Apoteket ligger på Lindegade 6 i Kalundborg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Rokoko-gavlkvisthus som står stolt og prangende på Lindegade midt i byen. Huset er opført ca. 1763 for apoteker Andreas Lorentzen Bech og ombygget 1921 af arkitekten Carl Jørgensen. Apoteker Bech var en populær og velanset borger i byen. Han havde gode forbindelser til omegnens adel – forbindelser som senere medførte, at han fik kammerrådstitlen. Bech døde i 1787. Hans enke var da 77 år, men der var svigersønner nok til, at apoteket kunne blive i familien. Først blev apoteker Bechs ene svigersøn, Peter Orry, bestyrer, men desværre havde han ikke held med sig og blev aldrig ejer af apoteket. Han døde tre år efter overtagelsen. Orrys efterfølger var Bechs anden svigersøn Adolph Chr. Windersleff. Han havde aldrig taget sin eksamen og kunne derfor ikke få bevilling, men drev apoteket ved sin provisor. Windersleff var en velhavende mand. I 1792 købte han Lerchenfeldt, som han tjente mange penge på. Med disse penge købte han Ny Bakkehus på Frederiksberg, hvor han senere trak sig tilbage. Windersleff overdrog apoteket i Lindegade til sin svoger. Denne havde dog svært ved at drive apoteket og solgte det, efter 79 år i familien Bech, ud af familien. Efterfølgeren var Johan Rips, som døde kort tid efter overtagelsen. Hans enke giftede sig i 1811 med sin provisor Heerfordt Mangor. Allerede i 1823 måtte apoteket på tvangsaktion. Her købte apoteker Chr. Fr. Bayer fra Korsør huset, og familien Bayer drev apoteket i de næste 50 år. Familien Bayer tog del i byens kulturliv og var en udadvendt og velset familie i Kalundborg. Senere havde apoteket en del forskellige ejere, men i 1911 købte Frederik Kielgast apoteket, og familie Kielgast førte apotek i over 70 år. Kielgast fik Nationalmuseets arkitekt, Mogens Clemmensen, til at hjælpe med bygningens restaurering, og i 1958 blev hans søn, H. Kielgast, færdig med at modernisere hele bygningen. Facaden er rigt udsmykket bl.a. med rocailleornamenter, som blev fornyet 1921 af ornamentbilledhugger Odderskou. Husets bagside er helt enkel uden nogen form for dekorationer. I husets midterste fag mod gaden har der tidligere været nedgang til kælderen. Adgang til huset er derimod altid sket gennem naboejendommen.

Beskrivelse

Apoteket, der er et rokoko-palæ med mansardtag, ligger på den nordlige side af Lindegade, der sammen med Kordilgade udgør byens gågade. Bygningen er en etage høj. Det er fem fag langt, grundmuret, pudset og kalket med en muret, pudset, høj sokkel. Mansardtaget er behængt med røde vingetegl, og øverst afsluttet med to hvidmalede skorstene med sokkel og krave. Mod gaden er en tre fag bred gavlkvist, og på hver side af denne en lille zinkklædt heltagskvist. Bygningens midtrisalit er refendpudset. Yderfagene og fagene i gavlkvisten er indrammet af lisener med dobbeltører. Under det røde tegltag er en svær profileret gesims. I husets midtakse er et lavt rhombeformet felt over stueetagens vinduer. I gavlkvisten er et rundt vindue med et pudset bånd over. I blændingerne under midtrisalittens to yderfag er dekorationer i puds, og under yderfagenes vinduer er blændingsfelter med baluster dekoration. Under yderfagene i gavlkvisten er et hængeguirlande motiv. Vinduerne i stueetagens yderfag har pudsede indfatninger med små ansigter som slutsten. Bygningen er gulkalet med hvide pudsdekorationer og blændingsfelter. Tagrender og nedløb er af kobber. Vinduerne mod gaden er alle hvidmalede og fladbuede. I stueetagen er de originale og af korsposttypen med firedelte overrammer og seksdelte underrammer. I overetagen er vinduerne udskiftet med nyere vinduer, dog inddelt som oprindeligt; torammede og seksdelte. I kælderetagen er vinduerne originale, torammede og firedelte.

Husets bagside er helt enkel uden nogen form for dekorationer. I tagfladen er en gavlkvist, svarende til gadesidens; ud over de tre vinduer er tillige en hejselem øverst. Til venstre herfor en taskekvist med zinkflunker, rød tegl og et nyere hvidmalet, torammet tredelt vindue. I gavlkvistens midterakse sidder en original, tofløjet havedør med fyldninger nederst. Vinduerne mod gården er originale, de er malet rødbrune og følger vinduernes størrelse og udseende som mod gaden, undtaget de to yderste i stueetagen, der ikke er fladbuede. I gavlens stueetage er isat en nyere hvidmalet, tofløjet terrassedør med termoruder. I gavlens overetage er der isat to nyere hvidmalede torammede, todelte vinduer. Øverst i gavlen et ældre rundt støbejernsvindue.

Adgangen til bygningen er gennem nabobygningen mod øst, hvilket den også oprindeligt har været. Kælderetagen rummer en lejlighed med nyere køkken og bad, samt et par depotrum. Flere steder i ydermuren ses den oprindelige kampestenssokkel. Vægge og lofter er pudsede. I et af depotrummene er bevaret klinkegulv med ottekantede, gule teglklinker og mindre firkantede, røde teglklinker. Stueetagen rummer en lejlighed med nyere køkken og bad. Den oprindelige symmetriske planløsning er velbevaret, dog har man underopdelt et af kamrene til også at rumme entré og badeværelse, og enkelte døråbninger er lukket. I værelser og stuer er der nyere parketgulve, pudsede vægge og pudsede lofter. De oprindelige barok/rokoko døre med originale låsekasser er bevaret, ligesom de oprindelige gerichter og høje fodpaneler. Der er originale brystpaneler samt paneler i vindueslysningerne. Vinduerne har ældre forsatsruder. Havestuen mod nord er rigere udsmykket end etagens øvrige rum, loft og vægge er dekoreret med rokoko stukkering. En vandret trukket gesims under loftsrundingen deler loft fra væg. Langs alle vægge er der lave paneler. En høj tofløjet dør med oprindelige gerichter sidder i havestuens akse, ligesom den tofløjede havedør, der giver adgang til en nyere balkon med betondæk og simpelt stålværn. Oprindeligt har der herfra været adgang til gården/haven via en trappe. Førstesalen rummer en lejlighed med nyere køkken og bad. Gulvet er af fyrretræsplanker. Vægge er tapetserede, og lofter er en blanding af pudsede lofter, trælofter og gipslofter. De oprindelige barok/rokoko døre med originale låsekasser er bevaret, ligesom der enkelte steder er bevaret de oprindelige gerichter og høje fodpaneler. Tagrummet er uudnyttet. Tegltaget, der er 20-25 år, har undertag af banevarer. De to skorstenspiber står på hver deres nyere stol.

Nordsidens østre fag er sammenbygget med en lavtliggende nyere bygning fra starten af halvfjerdserne. Fladtagsbygningen er udført med træskeletkonstruktion med store ruder og brystningsfelter beklædt med eternitplader. Vest for rokokopalæets gavl er et kælderrum, hvorpå der er etableret en terrasse. Vest for rokokopalæet, langs Lindegade står en høj spærremur af gulkalkede teglsten rejst på en kampestenssokkel. Muren er opdelt af en række fladbuede sparreblændinger, og afdækket med vingetegl. I gården er der flere steder bevaret den oprindelige pigstensbelægning. Apoteket rummer i dag beboelses som ved opførelsestidspunktet, men med mindre indretningsmæssige ændringer, idet den i dag rummer tre separate lejligheder med køkken og bad. I det indre og i det ydre er bygningen velbevaret med mange oprindelige bygningsdetaljer.

Miljømæssig værdi

Ser man Apoteket fra øst, indgår det harmonisk i rækken af gadens øvrige bygninger. Ser man derimod Apoteket fra vest, kommer bygningens store, imponerende volumen rigtigt til sin ret, idet bygningens høje gavl, med det skarptskårne mandsardprofil, bliver understreget af den noget lavere kalkedeteglstensmur, der følger Lindegade.

Kulturhistorisk værdi

Apoteket er i det ydre og det indre et særdeles velbevaret eksempel på et palæ i provinsen, der er opført i rokoko.

Arkitektonisk værdi

Apoteket er i det ydre og det indre et velbevaret eksempel på et rokokopalæ med mange oprindelige bygningsdetaljer i behold.I det ydre er de arkitektoniske værdier især knyttet til gadefacaden med dens rige facadeudsmykninger, bygningens stramme symmetri samt kontrasten mellem den dekorerede gadefacade og den mere enkle gavl og gårdfacade. I det indre er de arkitektoniske værdier især knyttet til havestuen med de rigt dekorerede lofter og vægge, der stilmæssigt minder om stukkaturen på Lerchenborg. Hertil kommer barok/rokokodørene med originale låsekasser, gerichter, høje fodpaneler, brystpaneler, lysningspaneler og forsatsvinduer. Yderligere understreger stueetagens velbevarede planløsning rokoko-palæets arkitektoniske værdier

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links