Arreskov Vandmølle ligger på Arreskovvej 27 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Beskrivelse

Arreskov Mølle ligger umiddelbart sydøst for herregården Arreskov ved en mindre å, der har sit udløb i Arreskov Sø, og der er stadig vandføring til møllen. Mølleanlægget er opført i midten af 1700-tallet og ombygget i midten af 1800-tallet. Møllen var oprindelig kornmølle, og i begyndelsen af dette århundrede blev der desuden drevet savskæreri. I 1918 blev møllen forsynet med turbine – af mærket Schmidthske A/S – der indtil 1965 producerede elektricitet til herregården. Foruden vandmøllen fungerede i perioden 1844 til 1912 en vindmølle af typen jordhollænder. Den blev i 1974 erhvervet af en amerikaner og flyttet til Florida. I dag anvendes møllebygningen til beboelse. Den er opført på et fundament af kampesten. Facaderne er i bindingsværk, dog er en mindre tilbygning over turbinen opført i træ et på to. Taget er tækket med strå. Der er bevaret en del mølleinventar, bl.a. en Deutz dieselmotor, kværne, stenkran, overvalse, slækkeremshejs, triør, slaglemølle, kopelevator m.m. Møllebygningen er rimeligt vedligeholdt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links