Anton Rosens Hus på Anton Rosens Plads 3 i Tranebjerg er, som navnet antyder, tegnet af Anton Rosen og blev opført som Teknisk Skole af Samsø Håndværkerforening i år 1900. Den symmetriske teglstensbygning med de store, buede vinduer og den udsmykkede kvist er en enkel og harmonisk bygning i skønvirkestil; en dansk udgave af jugendstil og Arts and Crafts. Fra 1966 til 2009 fungerede huset som Samsø Rådhus. Efter folkelige initiativer blev bygningen restaureret af Tegnestuen Birthe Just og taget i brug på ny i 2017. I dag rummer huset turistinformation, vielseskontor og kunstudstillinger.

Anton Rosens Plads foran Anton Rosens Hus i Tranebjerg blev anlagt i 2011. Pladsen er tegnet af Torben Schønherr i samarbejde med billedkunstner Leif Kath. Pladsen, der på to sider indrammes af opstammede lindetræer med formede kroner, har granitbelægning med et lavvandet bassin. Chausséstenene er lagt i et mønster, som får pladsen til at ligne et levende tæppe med mange gråtoner.

.

Videre læsning

Læs mere om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur