Arresødal, Frederik VI's vagthus, Vinderød

I 1756 fik Johan Frederik Classen (1725-1792) sammen med Just Fabritius (1703-66) Frederik 5.s tilladelse til at starte en produktion af krudt og kanoner ved den kanal som i 1717-19 blev gravet fra Arresø til Roskilde Fjord. Vandkraften var afgørende for placeringen. Det militære industrielle kompleks blev opkaldt efter kongen, og fik navnet Frederiksværk. Omkring værket opstod en hel by med arbejdere, håndværkere og et levende handelsliv.

Efter J.F. Classens død i 1792 blev værket i 1794 overdraget til Prins Carl af Hessen. Revolutionskrigene i slutningen af 1790'erne førte til en opblomstring for hele værket.

I 1807 blev det militære industrielle kompleks belejret af de engelske tropper, og landets hovedstad bombarderet. De engelske raketter var konstrueret af oberst William Congreve. Det førte blandt andet til oprettelsen af et raketkorps i Frederiksværk og til brug for dette korps fulgte i årene efter 1807 en række bygninger til udstyret, afprøvninger, personale og deres vogne og heste.

Frederik 6.s vagthus blev opført i 1810 som en del af denne oprustning. Der er tale om et lille og yderst velproportioneret hus. Som navnet antyder, fungerede det oprindeligt som vagthus, formentlig med en tilhørende arrest. Det består af et større rum til det tjenstgørende personel med kamin samt to mindre uopvarmede værelser. Huset ejes i dag af Naturstyrelsen.

Midt i Arresødal skov, langs med vejen, mellem de høje træer, ligger Frederik VI's vagthus. Et lille klassicistisk længehus på fem fag. Bygningen er rejst på granitsokkel, pudset, gulkalket og med grønne, småsprossede vinduer og rødt teglhængt sadeltag. Bygningen er orienteret omkring vestgavlen, som har en fin detaljering med to ovale vinduer, fire hvide pilastre som bærer en frontispice, hvori er placeret Frederik VI's monogram. Under døren er tre trin i granit. Østgavlen er mindre detaljeret, uden tagudhæng og gesims, kun med en lille oval luge og et enkelt lille viftevindue.

Facaden langs vejen har fire symmetrisk placerede vinduer uden sålbænk. Gesimsen er profileret og hvidkalket. Den modsatliggende langside er ligesom facaden, men er næsten ikke tilgængelig, da træerne står tæt op ad bygningen. Dør og vinduesrammer er malet i en mat gråblå farve.

Vagthuset er opdelt i tre rum. Nærmest indgangen ligger det største rum, herefter ligger de to mindre rum, det ene rummer en pejs med muret stik over den nu lukkede åbning. Bygningen er indvendigt meget forfalden. Loftet i det største rum er beklædt med rå brædder med brede mellemrum. Væggene står rå med mange skader, specielt mangler der flere steder store stykker af puds omkring vinduerne. Gulvets planker er overalt i dårlig stand.

Bygningen bærer præg af, at en påbegyndt restaurering er blevet stoppet før færdiggørelsen.

Vagthuset står tomt og har ingen funktion.

Den miljømæssige værdi knytter sig til vagthusets placering ved ankomstvejen til Arresødal. Bygningen ligger parallelt med skovvejen, og dets gavle er det første man ser, når man kommer til Arresødal. Endvidere indgår bygningen i en helhed med Arresødal.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens strategiske placering ved vejen til Arresødal, der beretter om dets funktion som vagtbygning. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til den oprindelige plan med opdeling i arrest og vagtstue, og til gavlens dekoration med kongeligt monogram.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens afbalancerede proportioner og detaljering, herunder særligt den udsmykkede vestgavl, der virker som bygningens ansigt, da den er det første man ser når man kommer til området. Hertil kommer kontrasten mellem bygningens to gavle, der tydeligt markerer bygningens orientering.

Læs videre om

• Arresødal, Trap Danmark

Læs også om

• Arresødal Kaserne
• Melby Kirkelade
• Strandgade 20

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen