Den lille bebyggelse Hesselholt blev i 1860’erne udvalgt som stationsby på strækningen mellem Hobro og Skørping. Efter stationens indvielse i 1869 blev den til byen Arden, som lå vest for byerne Store Arden og Lille Arden. Den nye by voksede med bebyggelse vest for jernbanen, herunder arbejderboliger til skovarbejdere i Rold Skov.
Befolkningstilvæksten i byen fra 134 indbyggere i 1870 til 514 i 1901 skyldtes også handlende og håndværkere. Rold Skov Savværk (1899) blev byens største arbejdsplads, og den gav arbejderbevægelsen fodfæste. Med indvielsen af skolen i 1901 blev byens selvstændige position i forhold til Store Arden og Lille Arden cementeret, og der opstod et rigt foreningsliv i byen. Stationen blev i årene 1908-11 udvidet pga. store godsmængder, ikke blot af træ, men også af kreaturer og svin til slagterierne. Da møllen i Rold i 1912 blev flyttet til byen, blev forbindelsen til omegnens landbrugere yderligere styrket.
Byudviklingen forløb stille og roligt med tilbageslag og fremgang. I 1927 brændte Rold Skov Savværk, men det blev genopbygget. Efter et langt tilløb blev der i 1934 bygget kirke, og nogle år senere blev gadenavnene fastlagt, og der kom flere institutioner, bl.a. bibliotek, der blev indviet i 1942. Cirkusfamilien Miehe fik desuden stor betydning for byen, heraf gadenavnet Miehesgade.
Befolkningstallet steg fra 704 indbyggere i 1921 til 1.359 i 1950, hvorefter det stagnerede, så der i 1970 kun var 1.303 indbyggere. Byen blev dog centerby i den nye Arden Kommune i 1970, hvor der bl.a. kom plejehjem.
I 1970’erne fik Arden butikstorv og svømmehal, og der blev udstykket grunde. Indbyggertallet steg fra 1.303 i 1970 til 2.245 i 1990, men derefter kun svagt til 2.398 i 2006. Isoleringsvirksomheden ROCKWOOL åbnede i 1978 en fabrik i landsbyen Øster Doense syd for Arden, hvor en del af Ardens beboere fik arbejde. Indtil Strukturreformen i 2007 var Arden administrativt centrum i Arden Kommune.
