Bølling Sø

Bølling Sø bades i gyldent eftermiddagslys på en klar februardag. Den oprindelige Bølling Sø lå som en hedemosesø omgivet af højmose, indtil den i 1870’erne blev afvandet, og tørven bortgravet. I dag kantes den genskabte sø af moser, heder og ferske enge. En rest af den oprindelige højmose er bevaret ved søens nordlige ende.
.

Artikelstart

Den genskabte Bølling Sø strækker sig på tværs af grænsen mellem Ikast-Brande Kommune og Silkeborg Kommune nordøst for Engesvang. Søen opstod i et dødishul, men groede efterhånden til, så den allerede i stenalderen havde udviklet sig til en højmose. Da bønderne i 1872 solgte deres ejendomsret til Bølling Sø til et konsortium af kapitalstærke og spekulationslystne investorer fra København, Randers og Viborg, var den en ca. 140 ha stor hedemosesø. Selskabet afvandede søen 1872‑75 ved anlæggelsen af en 4 km lang kanal, som ledte søvandet til Karup Å-systemet.

Afvandingen blev efterfulgt af omfattende tørvegravning, som især tog fart under de to verdenskrige. I forbindelse med tørvegravningen blev der gjort en række bemærkelsesværdige arkæologiske fund, heriblandt en 12.000 år gammel rensdyrjægerboplads, en offerplads fra ældre bronzealder, bopladsen Klosterlund og moselig som Tollundmanden og Ellingkvinden.

Sideløbende med tørvegravningen fortsatte afvandingen, og 1942‑49 blev der gennemført et stort statsstøttet drænings- og kultiveringsprojekt. Tørveproduktionen blev indstillet i 1970, hvor der i visse kredse opstod et ønske om at sætte den opgravede højmose under vand. Først i 1994 blev der dog indledt en fredningssag, og i 2003 blev et areal på 835 ha fredet.

Den nuværende Bølling Sø blev genskabt 2004‑05, og i dag dækker den lavvandede sø et areal på mere end 300 ha. Søen er overvejende grundvandsfødt og har bl.a. afløb til Skygge Å, som er en del af Karup Å-systemet. Humusstoffer betyder, at søens vand er brunt og svagt surt.

Søen har i dag et rigt fugleliv, og der er iagttaget ca. 170 forskellige fuglearter. I årene efter genskabelsen ynglede bl.a. sorthalset og gråstrubet lappedykker, sølvmåge samt hættemåge i en stor koloni på ca. 500 par ved søen, men bortset fra hættemåge ses de i dag i mere begrænset antal. Mellem 2007 og 2016 ynglede også et sangsvanepar regelmæssigt. Grågås er i dag den dominerende ynglefugl foruden gråand, vandrikse og dobbeltbekkasin samt toppet og lille lappedykker. I træktiderne og om vinteren raster flokke af andefugle som grågås, gravand, pibeand, krikand, gråand, troldand og hvinand på søen, ligesom en række forskellige rovfugle lægger vejen forbi området efterår og vinter.

Bøllingtid

Bølling Sø blev i ældre stenalder igennem årtusinder besøgt af jægere, der slog sig ned nær områdets søer, åer og vandløb. Ved nordbredden (billedet) blev der i 1936 udgravet spor af Maglemosekulturen på den siden berømte Klosterlundboplads.

.

Navnet Bølling er internationalt kendt, fordi området omkring søen har lagt navn til en varmeperiode i slutningen af sidste istid. Bøllingtid lå for 14.700‑14.050 år siden, og selv om der var tale om en varmeperiode, herskede der stadig arktiske forhold i landet. I aflejringerne fra Bøllingtid har man nær Sommersted i Sønderjylland fundet de første sikre spor af mennesker i Danmark. Der var tale om jægere fra den såkaldte Hamburgkultur, som især levede af de rensdyr, der i flokke bevægede sig over et landskab dækket af tundra og krat.

Bøllingtid blev første gang påvist af geologen og botanikeren Johannes Iversen i 1942.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Ikast-Brande Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande