Med hovedsæde ved Hammelev mellem Vojens og Haderslev og afdelinger landet over er Arkil-koncernen en af Danmarks store entreprenørvirksomheder. Den er opbygget decentralt i højt specialiserede afdelinger. Datterselskaber i Tyskland, Sverige og Irland samt andre udlandsaktiviteter står for ca. 40 % af den samlede omsætning i moderselskabet Arkil Holding A/S.

Virksomheden blev grundlagt af civilingeniør Ove Arkil i Haderslev i 1941 og er forblevet i familieeje gennem tre generationer. De danske aktiviteter i Arkil havde i 2019 en omsætning på 2,0 mia. kr. og havde ca. 1.100 ansatte. Arkil udfører bl.a. traditionelle anlægsarbejder som byggemodninger samt anlæg af veje, havne, broer og tunneler. Der er også afdelinger med ekspertise i fx kloakering, rensningsanlæg og biogasanlæg samt en afdeling for miljøteknik. Koncernen omfatter også fire asfaltfabrikker i Danmark.

Videre læsning

Læs mere om erhverv og arbejdsmarked i Haderslev Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked