Cirka 3 km øst for Horbelev på Østfalster ligger voldstedet Bønnet Slot. På en ca. 38 x 23 m stor banke omgivet af en ca. 12 m bred voldgrav ligger ruinen af en lille borg fra middelalderen. Borgen har bestået af et 19 x 11 m stort teglstenshus på et fundament af kampesten og med ca. 1,5 m tykke mure. På den ene langside ses resterne af et trappetårn, der stammer fra en senere ombygning. Stenhuset blev opført i begyndelsen af 1500-tallet af Oluf Holgersen Ulfstand, der var kongens lensmand i Nykøbing F.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Guldborgsund Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder