Augustenborg Slot på Als har en smuk landskabelig beliggenhed på en høj brink over fjorden. Det blev opløst som fyrstebolig i 1853, men er fortsat det slot i Sønderjylland, der i stærkest grad forbindes med landsdelens tidligere status som en del af hertugdømmet Slesvig. Slottets historie begyndte i 1651, da kongen solgte et stykke tidligere bispejord til Christian 3.s oldebarn, den hidtil jordløse og derfor kun betitlede hertug Ernst Günther. Denne opførte et slotskompleks af bindingsværk, som han opkaldte efter sin hustru, Augusta af Holsten-Glücksborg. Med tiden kom navnet Augustenborg til at omfatte både slottet, den flække, der voksede op omkring det, og Ernst Günthers efterslægt, augustenborgerne.
Efter en brand i en stald blev slottets ladegård i 1730’erne nybygget et stykke mod nord i henhold til en plan for et nyt slotsanlæg, der dog først blev realiseret i årene 1764‑76. Som arkitekter er både Gottfried Rosenberg, Lorentz Jacobsen og Christian August Bohlsmann blevet nævnt. Det nye slot blev opført i en lidt tilbageskuende stil som et barokanlæg, men er et af landets største og mest helstøbte.
En portbygning med en tagrytter danner den ene længe i et trefløjet ladegårdsanlæg, som sammen med den ligeledes trefløjede hovedbygning visa-vis udgør et mægtigt, rektangulært kompleks. Midt på hovedbygningens midterfløj er der mod både gården og haven et fremspringende gavlparti, og de hvide mure brydes af okkergule blændingsbånd omkring vinduerne og dørene. I det indre er ud over den stukdekorerede havesal kun den imponerende slotskirke med søjlebårne pulpiturer bevaret.
Med Treårskrigen 1848‑51 blev augustenborgernes storslåede løbebane brat afbrudt. Arvekrav på den danske trone og deltagelse i opstanden mod Danmark tvang dem til at forlade slottet, og det har fungeret som lazaret, kaserne, seminarium og psykiatrisk hospital, før det i 2016 blev indrettet til kontorer for NaturErhvervsstyrelsen (nu: Landbrugsstyrelsen).
En central akse går fra slotsalléen i øst gennem bygningsanlægget med forgård, krydser parken og munder ud i lystskoven. En anden dobbelt lindeallé fortsætter fra parken gennem skoven. Parken blev i 1800-tallet omlagt til en landskabelig park, hvoraf der stadig findes store løvtræer. I en lind var indridset, at her »havde Eventyrdigteren H.C. Andersen sin Hvileplads under sine Besøg paa Augustenborg«. Linden faldt under en storm i marts 2020, og i dag er kun en sørgelig stub tilbage.
