Rigsarkivets nyeste magasinbygning i Viborg fra 2015 er udformet, så den ligner en bogreol. Den er opført af Schmidt Hammer Lassen Architects; facaden er designet af tekstilkunstner Grethe Sørensen. Bygningen har magasinrum til 72.000 hyldemeter arkivalier.
.

Arkiver er institutioner, som tager vare på den arkivalske kulturarv. Det er dokumentation, som er blevet skabt og gemt i forbindelse med en myndigheds, institutions, organisations eller persons virksomhed. Arkivalier er fx skriftlige dokumenter på pergament eller papir, kort, tegninger, fotografier, mikrofilm samt lyd- og videobånd, men er i dag oftest information og dokumentation, der er skabt og lagret digitalt.

Det danske arkivlandskab består af mere end 600 arkivinstitutioner. De fleste er lokalhistoriske arkiver, som findes i alle landets kommuner. De indsamler og bevarer den lokale arkivalske kulturarv fra den private sektor og personer. Det første lokalhistoriske arkiv blev oprettet i Faaborg i 1937, men de fleste er etableret efter 1960 og med stigende hastighed i den sidste fjerdedel af 1900-tallet. Der er desuden etableret en række specialarkiver, som arbejder inden for et specifikt emne, fx Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Det Danske Udvandrerarkiv, Niels Bohr Arkivet, Arktisk Institut og Danske Kvinders Fotoarkiv.

Flere end 50 af landets kommuner har et kommune- eller stadsarkiv, ofte kaldte »§ 7-arkiv«, som ud over de private arkivalier tillige tager vare på den kommunale forvaltnings arkivalier samt i forskellig grad indgår i kommunens informations- og dokumentationsforvaltning.

Rigsarkivet er Danmarks hovedarkiv med afdelinger i København, Viborg, Odense og Aabenraa. Det er Danmarks fælles hukommelse, som ifølge Arkivloven skal sørge for, at der bliver bevaret en dækkende arkivalsk dokumentation, som gør det muligt at beskrive, analysere og forstå det danske samfund og dets udvikling i fortid og nutid, ligesom dokumentation af forhold af væsentlig administrativ og retlig betydning for borgere og myndigheder skal bevares. Der er endnu ikke en lovgivning for arkiver, som der er for biblioteker og museer. Det vanskeliggør national faglig styring og koordinering.

I dag er arkivernes primære funktion at være kulturarvsinstitutioner, men frem til midten af 1800-tallet var hovedformålet at legitimere og dokumentere kongens og statsmagtens rettigheder. Rigsarkivet blev i sin moderne form etableret med Arkivloven af 1889 ved en sammenlægning af Gehejmearkivet og Kongerigets Arkiv, men Rigsarkivets rolle som kongens og statsmagtens arkiv går tilbage til middelalderen. De ældste dokumenter i Rigsarkivet er fra 1100-tallet. Arkivloven førte også til etableringen af tre provinsarkiver, senere landsarkiver.

Danmarks arkiver opbevarer tilsammen enorme mængder af historisk dokumentation, som stilles gratis til rådighed for alle, der har interesse i og behov for at gøre brug af denne viden. Arkivernes magasiner rummede i 2019 godt 750 km analoge arkiver. Dertil kommer mere end 500 terabyte digitalt skabte arkivalier i Rigsarkivet og i Stadsarkiverne.

Rigsarkivet havde ved årtusindskiftet op mod 100.000 brugere årligt på læsesalene. Mindst det samme antal har besøgt læsesalene hos lokal- og stadsarkiverne. Siden årtusindskiftet er der sket en markant udvikling i brugen af arkiverne. Den typiske arkivbruger er digital og kommer primært på læsesalene for at studere de arkivalier, der endnu ikke er digitaliseret, eller for at få vejledning.

I 2021 er de mest populære digitale tjenester og tilbud inden for arkivverdenen Arkivalieronline, Daisy, Dansk Demografisk Database, arkiv.dk samt websitet om Dansk Vestindien. I 2020 havde disse tilsammen mere end 200.000 unikke brugere om måneden. Digitaliseringen af arkivalierne og tilgængeliggørelse på internettet åbner arkiverne for alle, uanset hvor de bor. Internettet giver adgang til arkiverne uafhængigt af åbningstiderne for læsesalene. Rigsarkivet alene gav i 2021 adgang til mere end 100 mio. digitaliserede dokumentsider.

Især de lokalhistoriske arkiver har fra begyndelsen været fokuserede på og afhængige af at inddrage frivillige i arbejdet. Rigsarkivet og mange stadsarkiver har siden årtusindskiftet med stor succes også fokuseret på inddragelse af brugere og frivillige, især i forbindelse med digitalisering, transskribering og indtastning af kilder.

Som kultur- og forskningsinstitutioner formidler arkiverne den lokale og nationale historie og bidrager med ny forskning og viden. Arkiverne giver fysisk og digital adgang til det historiske kildemateriale. Det har betydning for videnskabelige forskere, studerende, amatørforskere og for de mange borgere, der vil skrive og forstå deres egen historie, samt pressen og alle med behov for aktuel dokumentation. Det kan være til understøttelse af borgernes retssikkerhed, ligesom store mængder data stilles til rådighed for forskningen.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks kultur og trossamfund

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om kulturhistoriske museer og kulturarv