Apoteket
.
Apoteket
.

Apoteket ligger på Vestergade 44-46 i Ærø Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den ældste del af Ærøskøbing strækker sig tilbage til omkring år 1100. Meget af gadestrukturen kan formentlig dateres til middelalderen. Gadestrukturen er kendetegnet ved smalle, brostensbelagte gader, hvor husene er opført som randbebyggelse med små slipper, der ligger som små genveje mellem byens gader. Byen blev først og fremmest udvidet mod vest, men grundet opfyldninger blev havnen flyttet længere og længere mod øst, og i slutningen af 1700-tallet blev det første havnebassin anlagt. Med dækmolens forlængelse i 1832 fik havnen sin nuværende udstrækning. Ærøskøbing gennemgik i 1700- og 1800-tallet en periode med økonomisk opsving, hvorfor det formentlig var i denne periode, at havnen blev udbygget. Det økonomiske opsving kunne også ses i bygningerne, da der blev opført mange nye huse, der i udtryk mindede om den sønderjyske byggeskik og som stadig præger byen. Bygningerne blev opført i bindingsværk, dog er mange siden blevet grundmurede, har fået forhøjet facaden eller fået tilføjet frontispicer, karnapper og kviste, hvilket nu er kendetegnende for byen. I begyndelsen af 1900-tallet blev facaderne ofte pudset og udsmykket.Vestergade 44-46 blev opført som et dobbelthus med to ens beboelser i 1784-86. Det første af husene blev opført som erstatning for en otte fags bindingsværksbygning af skipper og købmand Albert Isaachsen Riise (nr. 46). Herefter opførte vennen og skipperen Lauritz Nielsen Kock det tilsvarende, men spejlede, hus på nabogrunden (nr. 44). Oprindeligt havde hver ejendom et portrum i yderste fag, småsprossede ruder og en kartouche over hoveddørene. Til nr. 46 hørte en stald og til nr. 44 et lagerhus.I 1804 solgte Riises enke sit hus til Christian Ludwig Rasmussen, der oprettede apotek i bygningen i 1806. Det oprindelige inventar i Recepturen blev udskiftet til nyt i 1906. Nr. 44 har gennem tiden været privatbolig for nogle af Ærøs embedsmænd og for kunstnere. I 1984 blev huset delvist åbnet som bed-and-breakfast, og i 1997 blev bygningen pensionat. I 2005 afsluttedes en større restaurering, hvor et køkken, der var blevet tilføjet i havestuen, blev fjernet, og rummet blev ført tilbage til sit oprindelige udseende.

Beskrivelse

Vestergade 44-46 ligger centralt i Ærøskøbings gamle bykerne. Forhuset er et dobbelthus, der fremstår som en samlet bygning mod gaden spejlet over en hvidtet, muret lisén. nr. 44 udgøres af den nordre halvdel, mens nr. 46 udgør den søndre halvdel. På havesiden har nr. 44 påbygget et nyere sidehus, og i haven tilhørende nr. 46 er et nyere baghus.Forhuset er grundmuret mod gaden og i righoldigt, sort opstolpet bindingsværk mod haven. Bygningen er i to etager, 14 fag lang og hviler på en sorttjæret kampestenssokkel. Bygningen afsluttes af et rødt, halvvalmet, opskalket heltag, der kun brydes af enkelte mindre ovenlysvinduer. I rygningen er fire hvidtede skorstenspiber med sokkel og krave. Facaden er symmetrisk opbygget med en taktfast vinduessætning og med to karnapkviste i tre etager over to fag, der afsluttes af frontispicer. Facaden og tavlene er kalkede guldokker, og mod gaden afsluttes facaden af en hvidtet, profileret hovedgesims, der også ses om frontispicen. Havesiden afsluttes af en sort, skråtstillet sugfjæl. I facaden er to ældre, tofløjede, blåmalede fyldingsdøre med kurvehanksbuede overvinduer, der sidder under et buet stik. Foran dørene er høje trapper, der ud for nr. 46 er i cement med et dobbelt jerngelænder og ud fra nr. 44 er i ølandssten med et enkelt værn af jern. Over hoveddørene anes resterne af en kartouche. På havesiden er nyere havedøre med opsprossede ruder. Døren ud fra nr. 44 har et opsprosset, nyere overvindue. Vinduerne er overvejende ældre og ellers traditionelt udførte. I nr. 44 er vinduerne småsprossede, og i nr. 46 er enkelte vinduer småsprossede men ellers tredelte, dog er alle vinduer torammede og hvidmalede. På facaden ses adskillige murankre, der er liljeformede og udført som initialerne AIR (Albert Isaksen Riise) BMS (Bodil Marie Steen) og LNK (Lauritz Nielsen Kock) ELD (Elisabeth LarsDatter) og årstallet 1784.I det indre er nr. 44 indrettet til pension, mens nr. 46, der tidligere rummede apoteket, er privatbolig. Nr. 44 er disponeret med en forstue med omkringliggende stuer. I karnappen samt i stuen nord herfor er værelser. Køkkenet ligger mod havesiden med adgang til sidehuset. Herudover er en langsgående skillevæg med en stue mod gaden og to stuer en suite mod haven. For enden af forstuegangen er en ældre kvartsvingstrappe med udskårne balustre af træ til førsteetagen, hvor der på hver side af en fordelingsgang er værelser og badeværelser til pensionatets gæster. Trappen fortsætter til den delvist udnyttede tageetage, hvor der er endnu to værelser. Den uudnyttede del af tageetagen har en synlig, ældre tagkonstruktion og understrøgne tagsten. Det indre er velbevaret med mange ældre bygningsdele. Gulvene er i stueetagen med sildebensparket, og på førsteetagen er traditionelt udførte bræddegulve, hvoraf enkelte er dækket med væg-til-væg-tæpper. Væggene er pudsede og tapetserede eller malede. Der er enkelte ældre, bemalede bræddevægge. Lofterne har inddækkede bjælker og bræddelofter. Dørene er ældre eller oprindelige fyldingsdøre, hvoraf enkelte har svungne rokokofyldinger samt bukkehornsbeslag. Der er ældre gerichter, brystningspaneler i stuerne, vinduesanverfere og stormkroge. Under trappen er adgang til en mindre kælder med nyere overflader. I den ene stue mod haven står en ældre kolonneovn.I nr. 46 kan den tidligere funktion som apotek stadig til dels aflæses, hvor der var butiks- og laboratoriefunktion i stueetagen og i kælderen samt i boligen for apotekeren på førsteetagen. I stueetagen ses det i forhusets søndre del, hvor der er spor af nyere ekspeditionslokaler med vægge, der udgøres af større ruder uden sprosser samt i en kældernedgang, hvor apotekeren havde sit lager. Dette ses i kælderen i form af en lav repos, hvor væsker kunne opbevares samt i et større apotekerskab. Forhuset er herudover disponeret med en forstue, som apoteket lå syd for, og nord for forstuen ligger en større stue. Køkkenet ligger mod gårdsiden. I forstuen er en ældre trappe med udskårne balustre af træ. På førstesalen er mod syd en fordelingsgang med adgang til to stuer mod gaden og to værelser mod haven. På den anden side af trapperummet er en stue mod gaden og en stue mod haven. Tagetagen er uudnyttet. Gulvene er nyere parketgulve samt ældre og nyere bræddegulve, hvor karnapværelsets er bejdset. Væggene er pudsede og malede, og lofterne er dels ældre bræddelofter med synligt bjælkelag, dels pudsede lofter med stukkatur. Der er bevaret mange ældre og oprindelige fyldingsdøre med ældre beslag, greb og gerichter. Vinduerne sidder i kurvehanksbuede lysninger, og de fleste vinduer har ældre anverfere og stormkroge. I stuen på førstesalen samt i trappen er indbyggede skabe og skuffer. Desuden ses en liste i brystningshøjde. På tagetagen er en ældre loftstrappe i træ samt synlig tagkonstruktion og en skorstenspibe.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes fremtræden som et imponerende hele i gadebilledet, hvor de markerer sig grundet deres størrelse og symmetri. Samtidig er bygningerne som en del af husrækken med til at opretholde Ærøskøbings middelalderlige, brostens- og pigstensbelagte gadenet og dermed købstadens helstøbte og meget autentiske kulturmiljø. Hertil kommer de for Ærøskøbing traditionelle store og langstrakte grunde, samt havernes morbærtræer, der er udbredte i tidligere skippersamfund som det ses på Ærø og Bornholm.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til tvillingeforhusene som velbevarede repræsentanter for bygårde i Ærøskøbing. Karnapkvistene og de røde heltage er karakteristiske for Ærøskøbing, hvor den brede treetages karnapkvist med heltag og rundbuet indgangsparti er at finde flere steder i byen. Bygningernes størrelse og de grundmurede facader med klassicistiske stiltræk vidner om ejernes velstand og status, ligesom grundmuringen vidner om Ærøskøbings generelle udvikling, hvor bindingsværkskonstruktionerne gerne blev omsat til grundmur i forbindelse med byens opsving i 1700- og 1800-tallet. De opsprossede ruder i nr. 44 og de tredelte ruder i nr. 46 vidner om udviklingen i løbet af 1800 og 1900-tallet, hvor de tredelte vinduer blev mere og mere udbredte. Hertil kommer de næsten ubrudte tagflader, der vidner om tagrummets funktion til opbevaring. Skorstenspiberne i rygningen sikrede tidligere ovne og ildsteder, der var den eneste kilde til opvarmning og madlavning. Hertil kommer murankrene med initialer, der vidner om bygherrerne og opførelsesåret.Den kulturhistoriske værdi for nr. 44 knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med en forstue flankeret af stuer, havestuer samt til placeringen af køkken mod haven og førstesalens inddeling i værelser langs en fordelingsgang med de største værelser mod gaden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder dørene, vinduerne og trappen, der vidner om bygningens høje alder. Den kulturhistoriske værdi knytter sig for nr. 46 i det indre til den delvise traditionelle planløsning med forstue, stuer mod gaden og køkken mod haven samt til de dele, der vidner om tiden som apotek, herunder i særdeleshed kælderens inventar med repos og indbyggede skabe. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder dørene, der formentlig er oprindelige, gerichter, vinduer og de indbyggede skabe samt trappen, der alle vidner om bygningens alder og udvikling.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningerne som et samlet symmetrisk hele. Karnapkvistene, det stejle teglhængte tag og den høje, sorttjærede sokkel giver bygningerne en imponerende fremtræden med en behersket og herskabelig karakter, der understreges af de hvidtede detaljer, de mange vinduespartier, skorstenspiberne, murankrene og indgangspartierne.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links