Børglumkloster

Artikelstart

Når Børglumkloster kan blive ved med at fascinere, skyldes det bl.a. klosterets forhistorie. Børglumkloster var den mest betydningsfulde institution i middelalderens Vendsyssel.

Børglumkloster ligger højt i det åbne bakkelandskab på en randmoræne. Til venstre ses Børglumkloster Mølle med sine korsstillede vinger.

.

Historie

Det begyndte med den kongsgård, der lå her i slutningen af 1000-tallet. Det var herfra, kong Knud den Hellige i 1086 blev fordrevet af vrede vendelboer, der forfulgte ham helt til Odense, hvor han blev myrdet. Hændelsen er bl.a. beskrevet af den engelske præst Ælnoth omkring 1120 i hans martyrkrønike om Knud den Hellige.

Foruden en kongsgård lå her også en domkirke. Børglum var Vendsyssels kirkelige centrum. Længe mente man, at det første nordenfjordske bispesæde fra ca. 1060 blev oprettet i Vestervig, hvorfra det i første halvdel af 1100-tallet blev flyttet til Børglum, da Limfjordens åbning mod Vesterhavet sandede til. Nyere undersøgelser indikerer dog, at stiftet måske allerede fra sin begyndelse havde hovedsæde i Børglum. Sandsynligvis lå kongsgård og domkirke side om side på et højt bakkeparti, hvorfra bygningerne har været synlige i store dele af det vestlige Vendsyssel.

Det er usikkert, hvornår klosteret blev anlagt, men formentlig skete det i 1140-50’erne eller 1180-90’erne, i de første årtier måske som augustinerkonvent. Klosteret kendes med sikkerhed fra 1215-16, da en broder Eskil blev sendt til Rom med ansøgning om at få klosteret flyttet, måske fra en tidligere beliggenhed i nabolaget. Alternativt kan en første klosterstiftelse være flyttet hertil fra Vrejlev i begyndelsen af 1200-tallet.

Klostrets virke

Konventet var tilknyttet præmonstratenserordenen og blev oprettet som datterkloster af ordenens hus i Steinfeld, sydvest for Köln. Børglum fik med tiden funktion som hovedsæde for præmonstratenserordenens klostre i Norden.

I Børglum fungerede klosterets kannikker også som domkapitel og varetog dermed betjening af domkirken og en del af stiftsadministrationen, herunder uddannelsen af sognepræster. Den daglige ledelse af klosteret og domkapitlet var underlagt en præmonstratensisk provst.

Ordenens brødre var normalt klædt i hvidt, men i 1403 fik kannikkerne i Børglum pavelig tilladelse til i stedet at anvende augustinerordenens mørke ordensdragt, da den hvide let blev beskidt, når de drog rundt i klosterets mudrede opland – og det var stort, for både biskop og kloster besad betydelige jordegodser, og de regnes blandt de rigeste godsejere i middelalderens Nørrejylland. Klosteret alene har haft gods i mindst 44 sogne fordelt på syv nutidige kommuner (Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted, Aalborg og Morsø) og ejede fem sognekirker.

Stygge Krumpen og de andre Børglumbisper

Siden 2012 er der blevet afholdt Stygge Krumpen Dage i Hjørring. I løbet af 2-3 dage genoplives middelalderen, således som den var på Stygge Krumpens tid. Der bliver bl.a. spillet teater og gøglet. Her et optog fra festivalen i 2013.

.

Forholdet imellem biskop og kannikker i Børglum var ofte anstrengt, og flere Børglumbisper har da også fået et eftermæle som yderst barske og uforsonlige herrer, der nærmest optrådte som selvrådige kirkefyrster. Blandt disse var Tyge Klerk, der i 1330 lod sine svende befæste klosterets sovesal og herfra afviste et angreb fra kong Christoffer 2.s soldater.

Særlig navnkundig er Stygge Krumpen, der var biskop 1519-36 og dermed blev den sidste katolske biskop af Børglum. Stygge Krumpen blev senere vakt til live i Thit Jensens kendte roman Stygge Krumpen (1936), der handler om overgangen fra katolicisme til protestantisme og om kampen mellem kønnene.

Klostret efter Reformationen

Danmarks befrielse 5. maj markeret ved kransenedlæggelse på frihedskæmperen Chr. Michael Rottbølls grav i 2014. Mindehøjtideligheden blev varetaget af distriktschefen for Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland, oberstløjtnant Jan Johansen, og den britiske militærattache i Danmark, oberstløjtnant Gordon Fotheringham.

.

Efter Reformationen mistede Børglum sin status af bispesæde, idet den nye protestantiske superintendent (biskop) for stiftet fik sæde i Aalborg. Klosteret blev gradvis lukket og overgik til kronen; den sidste omtale af kannikker, der boede på aftægt på klosteret, er fra 1559.

Børglum blev i første omgang omdannet til kongeligt lenssæde i 1540, indtil det i 1669 blev frasolgt kronen og blev en adelig herregård, begge dele fortsat under navnet Børglumkloster.

Klosterbygningerne var på det tidspunkt meget forfaldne, og ved en synsforretning i 1665 hed det, at tagene var så utætte, at man ikke kunne henstille en tønde korn nogetsteds, uden at den blev ødelagt. Det var altså nærmest en ruinhob, en af enevældens nye magtfulde mænd, kansleren Peder Reedtz, havde byttet sig til fra Frederik 3., og kanslerens søn, Christian Reedtz, der overtog Børglum i 1674, magtede da heller ikke at fastholde godset. Han gik fallit i 1689, hvorefter Børglum atter kom i kongehusets eje frem til 1716.

Efter at det havde været i Frederik Kiær de Kiærskiolds og Laurids de Thurahs besiddelse, indtog Jens de Poulson det gamle kloster i 1756 og styrede det med hård hånd. Han opnåede den tvivlsomme ære at være den første person i danmarkshistorien, der blev udsat for en brevbombe, afsendt af en rasende fæstebonde i 1764. »Helvedesmaskinen« sprang i godsejerens hænder, men han slap fra attentatet med forbrændinger. Bonden, Hejle Andersen, blev dødsdømt, men det lykkedes ham at flygte fra Aalborg Arrest.

Herregården blev i 1835 købt på auktion af jurist og senere medlem af stænderforsamlingen Christian Michael Rottbøll for 182.000 rigsdaler. I hans lange ejertid frem til 1894 blev Børglum udviklet til en moderne og intensivt drevet landbrugsbedrift. Børglums jordtilliggender blev kraftigt reduceret i 1900-tallets første tredjedel, men stamgodset ejes fortsat af Rottbøll-slægten, inklusive den gamle klosterkirke, der nu er en af tre sognekirker for Børglum Sogn.

Ved kirkens østgavl findes et mindesmærke for frihedskæmperen Chr. Michael Rottbøll, kaptajn i SOE (Special Operations Executive) i London. Han blev nedkastet over Jylland i april 1942 og i september sporet på sin illegale adresse i København. Her blev han under anholdelsen skudt på klos hold af dansk politi. Chr. Michael Rottbøll blev begravet i parken ved det fædrene gods d. 4. oktober 1942. Vingerne på Børglumkloster Mølle står altid i kors til minde om den danske modstandsmand, hvor de ellers normalt står i et X.

Klosteranlægget

Resterne af det store og rige kloster i Børglum fremstår i dag i den form, anlægget fik som følge af ombygninger efter Reformationen. Børglums nuværende barokstil med valmede tagflader, aksefaste vinduer og kalkede mure skyldes en ombygning i Laurids de Thurahs ejertid 1750-55. I middelalderen var både kirke og kloster langt større.

Mens man ved en del om den tidligere domkirke, er kendskabet til klosteranlæggets bygningshistorie ret beskedent, og dets præcise omfang kendes ikke. Murene i den nuværende herregårds nord-, vest- og sydfløje stammer fra klosterets tid, mens østfløjen – den vigtigste del af klosteret, som endnu stod i to stokværk i 1662 – i dag er revet ned. De tre bevarede fløje er antagelig fra samme periode og har afløst ældre bygninger. De er opført af munkesten lagt i munkeskifte og havde i middelalderen to stokværk. Under sydfløjen var der også kælder.

Bygningernes brug og indretning i middelalderen kendes ikke, men klosterets refektorium (spisesal) og et tilhørende køkken lå formentlig i sydfløjen, hvilket også kælderens placering sandsynliggør.

Klostrets fortsatte liv

Siden 1984 har Anne og Hans Rottbøll drevet Børglumkloster og godsets landbrug. Ud over at formidle stedets historie har de også markeret Børglumkloster som udstillingssted. I en længe, der blev indviet i 2014, vises både billedkunst, kunsthåndværk og permanente temaudstillinger. Fra 2015 har en kopi af Bayeux-tapetet også været en del af den permanente samling. Der er offentlig adgang til klostergård, kirke, kælder og park i sommerhalvåret.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre