Syd for Nørrebros Runddel, på hjørnet mellem Jagtvej og Nørrebrogade, ligger Assistens Kirkegård. Den ca. 20 ha store kirkegård er hvilested for både fremtrædende 1800-talspersonligheder som Søren Kierkegaard, H.C. Andersen og H.C. Ørsted og nutidige berømtheder som Dan Turèll, Michael Strunge, Natasja Saad og Ib Spang Olsen.
Første del af Assistens Kirkegård blev anlagt i 1760 som hjælpekirkegård for kirkerne inden for voldene. Efter 1785 blev det mondænt at blive begravet på Assistens, og den store tilvækst i antallet af begravelser gav anledning til en seksdobling af kirkegården i årene 1802‑06 efter en plan af stadskonduktør og arkitekt J.H. Rawert. Siden fulgte udvidelser i hhv. 1828, 1853 og 1861, der bl.a. omfattede afsnit med katolske og russiske ortodokse grave. Efter anlæggelsen af den store Vestre Kirkegård i 1870 var der ikke grundlag for yderligere ekspansion af kirkegårdsarealet på Nørrebro.
Kirkegården omgives på næsten alle sider af mur. Oprindelig blev kirkegården anset for midlertidig, og allerede i 1879 blev det besluttet, at den skulle nedlægges godt 100 år senere, dvs. i 1980. Senere blev nedlæggelsen flyttet til 2020, ligesom det blev fastlagt, at arealet skulle overgå til parkformål. Indtil videre tyder intet dog på, at den gamle assisterende kirkegård står foran en nedlæggelse.
Assistens Kirkegård er anlagt med et romantisk udtryk og opdeles af en gennemgående allé af søjlepopler. Der er mange fine monumenter og gravmæler, hvoraf ca. 1.800 anses for bevaringsværdige. Flere af dem er udført af billedhuggere som Johannes Wiedewelt, Nicolai Abildgaard, Andreas Weidenhaupt og Nicolai Dajon. Kirkegården har således stor kulturhistorisk betydning, og den ældste del, nærmest Nørrebrogade, er musealt område, hvor det historiske kirkegårdsmiljø er bevaret og genskabt. Hovedparten af udvidelsen fra 1806, der ligger umiddelbart nord herfor, er udlagt som mindepark.
Midterområdet fungerer som kirkegård, og ud mod Jagtvej og Hans Tavsens Park fremstår kirkegården med græsarealer og grupper af træer samt bevarede gravminder, fx H.C. Andersens gravsted. I det fungerende begravelsesområde blev der i 2003 anlagt et system af græs- og sandstensfelter af Stig L. Andersson omkring Morten Strædes skulptur Megaron/Et felt fra 2002.
I forbindelse med anlæggelsen af den nye Metro Cityring ved Nørrebros Runddel måtte arkæologer udgrave og genbegrave knap 2.400 lig fra de sidste 200 år. Også den fredede Assistens Kirkegårds Graverbolig fra 1805, kaldet Bangs Graverbolig, der er Nørrebros ældste bolig, måtte flyttes pga. metrobyggeriet. I 2017 blev bygningen genplaceret på den nye forplads til metrostationen.
