Fra 1860 og frem blev den 2.245 ha store lagunesø Bøtø Nor på det sydlige Falster inddæmmet og tørlagt på initiativ af godsejer E. Tesdorpf. Søen strakte sig over 15 km fra Elkenøre i nord til syd for Gedesby, og fra vest til øst målte den 1 km på det bredeste sted. Arbejdet blev dog ødelagt i 1872 af den store stormflod, der alene på Falster kostede 52 mennesker livet. Fra 1873 blev diger og dæmninger genopført som det 17,5 km lange Det Falsterske Dige. Derefter begyndte man igen at tørlægge Bøtø Nor. Området afvandes med et system på 67 km kanaler. Udpumpningen fra Marrebæk til Guldborg Sund sker gennem en 2 km lang gravet kanal, og ved Marrebæk kan man endnu opleve det bygningsfredede dampanlæg. Med statsstøtte fra Landvindingsloven opførtes en elektrisk pumpestation i 1949 og igen i 1967, og først da blev det muligt at gøre det store område dyrkningssikkert gennem en række omfattende og kostbare dræningsarbejder.
Afvandingen af Bøtø Nor havde store konsekvenser for naturen. For at kompensere for projektets naturskadelige virkninger blev der i 1951 oprettet et 66 ha stort jagtreservat i noret. Reservatet blev naturfredet og udvidet til 175 ha i 1976 for at bevare fuglelivet i området, som består af enge, søer og rørskove. Af dette areal er 130 ha udlagt til Bøtø Nor Fuglereservat, mens de resterende 45 ha er privat landbrugsjord.
Staten ejer de 108 ha, og Den Danske Naturfond 22 ha af reservatet. I 2020 har fonden købt yderligere 128 ha i den nordlige del af Bøtø Nor, og Guldborgsund Kommune har siden 2019 ejet 9 ha i samme område. I det daglige forvaltes fondens arealer af Guldborgsund Kommune.
Al færdsel i reservatet er forbudt året rundt, men fugle og dyr kan iagttages fra to udsigtstårne på østsiden af noret. Naturfondens nordlige område i Bøtø Nor kan overskues fra et udsigtstårn øst for området og en udsigtsplatform i nordvest.
Reservatet i Bøtø Nor er kendt for et meget rigt liv af især vandfugle. Af ynglende andefugle kan nævnes krikand, atlingand, knarand, gråand, skeand og spidsand. Hertil kommer gravand, grågås og knopsvane. Ud over disse er der ynglende vadefugle som vibe, dobbeltbekkasin og rødben. I rørskovene har flere par rørhøg rede, og i de senere år er også tranen begyndt at yngle som et af de eneste steder i det østlige Danmark.
Bøtø Nor har meget stor betydning for rastende fugle. Store flokke af fx spidsænder og pibeænder opholder sig i noret uden for yngletiden. Men det, man lægger mest mærke til, er flokkene af grågås, bramgås, sædgås, blisgås og sangsvane, som ofte fouragerer på de omgivende marker. I træktiden holder mange arter af vadefugle til, især omkring reservatets sø.
Med Den Danske Naturfonds køb af naboarealer nord for reservatet i 2020 er der blevet skabt helt nye betingelser for ikke mindst rastende fugle. Dele af området har i perioder været oversvømmet og har tiltrukket usædvanlig store mængder af vadefugle som tinksmed og brushane.
