I 2015 fusionerede to af verdens ledende firmaer inden for levering af termiske solvarmeanlæg: Ærø-virksomheden Sunmark blev købt af Arcon-Solar, der var grundlagt i 1974 i Skørping.

Med en omsætning i 2016 på 457 mio. kr. er det nye firma med hovedsæde i Skørping blandt de førende i verden inden for levering af meget store soldrevne varmeanlæg. En afgørende kundegruppe har været de danske fjernvarmeværker. I 2016 fik Arcon-Sunmark ordren fra Silkeborg Forsyning A/S på opførelsen af et solvarmeanlæg med et solfangerareal på 157.000 m2.

Det var det største solvarmeanlæg af sin type i verden. Firmaet havde i 2016 ca. 120 ansatte på hovedsædet i Skørping. Hertil kom værksteder på Ærø og Lolland og en fabrik i Vietnam. Arcon-Sunmark er ejet af VKR Holding A/S, der også står bag bl.a. VELUX.

Videre læsning

Læs mere om Industrien i Rebild Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked