Assistens Kirkegård

På grænsen mellem Assistens Kirkegård og Nørrebrogade står Jørgen Haugen Sørensens skulptur De kantede bær’ og de glatte glider opstillet i 1984.

.
Halvt skjult bag træets grønne løv følger et egern opmærksomt med i de besøgendes gøren og laden. Egernbestanden i de københavnske parker er ret tæt. Det gælder også på Assistens Kirkegård, hvor de charmerende rødpelsede gnavere har vænnet sig så meget til menneskemængderne, at de efterhånden har aflagt sig en stor del af deres naturlige skyhed.
.
Lysvandring med danse- og teateropførelser på Assistens Kirkegård i forbindelse med Husk Mig! De Dødes Dag Festival, som afholdes d. 1.-2. november.
.
På de friserede plæner mellem gravsten og -monumenter har solhungrende københavnere fundet ro og varme på en klar sommerdag. Assistens Kirkegård er for både de levende og de døde, og selv om kirkegården stadig benyttes som gravsted, er den også et vigtigt grønt område, hvor besøgende på rundvisning kan opleve de mange danske berømtheders sidste hvilested, mens egern og skovskader konkurrerer om agern og hasselnødder i krattet.
.

Artikelstart

Syd for Nørrebros Runddel, på hjørnet mellem Jagtvej og Nørrebrogade, ligger Assistens Kirkegård. Den ca. 20 ha store kirkegård er hvilested for både fremtrædende 1800-talspersonligheder som Søren Kierkegaard, H.C. Andersen og H.C. Ørsted og nutidige berømtheder som Dan Turèll, Michael Strunge, Natasja Saad og Ib Spang Olsen.

Første del af Assistens Kirkegård blev anlagt i 1760 som hjælpekirkegård for kirkerne inden for voldene. Efter 1785 blev det mondænt at blive begravet på Assistens, og den store tilvækst i antallet af begravelser gav anledning til en seksdobling af kirkegården i årene 1802‑06 efter en plan af stadskonduktør og arkitekt J.H. Rawert. Siden fulgte udvidelser i hhv. 1828, 1853 og 1861, der bl.a. omfattede afsnit med katolske og russiske ortodokse grave. Efter anlæggelsen af den store Vestre Kirkegård i 1870 var der ikke grundlag for yderligere ekspansion af kirkegårdsarealet på Nørrebro.

Kirkegården omgives på næsten alle sider af mur. Oprindelig blev kirkegården anset for midlertidig, og allerede i 1879 blev det besluttet, at den skulle nedlægges godt 100 år senere, dvs. i 1980. Senere blev nedlæggelsen flyttet til 2020, ligesom det blev fastlagt, at arealet skulle overgå til parkformål. Indtil videre tyder intet dog på, at den gamle assisterende kirkegård står foran en nedlæggelse.

Assistens Kirkegård er anlagt med et romantisk udtryk og opdeles af en gennemgående allé af søjlepopler. Der er mange fine monumenter og gravmæler, hvoraf ca. 1.800 anses for bevaringsværdige. Flere af dem er udført af billedhuggere som Johannes Wiedewelt, Nicolai Abildgaard, Andreas Weidenhaupt og Nicolai Dajon. Kirkegården har således stor kulturhistorisk betydning, og den ældste del, nærmest Nørrebrogade, er musealt område, hvor det historiske kirkegårdsmiljø er bevaret og genskabt. Hovedparten af udvidelsen fra 1806, der ligger umiddelbart nord herfor, er udlagt som mindepark.

Midterområdet fungerer som kirkegård, og ud mod Jagtvej og Hans Tavsens Park fremstår kirkegården med græsarealer og grupper af træer samt bevarede gravminder, fx H.C. Andersens gravsted. I det fungerende begravelsesområde blev der i 2003 anlagt et system af græs- og sandstensfelter af Stig L. Andersson omkring Morten Strædes skulptur Megaron/Et felt fra 2002.

I forbindelse med anlæggelsen af den nye Metro Cityring ved Nørrebros Runddel måtte arkæologer udgrave og genbegrave knap 2.400 lig fra de sidste 200 år. Også den fredede Assistens Kirkegårds Graverbolig fra 1805, kaldet Bangs Graverbolig, der er Nørrebros ældste bolig, måtte flyttes pga. metrobyggeriet. I 2017 blev bygningen genplaceret på den nye forplads til metrostationen.

Plante- og dyreliv

Selv om Assistens Kirkegård stadig benyttes som begravelsesplads, er den samtidig Nørrebros største grønne område, og på en vandring vil man undervejs støde på et rigt udvalg af eksotiske træer, heriblandt kaukasisk vingevalnød, tyrkisk hassel, manchurisk kirsebær og tempeltræ. Desuden huser kirkegården en række forskellige reliktplanter, dvs. gamle læge- og klosterplanter, som har været dyrket pga. deres formodede medicinske egenskaber. De omfatter bl.a. vårbrunrod og lægestenfrø, der har været benyttet mod hhv. kirtelsvulster og nyre- og blæresten. Blandt de mange andre sjældne og bemærkelsesværdige planter er kirtelnatskygge og enbo galdebær samt vedbendgyvelkvæler, der, som navnet antyder, snylter på rødderne af vedbend.

Der er fundet en del forholdsvis sjældne hvirvelløse dyr på kirkegården. De omfatter bl.a. insekterne stor myggetæge, jættebarkbille, cypresfrøtæge og kongelysbladlus samt edderkopperne grøn plantekrustrådsspinder og piratedderkoppen Ero aphana.

Ellers er Assistens Kirkegård især kendt for sine egern og fugle. Om efteråret er der eksempelvis stor aktivitet i kirkegårdens hasselbuske, når de mange egern samler forråd til den forestående vinter. De får bl.a. selskab af skovskader, som man ofte kan komme ganske tæt på. Skovskaderne forsyner sig også med bog fra bøgetræerne og agern fra de forskellige egetræer, om end de må dele dem med bl.a. halsbåndsmus og husmus. I kirkegårdens tætte bevoksninger kan man om vinteren også opleve såkaldte mejsetog, hvor forskellige arter af mejser sammen med bl.a. fuglekonger og korttåede træløbere bevæger sig i samlet flok på jagt efter føde. Ud over de mange småfugle yngler også 1‑2 par spurvehøge, og da rederne ofte er synlige, kan kirkegårdens gæster følge ungernes udvikling uden at forstyrre fuglene.

For at sikre de kulturhistoriske, rekreative og biologiske værdier blev Assistens Kirkegård fredet i 2014.

Videre læsning

Læs mere om Kirkegårde i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde