Ligesom en del andre landsbyer i Midt- og Vestjylland oplevede Aulum en begyndende opblomstring i forbindelse med hedeopdyrkningen i slutningen af 1800-tallet. Ved folketællingen i 1901 blev der registreret 171 indbyggere i Aulum Kirkeby, deriblandt tre købmænd, en træhandler, en møller og 11 håndværkere. Byen havde da også skole, sparekasse (sammen med Hodsager Sogn, 1881), forsamlingshus (1894) og missionshus (1898). Oprettelsen af en station på jernbanen mellem Herning og Holstebro i 1905 satte mere gang i byen. I 1911 havde Aulum 385 beboere, og i 1925 var antallet steget til 727. I det første par årtier af 1900-tallet fik byen bl.a. elværk (1915), nyt missionshus (1917), en lokal bank (1919), ny skole (1925), cementvarefabrik og afholdshotel.
Befolkningsvæksten fortsatte op gennem 1900-tallet. I 1955 var der således 1.102 indbyggere, og i 1970 var tallet steget til 1.729. I midten af 1900-tallet blev byen forsynet med lystanlæg, sportsanlæg og friluftsbad. Området omkring den middelalderlige Aulum Kirke blev fredet i 1951 for at undgå yderligere bebyggelse. Byen fik kommunekontor i 1961.
Aulum var i perioden 1970‑2006 administrativt centrum i Aulum-Haderup Kommune. Den stigende befolkningstilgang afspejles i udbygningen af byen, som i 2006 var nået op på 2.918 indbyggere. Allerede i 1980 var der fokus på den stigende trafik i bymidten, og der blev løbende opført nye boliger og udlagt jord til erhverv, og den røde tråd har været ønsket om at beplante områderne til forskønnelse. Der er lagt vægt på at holde industrien ude langs Hovedvejen, og i 1995 blev der yderligere anlagt et erhvervsområde til virksomheder med bl.a. særlige transportkrav, og dette blev gjort til et regionalt erhvervsområde – igen med krav til beplantningen.
