Umiddelbart nord for Vrads Sande ligger Ansø Enge som et udstrakt moseområde, hvor en række mindre vandløb og kilder løber sammen og danner Salten Å. Fra hedebakken Blæsbjerge, som strækker sig ind i det ret utilgængelige, privatejede område fra nord, er der god udsigt over både mosen og Salten Ådal længere mod sydøst.

Vandstanden i Ansø Enge har været betydelig højere end i dag. Således var en del af moserne tidligere dækket af en naturlig sø, som i hvert fald siden 1481 var opstemmet ved Ansø Mølle. Vandet fra den ca. 23 ha store Ansø Møllesø drev møllen, som trods skiftende ejere og en brand i 1821 længe var den mest betydende på egnen. I midten af 1800-tallet blev mølledriften indstillet. Søen blev tørlagt, og i et forsøg på at opdyrke området blev der gravet grøfter, gamle tørvegrave blev fyldt op, og der blev tilført mergel og plantet popler. I dag er landbrugsdriften ophørt, og området får lov at henligge som et åbent naturområde.

Ansø Enges kildevæld og rigkær huser en mangfoldighed af planter. Området er især kendt for sin rige mosflora, der omfatter flere sjældne til meget sjældne arter som alm. piberensermos, glinsende kærmos, kærgyldenmos og fedtet krogmos. Derudover tæller mosens planteliv bl.a. dyndstar, trindstænglet star, loppestar, tvebo star, spidsblomstret siv, ægbladet fliglæbe, engtroldurt, tvebo baldrian og kærmangeløv.

Fuglelivet er også rigt, og gennem tiden er der iagttaget lidt over 100 forskellige arter på engene. Ynglefuglene omfatter bl.a. trane, dobbeltbekkasin, rødrygget tornskade og bynkefugl. Tidligere har vendehals også ynglet i området.

Ansø Enge indgår i habitatområdet Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov samt i fuglebeskyttelsesområdet Skovområde syd for Silkeborg.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Silkeborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land