Avlsgården, Gram

Gram Slots avlsgård kaldes også Gramgård. Staldbygningerne blev opført i begyndelsen af 1700-tallet, men ombygget i midten af 1800-tallet. Oprindeligt havde staldlængerne stråtage. I 1945, hvor avlsgården blev fredet, udgjorde staldbygningerne et E-formet anlæg med en nordlænge og tre dermed sammenbyggede tværlænger, men størstedelen af den østre tværlænge er der ikke længere. Stuehuset til Gramgård blev opført i 1855, og fungerede oprindeligt som godsforvalter- og forpagterbolig. Stuehuset blev moderniseret i 1960´erne, hvor den oprindelige rumdisponering blev ændret væsentligt. I 2008-2009 blev godsforvalterboligen Gramgård restaureret af Jørgen Overbys Tegnestue, idet den fremstod i meget dårlig stand. Midtergangen i den østlige del af stuehuset blev retableret med værelser mod øst, der oprindeligt havde været beboet af tjenestefolkene, og hvor forvalterkontoret lå. Mod vest genopstod godsforvalterens herskabelige bolig. Stuehusets lejligheder udlejes af Gram Slot . I 2008 havde Realdania udskrevet en konkurrence om Fremtidens herregård, og et forslag til restaurering og nyindretning af avlsgårdens længer, udarbejdet af Jørgen Overbys Tegnestue, blev udpeget som vinderprojekt. I 2009 påbegyndte man de omfattende bygningsarbejder på avlsgårdens nordlænge, den tidligere kostald, hvori der blev skabt en messegade i det lange rum med mulighed for opsætning af stande, hvor der førhen stod køer. Avlsgårdens vestlænge fungerede oprindeligt som hestestald og vognporte, men er i skrivende stund ved at blive indrettet til gårdbutik og café med tilhørende storkøkken. Både ko- og hestestalden fik murværket istandsat, og alle støbejernsvinduer blev atter funktionsdygtige. Meget tømmer blev fornyet, og således er både bjælker og bærende stolper nye, men med samme dimensioner, kvalitet og placering som de oprindelige. Den Holstenske Lade ligger på den anden side af Slotsvej og er en del af Gram Slots avlsbygninger, men er ikke omfattet af fredningen. Den Holstenske lade blev opført i 1669 af Hans Schack, samtidig med Gram Slots sydfløj. Laden havde oprindeligt stejlt, halvvalmet stråtag, men efter en brand i 1904 fik laden en ny trækonstruktion med en lavere taghældning og træbeklædt trempel. I 2013 blev ladens oprindelige form retableret med et stejlt, halvvalmet tag, som dog blev belagt med tegl, for at harmonere med de øvrige avlsbygningers fremtoning, som ligeledes har røde tegltage. Den bærende konstruktion blev udarbejdet som en moderne stålkonstruktion for tydeligt at markere, at den er af ny dato.

Gram Slots avlsgård er beliggende et par hundrede meter nord for Gram Slot og slotssøen. Gram Slots avlsgård består af et fritliggende stuehus, der har have mod slotssøen mod syd, og nord herfor ligger staldlængerne. Hovedstaldlængen er sammenbygget med tre tværlænger, hvoraf to er bevaret i deres fulde længde. Stuehuset er en enetages, grundmuret længebygning med teglhængt rødt heltag. Mod haven er en gavlkvist, og gavlene afsluttes af en kam med toptak og fodtakker. Mod gården er et let fremhævet midterparti, der krones af en attika. Soklen er pudset og let fremspringende, mens facaderne står i blank mur i røde sten, dog undtagen vestgavlen, der fremstår med et tyndt pudslag. Over vinduer og døre er der fladbuede murstik, og gesimsen er muret og pudset. I rygningen ses to skorstenspiber med sokkel og gesims, og i tagfladerne er der nyere tagvinduer i støbejern. Vinduerne udgøres af ældre korspostvinduer med underdelt nedre ramme, i gavltrekanterne er de dog torammede og tredelte. I gårdsiden fører to ældre granittrapper op til de ældre indgangsdøre, der er udformet som traditionelle tofløjede fyldingsdøre med overvinduer. I østgavlen fører en støbt trappe op til en traditionel, enfløjet fyldingsdør med overvindue, og teglstenstrin fører ned til en ældre tofløjet revlekælderdør. I havesiden er der to traditionelt udførte, tofløjede havedøre med fyldinger nederst og samme opdeling som korspostvinduerne øverst. Vinduer og havedøre er hvide, mens indgangsdørene fremtræder mørkebrune. I murværket ses en del murankre udformet som runde, ornamenterede støbejernsskiver. Stuehuset rummer fire lejligheder; to i stueplan og to i tagetagen hver med eget køkken og bad. Stuehuset har en genkendelig ældre grundplan med en tidligere forvalterbolig mod vest med stuer en suite mod haven. Mod øst er den tidligere tjenestedel centreret omkring en korridorgang med stuer og værelser mod haven og køkken og bad mod gården. I den vestre forstue fører en nyere kvartsvingstrappe op til den udnyttede tagetage. Stuehuset fremtræder med en traditionel materialeholdning som bræddegulve, ølandsflisegulve og klinkegulve samt pudsede vægge og lofter. I tagetagen er der synligt bjælkelag. Der er bevaret en del ældre bygningsdele, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter. Under den østre del er der en lavloftet kælder med teglklinkegulv, pudsede vægge og en synlig søjle-dragerkonstruktion, der bærer bjælkelaget og de nyere loftbrædder. Avlslængerne udgøres af enetages, grundmurede længer med teglhængte, røde heltage. Nordlængens øst-vest orienterede gavle er grundmurede, mens de sydvendte gavle er trekvartvalmede. I den nordvendte og vestvendte tagflade, over portåbningerne, er der flere trekantede, teglhængte gavlkviste med revleluger. I den meget korte østlænge sidder der en nyere skorsten i rygningen. Facaderne står i blank mur i røde sten, dog undtagen nordlængens nordside og nordlængens østre del, der fremstår hvidkalkede ligesom længernes murede gesimser. Nordlængens vestgavl har hvidkalkede hjørnekvadre og i tilbagetrukne pudsfelter står årstallet 1884 samt initialerne KBB.S SB.SfvL med en krone over. Vinduerne udgøres af ældre støbejernsstaldvinduer, dørene er enfløjede revledøre, og portene har tofløjede revleporte. Bag dør- og portåbninger sidder der nyere glasdøre med mørkegrå stålrammer, og bag vinduerne er der nyere forsatsruder i stålrammer. Vinduerne er malet mørkegrå, mens porte, luger og døre er malet røde eller hvide. Hvor luger, port- eller dørfløje er udskiftet, er det udført på traditionel vis. Størstedelen af nordlængen og den midterste tværlænge er blevet restaureret for nylig, mens den vestre og den østre tværlænge samt nordlængens østre del på besigtigelsestidspunktet var under restaurering og derfor ikke beskrives nærmere. Nordlængen er ét langt rum, der er sektionsopdelt af store revledøre. Nordlængen fremtræder med nyere bræddegulve og støbte gulve samt enkelte partier, hvor den oprindelige knoldebrolægning er synlig. Væggene er pudsede og hvidkalkede, flere af de gamle opdelinger til kobåse er bevarede, og der er ældre synlige loftbjælker med nyere loftbrædder. Ud for kobåsenes opdelinger står en stålsøjle. Den midterste tværlænge er indrettet med toiletfaciliteter og fremtræder med støbte gulve, pudsede hvidkalkede vægge, der er delvist beklædt med nyere klinker, og ældre synligt bjælkelag med nyere loftbrædder. Der er nyere, men traditionelt fremstillede revledøre med ældre beslag. Tagetagerne er uudnyttede, og teglstenene er understrøgne. Under den midterste tværlænge er der en lavloftet kælder med pigstengulv, vægge dels af kampesten dels pudsede, og loftet udgøres af et in-situ støbt betondæk. I det ene kælderrum er der bevaret to store murede kar.

Den miljømæssige værdi ved Avlsgården knytter sig til dens beliggenhed ved den nordlige indfaldsvej til Gram. At man kører imellem avlsgårdens bygninger med Den Holstenske Lade på den ene side og avlslængerne på den anden skaber en markant og storladen port til byen og Gram Slot . Hertil kommer avlsgårdens disponering med det næsten E-formede staldanlæg og den tilbagetrukne forpagterbolig, hvis omgivende store have strækker sig ned til Gram Å og Gram Slotssø og sætter en grandios ramme om forpagterboligen. Staldlængernes anseelige udstrækning og det store, åbne gårdrum går fint i tråd med det omgivende flade og kultiverede marklandskab samt det mere organiske og frodige landskab langs åen. Avlslængerne og forpagterboligen danner således sammen et meget helstøbt og historisk domineret kulturmiljø.

Avlsgårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til den intakte relation til Gram Slot og til anlæggets imponerende størrelse, der vidner om slottets økonomiske status og store jordtilliggender. I det ydre fremtræder avlsgårdens historiske funktioner intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Således knytter den kulturhistoriske værdi sig til forpagtergårdens forfinede ydre, hvis arkitektoniske detaljer har stiltræk fra både klassicismen og historicismen. De klassicistiske stiltræk knytter sig til bygningens strenge symmetri, den murede gesims, havens centrerede gavlkvist og gårdens let fremhævede midterparti med attika samt de traditionelle korspostvinduer med underdelt nedre ramme. Historicismen kan spores i gavlenes kamafslutning med toptak og fodtakker samt i bygningens fremtræden i blank mur i røde sten. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til stuehusets genkendelige, ældre grundplan med forpagterbolig i den vestre del og korridorgang i den østre med værelser til tjenestefolkene samt fadebur og køkken. Fadeburet og køkkenets oprindelige funktion er aflæselig ved, at de gamle røde og hvide klinker, lagt i skaktern, i disse rum er bevaret, samt at der i køkkenet desuden ligger en nyere rød klinke, der markerer, hvor støbejernskomfuret oprindeligt stod. Hertil kommer stuerne en suite ud mod haven samt de bevarede ældre bygningsdetaljer som en- og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter, der sætter rammen om forpagterboligen. I avlslængernes ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til længernes disponering med den korte tværlænge centralt placeret i gårdrummet og i forhold til kostalden direkte bagved. At midterlængen fungerede som mælkerum, kan aflæses i den tilmurede brede, døråbning og læsserampen, hvorfra det var let at laste hestevognene. Hertil kommer længernes øvrige aflæselighed, hvor de små staldvinduer vidner om, at der stod køer eller heste inde bagved, og vestlængens mange portåbninger, som beretter at her var der vognly bagved. De mange trekantede gavlkviste med revleluger, der af funktionelle årsager er placeret på længernes ydersider, vidner om, at de store tagrum blev anvendt til opmagasinering. Endelig kommer vestgavlens initialer og årstallet 1884, der angiver, hvornår avlslængerne undergik en større ombygning. I avlslængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til længernes bevarede store staldrum med det delvist bevarede staldinventar, herunder kobåse og pigstensbelægning. Hertil kommer at staldlængernes tagetager står uudnyttede og uopvarmede, på traditionel vis, dersom de oprindeligt tjente som opmagasinering af hø, foder og lignende.

Avlsgårdens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til anlæggets aksiale opbygning, der understreges af den midterste staldlænge og forpagterboligen. Hertil kommer avlslængernes og forpagterboligens homogene materialeholdning, der binder bygningerne sammen til et hele. Forpagtergårdens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til længens enkle og klart afgrænsede volumen med havesidens markante gavlkvist, det lidt mere diskrete midterparti med attika mod gården. Hertil kommer det store tegltag med murede gavlkamme, som udsmykkes af toptak og fodtakker samt skorstenspiberne i rygningen, som tilsammen giver bygningen tyngde. Udtrykket er beskedent, men magtfuldt dels på grund af symmetrien, herunder de centralt placerede døre og den taktfaste vinduesplacering, dels i kraft af de diskrete detaljer, herunder den murede gesims og de runde murankre. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede værelser og stuer, hvis traditionelle materialeholdning og bygningsdetaljer underbygger forpagterboligens statelige fremtoning. Staldlængernes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de meget enkle volumener med en homogen og jævn materialeholdning i røde teglsten med hvide pudsdetaljer. Nordlængens vestgavl accentueres på enkel vis af hjørnekvadringen, gesimsen og pudsfelterne med jernbogstaver samt ved gavlens symmetri og de forskellige og parvise støbejernsvinduer. Hertil kommer vest- og nordlængens enorme længde og de imponerende lange forløb af ubrudte tegltage. Staldlængerne fremstår på én gang både massive og spinkle: det massive kommer til udtryk i de lange og ubrudte tagflader og de lange murflader med få og relativt små vinduesåbninger, mens det spinkle kommer til udtryk i, at længerne er forholdsvis smalle set i forhold til deres længde. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de store rum med en åben planløsning samt ved den traditionelle materialeholdning, hvor især de pudsede vægge og det synlige bjælkelag med loftsbrædder giver bygningen autenticitet.

Læs videre om

• Brummersgård, Øsby
• Torvet 14, Haderslev
• Øsby Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen