt flere lofter med stuk, disse dog tillige med nedsænkede lofter. Der er ældre og nyere fyldingsdøre.

Lejlighederne har hovedsageligt en ældre og traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve og parket, pudsede vægge og lofter samt pladevægge. Der er høje paneler, brystningspaneler og stukarbejder på første sal. Dertil kommer ældre og nyere fyldingsdøre. Trapperne til lejlighederne i hjørnehuset er ældre: Den nordlige trappe, med adgang fra portgennemkørslen i Vestergade, er en treløbet trappe med indstemte trin, udskårne og drejede balustre og en afrundet håndliste. På væggen er der brystningspaneler. Gårdsidens opgang rummer en halvsvingstrappe med indstemte trin, drejet mægler, drejede og udskårne balustre samt en afrundet håndliste. Dertil kommer brystningspaneler på opgangens vægge samt terrazzogulv i indgangsrummet fra gården. Den lille køkkentrappe er en enkel ligeløbstrappe.

Forhuset mod Vestergade står i bindingsværk i tolv spærfag og med en kort sidefløj i vest, der møder sidehuset i gården. Forhuset er i én etage med en udnyttet tagetage. Bindingsværket et rødt opstolpet med gulkalkede tavl, og bygningen bærer rødt, opskalket tegltag med to skorstene med sokkel og krave i rygningen. I tagfladen er fire heltagskviste med flunker og inddækning i zink og rødmalede træfronter. I de to østligste fag er en portgennemkørsel. I stueetagen er en butiksindretning. Der er en nyere butiksdør med fylding nederst og glas øverst, og herudover er der traditionelt udførte seksdelte butiksvinduer. I tagetagen er koblede rammer med traditionelt udførte, todelte og småtopsprossede yderrammer. Dør og vinduer har mørkegrøn og hvid bemaling. Til gårdsiden er en nyere, todelt revledør med flammeret og mørkegrønmalet bræddebeklædning. Herudover er til gårdsiden et nyere, åbent trappehus i rødmalet træ med fordakning. Her er adgang til første sal via en ligeløbstrappe. Døren er en traditionelt udført og én-fløjet indgangsdør med et sideordnet vinduesparti, der begge er malet mørkegrønne og med fyldinger nederst og småtopsprossede glaspartier øverst.

I det indre står butiksindretningen i stueetagen med en nyere, åben planløsning med et enkelt baglokale. Første sals udnyttede tagetage rummer en lejlighed i en nyere planløsning med en entré, stue, køkken, værelse og badeværelse. Der er i forhuset en traditionel og nyere materialeholdning, herunder med flise- og bræddegulve. Dertil kommer nyere pladevægge samt synlige hanebånd og bræddelofter i tagetagen. Der er derudover fyldings- og pladedøre samt en bevaret skorstenskerne.

Sidehuset i gården står i bindingsværk i én etage med en grundmuret gavl mod syd. Dertil kommer en udnyttet tagetage. Bindingsværket er rødt opstolpet med gulkalkede tavl over en sortmalet sokkel. Bygningen bærer et rødt, teglhængt mansardtag, der er halvvalmet mod syd. I rygningen mod nord ses en vindfløj med inskriptionen: E.A. 1884. Under tagbrækket mod gårdspladsen er to mansardkvist og på bagsiden tre mansardkviste. Hertil kommer et nyere, åbent trappehus med trappe til første sal mod gårdspladsen. Dette er udført ligesom trappehuset på forhuset mod Vestergade. Sidehuset har traditionelt udførte revledøre og torammede, seksrudede vinduer, alle malet mørkegrønne. Sidehuset i gården anvendes til forsamlingsformål og udlejning i form af bed & breakfast. Det oprindelige pakhus er indrettet med nyere planløsninger. I stueetagen er entré, køkken og toilet samt fællesrum, og på første sal er værelser og fællesarealer. Der er en ældre, traditionel og nyere materialeholdning, herunder med teglstensbelagte gulve, bræddegulve, nyere skillevægge, lofter og pladedøre. Dertil kommer enkelte vægge i bindingsværk samt synlige tagkonstruktioner i tagetagen med ældre tømmer.

Forhuset mod Sønderstræde er en magasinbygning i bindingsværk. Bygningen er 18 fag lang og to stokværk høj og bærer et rødt, teglhængt mansardtag med valme. Mod Sønderstræde ses seks mansardkviste med flunker og tag i zink og rødmalede fronter, og mod gården er fem mansardkviste af tilsvarende udformning. Dertil kommer yderligere en kvist valmen. I rygningen ses to nyere, men traditionelt udførte og kraftige skorstenspiber med sokkel og krave. Bindingsværket er rødt opstolpet med gulkalkede tavl. Gårdsiden står i overvejende grad knægtbygget med trekantsknægte og en udmuring i savprofil mellem rem og overgangsfod. I det niende til det ellevte fag fra syd er en portgennemkørsel fra Sønderstræde. Mod gården er i det andet fag fra syd traditionelt udførte revledøre i stueetagen og på første sal. Bag dørene sidder nyere glasdøre. Mod gaden ses i alt tre traditionelt udførte, tofløjede revleluger. Forhusets vinduer er traditionelt udførte, torammede vinduer samt et enkelt ét-rammet vindue, alle med seks ruder per ramme. Døre, luger og vinduer er alle malet mørkegrønne. I det indre anvendes forhuset mod Sønderstræde til beboelse i stueetagen og tageetagen, mens der er erhverv på første sal. Trappefunktionen ligger i sidehuset. Det oprindelige pakhus er indrettet med nyere, delvist åbne planløsninger samt mindre funktionsrum på de ældre dæk, og på alle etager er der synlige ældre tømmerkonstruktioner. Der er anvendt klinke- og bræddegulve, lette skillevægge og pladedøre og gerichter. Der er traditionelt udførte forsatsvinduer. I bygningen er etableret to skorstenskerner, herunder med et par ildsteder i ældre stil. Spidsloftet har fast undertag af plader og synlige tagkonstruktioner.

Sidehuset i gården (i skel mod matrikelnummer 163) er ligeledes en ældre magasinbygning, der er sammenbygget vinkelret med forhuset mod Sønderstræde. Sidehuset er grundmuret, pudset og gulkalket og bærer et rødt, teglhængt og afvalmet mansardtag, og i rygningen ses en ventilationsboks med dækplade. Placeret i tagets knæk, der er forsynet med en profileret gesims, sidder to heltagskviste med flunker og tag i zink samt rødmalede fronter. På langsiden mod gården er tre fag og en dør. Døren er en traditionelt udførte revledør, bagved hvilken der er en nyere glasdør. I gavlen et enkelt vinduesfag i stueetagen og på første sal. Alle bygningens vinduer er traditionelt udførte, torammede, småtopsprossede med seks ruder per ramme. Døren og vinduerne malet mørkegrønne. I det indre anvendes sidehuset i gården til beboelse og kontor. Den ældre magasinbygning er indrettet i nyere, delvis åbne planløsninger samt mindre funktionsrum. Der er en traditionel og nyere materialeholdning, herunder flisegulve og bræddegulve, lette skillevægge og fyldings- og pladedøre. Dertil kommer synlige tømmerkonstruktioner, heraf med en del ældre tømmer. Der er traditionelt udførte forsatsvinduer. Sidehusets trappe, der som nævnt også anvendes som trappe til forhuset i Sønderstræde, er en nyere halvsvingstrappe med indstemte trin og et enkelt gelænder samt værn.

Gavlhuset mod Langegade er en 21 fag lang og to etager høj pakhusbygning. Den er opført i bindingsværk med en knægtbygget hovedfacade mod syd og en bagside med højstolper mod indkørslen og gårdspladsen i nord. De 14 vestre fag er endvidere forhøjet med en trempel. Bygningen står på en pudset og sortmalet sokkel. Bindingsværket er rødopstolpet med gulkalkede tavl i gavlene og mod gårdspladsen, mens facaden mod syd er hvidkalket over stok og sten. Bygningen bærer et tegltag, som er helvalmet i øst og halvvalmet i vest. I taget ses et antal mindre tagvinduer. Dertil kommer to skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Mod gårdspladsen er en hejsekvist i rødmalet træ med tegltag og hejsebom i det trettende fag fra øst. I stueetagen er mod gårdspladsen flere indgangspartier med nyere butiksdøre inderst og traditionelt udførte revledøre yderst. I hejsekvistfaget ses franske altaner med nyere ét-rudede vinduer bag traditionelt udførte revleluger. Herudover er en bræddebeklædt dør mod syd samt et antal mindre revleluger. Vinduerne er traditionelt udførte en- og torammede og småtopsprossede. Yderdøre, luger og vinduer er alle malet mørkegrønne.I det indre anvendes gavlhuset til butiks- og erhvervsformål, og den oprindelige magasinbygning er indrettet med nyere, delvis åbne planer inden for rammerne af de ældre pakhusdæk og husets konstruktioner. Den udnyttede tagetage i trempeldelen er delvis åbnet til kip og delvis indrettet med et spidsloft. I den østligste del af gavlhuset er en nyere trappeopgang samt en række rum mod gavlen, der i sammenhæng med forhuset mod Langegade anvendes som til erhverv samt boliger. I gavlhuset er der en traditionel og nyere materialeholdning. Den ældre tømmerkonstruktion er bevaret og i vid udstrækning synlig. Dertil kommer to skorstenskerner. Der er nyere bræddegulve, lette skillevægge i plader og glas, fast loft med plader, glasdøre og pladedøre samt nyere fyldingsdøre. Der er de fleste steder traditionelt udførte forsatsvinduer. De nyere trapper er ligeløbstrapper med indstemte trin og enkle gelændere samt en nyere, traditionelt udformet kvartsvingstrappe med indstemte trin, drejede balustre og en profileret håndliste.

I Langegade er gavlhuset sammenbygget med et trefags forhus i én etage med en udnyttet tagetage. Huset står i rødt opstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl over en pudset og sortmalet sokkel. Forhuset er i én etage og bærer et opskalket heltag hængt med røde tegl, og i tagfladen mod gården ses en pultkvist med flunker og tag i zink. I det nordligste fag er mod gaden et indgangsparti. En traditionelt udført trappe i to løb af granittrin og med et sortmalet smedejernsgelænder fører op til en traditionelt udført, én-fløjet dør med flammeret bræddebeklædning og et todelt, opsprosset over vindue. Forhuset har traditionelt udførte, torammede og småtopsprossede vinduer mod gade og gård. Dør og vinduer er malet mørkegrønne. I det indre anvendes forhuset til beboelse, herunder en nyere planløsning med værelser, køkken og badeværelse i stueetagen. Den udnyttede tagetage rummer et åbent rum med adgang fra gavlhusets gadevendte rum på første sal. Niveauspringet mellem husene udlignes af en kort, nyere trappe. Der er enkelte ældre vægge af bindingsværk. Endvidere er bevaret stormkroge og anverfere. Herudover er der en traditionel og nyere materialeholdning, herunder med flise- og bræddegulve, pladevægge- og lofter, fyldings- og pladedøre med gerichter og fodklodser.

Den miljømæssige værdi ved Andresens Gård knytter sig overordnet til dens beliggenhed i det centrale Kerteminde nær kirken og andre prominente bygninger, hvor gårdens samlede anlæg udgør en iøjnefaldende, stemningsgivende og yderst værdifuld helhed. Som en markant del af gadebilledet mod både Langegade, Vestergade og Sønderstræde præsenterer de gadevendte bygninger sig som dele af et organisk hele, der ikke mindst understøttes af de mange levende facader af rødopstolpet og gulkalket bindingsværk og de røde, teglhængte tage. I kontrast hertil træder hjørnehuset, gårdens herskabelige hovedbygning, frem i Langegade og Vestergade som anlæggets naturlige og iøjnefaldende tyngdepunkt i kraft af sin størrelse, de pudsede facader og klassiske bygningsdetaljer. Indkørslerne og gårdspladsen, der er pigstensbelagte, fastholder mellem og bagved de gadevendte bygninger et yderst stemningsfuldt og helstøbt købstadsmiljø og er tillige med til at understøtte oplevelsen af den tidligere købmandsgård som et sammenhængende anlæg bestående af for-, gavl- og sidehuse i ét greb. Der knytter sig en betydelig miljømæssig værdi til de gårdvendte sider og øvrige bebyggelse i bindingsværk og pudset grundmur samt til alle ældre og traditionelle bygningselementer omkring gårdspladsen, der giver en varieret og historisk prægnant helhedsoplevelse af Andresens Gård.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Andresens Gård som et eksempel på en større købmandsgård. Dette kan både aflæses i gårdens vidt forgrenede bebyggelsesområde i hele tre gader samt i købmandsgårdens prominente og centrale placering med hovedbygning ud til byens hovedstrøg, Langegade, nær Kerteminde Kirke og andre vigtige bygninger. Købmandsgårdens anseelige størrelse med mange bevarede forhuse og sidehuse i grundmur og bindingsværk fra forskellige perioder vidner således om Kertemindes tidligere vigtige betydning som handelsby, først som havn for Odense og senere som en driftig købstad i sin egen ret med en betydelig skibsfart og handel med en lang række varer via søvejen, hvilket skaffede lokale købmænd betydelige indtægter. Derudover kommer den ældre brolægning med pigsten på gårdspladsen og i indkørslerne, der på samlende vis bidrager til den historiske helhedsfortælling om købmandsgården som anlægstype. I det ydre knytter der sig kulturhistorisk værdi til anlæggets bygninger, hvis oprindelige funktioner endnu er tydeligt aflæselige i deres fremtræden og placering som del af en købmandsgård: Det gælder først og fremmest den herskabelige hovedbygning, der udgøres af hjørnehuset i Langegade og Vestergade. Hjørnehuset afspejler anlæggets sidste opblomstring som købmandsgård og ramme om en alsidig forretning med salg af varer fra stueetagen. Med hjørnehusets etageforhøjelse og facadeudformning omkring år 1900 repræsenterer det tillige det yngste indslag i anlæggets arkitektur og i stil, udtryk og materialer tydeligt adskiller fra købmandsgårdens økonomibygninger.

Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til den klare skelnen mellem den repræsentative, pudsede facade i grundmur mod gaderne og den mere funktionsbetingede gårdside, der afspejler vigtigheden af at tage sig godt ud i gadebillet på den prominente og meget synlige adresse. Det gælder alle de ældre og karakteristiske bygningsdele og -detaljer, der fortolker klassicismens borgerlige arkitektur i en historicistisk købstadsversion, herunder stueetagens kvaderfugning, beletagens og gavlkvistens glatpudsede og detaljerige murflader, de karakteristiske vinduesindfatninger samt fordakninger, de markante gesimser samt pilastrene og gavltrekanten med indfatninger, der i høj grad er med til at give hjørnehuset dets forrang som hovedbygning i anlægget. Dertil kommer bevarede, farverige og rigt udsmykkede hoveddør med fyldinger og diamantbosser samt konsolbåren dørindfatning mod Langegade, der er et egnstypisk element i mange af Kertemindes ældre byhuse. Endvidere kommer den konsekvente vinduessætning med moderne dannebrogsvinduer samt torammede kvistvinduer mod gaden og gammeldags småtopsprossede vinduer, revledøre samt mindre kviste mod gården. Endvidere kommer indgangspartiet fra portgennemkørslen i Vestergade, der har sikret en bekvem adgang for husets herskab fra gaden. Endelig kommer gårdsidens i store træk velbevarede bindingsværk med rødmalet tømmer og gulkalkede tavl samt hovedbygnings røde, teglhængte tag med skorstenspiber med sokkel og krave. Sammenfattende knytter der sig i det ydre kulturhistorisk værdi til Andresens Gårds forskellige økonomibygninger i grundmur og bindingsværk, herunder til det gennemgående velbevarede, rødt opstolpede bindingsværk med gulkalkede tavl samt gulkalket grundmur, der binder bygningerne sammen med hovedbygningens gårdside. Der knytter sig særlig betydelig værdi til anlæggets to ældste pakhuse, det vis sige gavlhuset mod Langegade og forhuset mod Sønderstræde. Disse bygninger udgør de vigtigste vidnesbyrd om anlæggets oprindelse i 1500- og 1600-tallet og om de ældre økonomibygninger som store og meget solide magasinbygninger, der udgjorde en vital del af den ældre proviantgård på stedet. Gavlhuset har typisk for renæssancens bindingsværk en knægtbygget hovedfacade mod syd, og dertil kommer en bagside med højstolper mod gårdspladsen. Herudover ses bygningens forhøjelse med en trempel af den lange, vestlige del af bygningen, herunder med hejsekvist og bom, der dels afspejler en optimal udnyttelse af magasinrummene i højden, dels datidens pakhusfunktion, hvor varer blev hentet op og ind ved hjælp af hejsebommen. Også det såkaldte svenskemagasin udmærker sig ved sin ældre, knægtbyggede gårdside og udmuring i savprofil mellem rem og overgangsfod. Dertil kommer, at det ældre og ganske righoldige bindingsværk med de delvis fremkragede overetager samt højstolper, løsholter, dokker, stormbånd og halvranker er egnskarakteristisk for Fyn, og skulle manifestere ejerens velstand udadtil. De senere for- og sidehuse i anlægget, herunder forhuset i Vestergade med sidehus i gården og Svenskemagasinets grundmurede sidehus fra anden del af 1800-tallet repræsenterer en senere periode: Bindingsværket er her enklere og spinklere, ligesom udtrykket er nøgternt og rent funktionsorienteret. Sammenfattende knytter der sig kulturhistorisk værdi til gårdsiden og gadesidernes traditionelle bygningsdetaljer, der fastholder elementer af bygningernes oprindelse: Det gælder revleluger af forskellig udformning samt portåbninger med alle detaljer, der afspejler købmandsgårdens ældre logistik og praktiske arbejdsruter samt behovet for åbninger i magasinbygningerne til eksempelvis udluftning og distribution af varer.

Derud over kommer øvrige traditionelle elementer, herunder alle småtopsprossede, mørkegrønne vinduer, kvistene samt de åbne, rødmalede trappehuse, der indføjer sig organisk i anlæggets ældre udtryk og materialeholdning. Endelig kommer økonomibygningernes tage: Kerteminde er med god ret kendt som byen med de røde tage, hvilket således også gør sig gældende i Andresens Gård, hvor alle bygningernes hel- og mansardtage bærer røde vingetegl. Derved indskriver bygningerne sig samlet set på harmonisk vis i Kertemindes ældre bygningskultur. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i Andresens Gård til de talrige elementer, der afspejler anlæggets lange historie og funktion som ramme om handel, købmandskab og forretningsliv i centrum af Kerteminde. Dette gælder alle elementer af en ældre planløsning i hjørnehuset, hvor funktionen som en herskabelig bolig for købmandsfamilien kommer til udtryk på første sal med gadevendte, repræsentative stuer og funktionsorienterede rum samt trappeopgange mod gården og i porten. Stueetagens oprindelse som butiksindretning gjorde sig allerede fra begyndelsen og således afspejler hovedbygningen for så vidt endnu denne distinktion mellem en offentlig og en privat del. De øvrige bygningers planløsninger afspejler i vidt omfang deres primære ældre funktioner som pakhuse og magasinbygninger trods nyere tiders blandede anvendelse af disse til boliger, overnatningsfaciliteter, forsamlingsrum og erhverv. Dette kommer til navnlig udtryk i gavlhuset mod Langegade, i forhuset mod Sønderstræde og i sidehuset i gården syd for Vestergade, hvor pakhuskarakteren med de oprindeligt åbne dæk endnu er til stede eller aflæselig. Transformationerne er her udført i grundlæggende respekt for bygningernes samlede integritet, byggeskik og materialeholdning, hvorved de ældre pakhuselementer træder frem i indre. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til alle ældre og traditionelle dele, detaljer og overflader i det indre af Andresens Gård, der er med til at give karakter til oplevelsen af bygningerne og fastholde aspekter af deres oprindelige funktioner. I hjørnehuset gælder det bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt ældre pladelofter. Dertil kommer paneler og stukarbejder i rum mod gaden samt ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre og gerichter. Derudover kommer skorstenskernerne, der afspejler datidens ældre opvarmningsforhold.

Endvidere kommer de bevarede opgange med brystningspaneler og trapperne med indstemte trin, drejede og udskårne balustre samt afrundede håndliste samt den lille og enkelt udformede køkkentrappe, der afspejler datidens klare skelnen mellem repræsentative trapper og arbejds- og domestiktrapper. I de øvrige bygninger i Andresens Gård knytter den kulturhistoriske værdi sig primært til alle ældre tømmerkonstruktioner på dæk og i tagetagerne med stolper, kopbånd, bjælkelag, spær og hanebånd, der på velbevaret vis afspejler pakhusenes høje alder og oprindelige bygningsstrukturer med dertilhørende krav om stor bæreevne og slidstyrke. Dertil kommer den traditionelle materialeholdning med flise-, tegl- og bræddegulve samt bræddelofter samt trapperne med indstemte trin og gelændere med enkle balustre og håndlister i overensstemmelse med bygningernes funktionsprægede oprindelse.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det herskabelige hjørnehus, hvis facade mod Langegade og Vestergade i kraft af sin beletage og gavlkvist samt alle ældre bygningsdetaljer i facaden udgør et imposant og repræsentativt byggeri. Der knytter sig endvidere betydelig arkitektonisk værdi til de ældste pakhuses bindingsværkskonstruktioner, hvor særligt bygningernes udkragede, knægtbyggede overetager med deres rige brug af fyldtømmer tilføjer Andresens Gård en udpræget ekspressiv og organisk karakter. Endelig knytter der sig arkitektonisk værdi til den konsekvente helstøbte og historisk betonede fremtræden af bygningerne med rødt opstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl og de røde, teglhængte tage, der knytter den heterogene bygningsmasse sammen i en helhed. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og velbelyste stuer i hjørnehuset, hvor de traditionelle overflader og bevarede bygningsdetaljer giver et herskabeligt og stemningsfuldt interiør. Dertil kommer de åbne dæk i gavlhuset mod Langegade og i forhuset mod Sønderstræde, der navnlig i kraft af deres rige, ældre tømmerkonstruktioner og i store træk fastholdte pakhuskarakter giver en karakterfuld oplevelse mange steder i anlægget.

Læs videre om

• Målegården
• Revninge Hospital
• Ulriksholm, Kølstrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen