Baagøes Gaard, Svendborg

Hjørnehuset (Vestergade 2A) blev opført i 1839. Forhuset med mur (Vestergade 2D) blev opført i 1800-tallet. Sidehuset (Vestergade 2C) i gården og pakhuset blev opført i første halvdel af 1800-tallet, mens mellembygningen formentlig blev opført i slutningen af 1800-tallet. Ejendommen husede fra begyndelsen af 1970'erne til slutningen af 1990'erne den Røde Højskole. Ejendommen blev senest gennemgribende istandsat og ombygget i 1999.

Baagøes Gaard er beliggende på en stor matrikel på hjørnet af Vestergade og gågaden Gerritsgade i Svendborgs ældre bykerne. Fredningen af Baagøes Gaard omfatter seks bygninger og en mur; hjørnehuset (Vestergade 2A) der er sammenbygget med endnu et forhus med mur (Vestergade 2D) samt ydereligere et forhus med sidehus (Gerritsgade 56). I baggården ligger et sidehus (Vestergade 2C), en dertil sammenbygget mellembygning og et dertil sammenbygget pakhus. Udover de fredede ejendomme ligger der på matriklen yderligere et pakhus med med sidehus samt en mellemgang i første sals højde fra pakhuset til det fredede sidehus, endvidere ses en glasmellembygning.

Hjørnehuset (Vestergade 2A) er en grundmuret bygning i to etager med knækket hjørne over en høj kælder. Taget er et teglhængt heltag med flere ovenlys og kviste. Bygningen er opført i seks fag langs Vestergade, et hjørnefag og to fag langs Gerritsgade. Mod gården er et udskud med bagtrappe samt et lille muret vindfang. Facaden står pudset og gulmalet over en lav kampestenssokkel samt en høj pudset og gråmalet kælderetage med buede kældervinduer med støbejernsgitterværk i bladmønster. Facaden inddeles af en gesims over kælderetagen samt en kordongesims og afsluttes af en hovedgesims. I en buet portgennemkørsel ud til Vestergade sidder en ældre, dobbeltfløjet bosseret port afsluttet med guirlande, ægstav, og udskåret viftemotiv. Gårdsiden med gesimsbånd står gulmalet over en sortmalet kampestenssokkel. Gesimsbåndet brydes af et bagtrappehus med smigede hjørner, der afsluttes med aftrappet murværk. I hjørnet er en trappe og en kældertrappe, begge støbt i beton. Der sidder nyere fyldingsdøre ind til bagtrappen, ved kældernedgangen samt ind til stueetagen i hjørnet. I portrummet ses to nyere, profilerede pladedøre. Vinduerne er mestendels ældre vinduer, mod gaden er vinduerne torammede, trerudede vinduer med hvide sålbænke, i kvistene ses torammede, seksrudede vinduer og mod gården vekslende vinduesformater. Flere vinduer er udført med forsatsrammer.

Indvendigt er hjørnehuset indrettet til erhverv med tilhørende tekøkkener og badeværelser, i kælderen er der beværtning og lagerrum. Bygningen er generelt præget af nyere overflader holdt i en traditionel materialeholdning med tegl- og trægulve. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder loftsbjælker, bagtrappen med profileret håndliste og balustre samt ældre plankegulve og dele af kampestensvæg i kælderen.

Forhuset med mur ud til Vestergade (Vestergade 2D) er en grundmuret bygning i to etager med teglhængt, opskalket heltag med få ovenlys og to pultkviste mod gaden og en mod gården. I rygningen sidder en hvid skorstenspibe med sokkel og krave. Bygningen er i fem fag mod gaden, mens gårdsiden slår et knæk for at friholde sig fra det i gården liggende sidehus. Facaden står pudset og rødmalet over en sokkel i granit og inddeles af en kordongesims, en bæltegesims og afsluttes med sparrenkopgesims. Stueetagen er med refendfuge. Gavlen, facadens dekorationer og den lukkede del af gårdsiden står hvid, mens den resterende del af gårdsiden står gul over en sortmalet kampestenssokkel. På gårdsiden ses et udskud og en teglhængt baldakin. Vinduerne er hvidmalede, ældre vinduer; i facaden er vinduerne torammede og trerudet, i kvistene er de torammet og to-rudet, mens der i gavlen og på gårdsiden ses vekslende formater. Vinduerne er udført med forsatsrammer. Der ses enkelte traditionelt udførte vinduer med koblede rammer. Der er adgang til bygningen via nyere, profilerede pladedøre i gavlen samt fra den tilstødende port. Forhuset er i det indre indrettet til erhverv med tilhørende tekøkken og badeværelse samt en bolig i tagetagen. Der er en nyere trappeopgang med spindeltrappe, hvorfra der også er adgang til det tilstødende hjørnehus (Vestergade 2A), endvidere forbinder en ny intern trappe stueetagen og første salen. Bygningen er generelt præget af nyere overflader. Der er bevaret ældre loftsbjælker.

Muren, der er sammenbygget med gavlen, er grundmuret, flugter med facaden, og er afsluttet med røde vingetegl. Muren står på en lav sort sokkel, og er mod gaden pudset, rødmalet med en hvid rammelisén med kvadrede sider. Mod gårdrummet er muren hvidmalet. Midt i muren er en nyere, rammedør med brædder tilpasset den buede muråbning.

Sidehuset (Vestergade 2C), der er frit beliggende i gården, er opført i bindingsværk i to stokværk med smiget hjørne mod sydøst. Mod nord er bygningen bygget sammen med mellembygningen og fra det nordøstlige hjørne leder en mellemgang i bindingsværk over til et pakhus i første sals højde. Mellemgangen er ikke omfattet af fredningen. Sidehusets tag er et opskalket, stejlt, valmet tegltag, der krager ud over det smigede hjørne båret af skråstivere. Siderne står gråt opstolpet, righoldig tømmerkonstruktion og gule tavl over en lav, støbt, gråmalet sokkel. Siden mod det tilstødende forhus (Vestergade 2D) samt stueetagen mod nord er grundmuret. Vinduerne er ældre, et- og torammede, opsprossede vinduer udført med forsatsrammer. I sydsiden mod gården samt i siden mod Vestergade er der nyere, profilerede pladedøre.

Sidehuset er indvendigt præget af en nyere indretning og indgår som del af kollegiet, der har til huse i denne bygning og de dermed sammenbyggede bygninger; mellembygningen og pakhuset. Stuetagen er indrettet med trapperum, stue og køkken, og på første sal en lejlighed med blotlagte konstruktioner og hems. Generelt ses nye installationer og overflader, herunder linoleums-, tegl- og parketgulve. Mellembygningen er en grundmuret bygning i to etager med lavt, teglhængt heltag. I gavlene mod syd og nord er den sammenbygget med henholdsvis sidehuset (Vestergade 2C) og pakhuset. Vestsiden er placeret i skel. Gårdsiden står gul over en lav, sort sokkel. Vinduerne i stueetagen er ældre korspostvinduer med to-rudet underrammer og er udført med forsatsruder, mens der i første salen er traditionelt udførte, kvadratiske, firerudede, koblede vinduer. Der er ingen døre ind til bygningen. Mellembygningen er indvendigt præget af en nyere indretning og indgår som del af kollegiet. Bygningen er indrettet med gangareal, trappe med ovenlys samt værelser med bad. Generelt ses nye installationer og overflader, herunder flise-, vinyl- og trægulve. De ældre murede vægge står kalkede.

Pakhuset er opført i bindingsværk i to stokværk over en lav, sort, støbt sokkel. Taget er halvvalmet og behængt med røde vingetegl. I tagfladen er et ovenlys i støbejern, og i rygningen ses en ventilationshætte med sokkel og sadeltag. Gavlen mod nord er grundmuret og skarpt afskåret i skel, ligesom vest siden er grundmuret og placeret i skel. Gårdsiden er gråt opstolpet med righoldig tømmerkonstruktion. Der ses en nyere, profileret pladedør samt to nyere, dobbelte, opsprossede franske døre. Vinduerne er traditionelt udførte, et- og torammede, seksrudede vinduer med koblede rammer. Pakhuset er indvendigt præget af en nyere indretning og indgår som del af kollegiet. Bygningen er indrettet med gangareal, værelser med bad samt mindre birum. Generelt ses nye installationer og overflader, herunder flise-, vinyl- og trægulve. De murede vægge står kalkede og der ses ældre loftsbjælker.

Forhuset og det dermed sammenbyggede sidehus (Gerritsgade 56) er grundmurede og opført i to etager over en kælder. Sidehuset ligger med østsiden i skel og den nordre gavl er sammenbygget med en nyere glasbygning. Glasbygningen er ikke omfattet af fredningen. Tagene er heltag beklædt med skifer med flere ovenlys i støbejern og zinkinddækkede, buede kviste. I rygningen på forhuset er en muret skorsten med sokkel og krave. Forhusets facade står i grå kvaderpuds over en lav, støbt sokkel og en høj kvaderpudset kælderetage med buede kældervinduer. Facaden inddeles af to bæltegesimser og afsluttes af en rigt profileret hovedgesims. I stueetagen er vinduerne indrammet af profileret puds over forsænkede relieffer. Vinduerne i første salen er ligeledes indrammede og har bryn. Al dekoration og vinduerne er hvidmalede. I yderste fag mod vest leder en trappe i granit op til en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder samt mønsteropsprosset overvindue. Gårdsiden på sidehus og forhus står gule over en sort, pudset sokkel og afsluttes med hvidpudset hovegesims. På forhusets gårdside skyder en bagtrappe sig ud fra facaden, og heri ses en ældre, dobbeltfløjet fyldingsdør med tredelt overvindue i et buet stik. Der er kældernedgang til både side- og forhus. Kælderdørene er nyere rammedøre. Vinduerne i forhuset er ældre korspostvinduer med torudede underrammer. Vinduerne er mestendels udført med forsatsrammer. I sidehuset er vinduerne ældre vinduer af korsposttypen med opsprossede et-, to- og trerammede vinduer. Der er endvidere ældre lave, torammede kældervinduer. Forhuset er indvendigt indrettet med beværtning i stueetagen og boliger på første sal og i tagetagen. Kælderen benyttes til lager- og birum. En ældre rumstruktur er delvist bevaret med stuer mod gaden og køkkener mod gården. Fra hoveddøren mod Gerritsgade er der adgang til hjørnehuset samt stueetagen. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, profilerede vindueslysninger i stuetagen, blotlagte konstruktioner i tagetagen, bagtrappens værn i træ med profileret håndliste og balustre. De nye overflader er overvejende holdt i en traditionel materialeholdning. Endvidere ses nye installationer og visse steder linoleumsgulve.

Hele ejendommen samles af et brostensbelagt gårdareal. Mod nordøst er et grusbelagt parkeringsareal

Den miljømæssige værdi for Baagøes Gaard knytter sig til forhusenes beliggehed omkring hjørnet Vestergade/Gerritsgade, hvor de fortsætter Gerritsgades sammenbyggede husrække af grundmurede byhuse rundt om hjørnet, hvorefter muren danner overgang til Vestergades mere fragmenterede bebyggelse. Hermed understøtter ejendommen, som et fint integreret bindeled mellem den ældre Gerritsgade og den senere anlagte Vestergade, det stemningsfulde bymiljø i det indre Svendborg.

Baagøes Gaards kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det samlede bygningsanlæg med forhuse, sidehuse, mellembygning og pakhus, der med deres forskellige bygningskroppe, konstruktioner og sammenbygninger vidner om ejendommens udvikling gennem tiden. I gården ligger de tidligere funktionsbetingede bygninger; sidehuse, mellembygning og pakhus, der med deres sammenbyggede bygningskroppe, forskellige tagformer og højder sammen med forhusenes gårdsider med udskud danner et autentisk og stemningsfuldt baggårdsmiljø. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til forhusenes fine, dekorerede repræsentative facader mod gaden, der står i kontrast til de mere afdæmpede gårdsider ind mod det funktionelle gårdrum.

For hjørnehuset (Vestergade 2A) knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til det tidstypiske empire formsprog med en markant forskel på den repræsentative facade og den mere nedtonede, funktionelt orienterede gårdside. Facaden fremstår med sin vandrette deling og taktfaste vinduessætning velbevaret som et eksempel på datidens stil ideal om enkelhed, ligesom de yndede dekorative motiver ses i portens udsmykning. I hjørnehusets indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder blotlagte konstruktioner, væg med kampesten i kælder, plankegulve samt bagtrappen og værn med profileret håndliste og balustre.

Forhusets (Vestergade 2D) kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre ligeledes til det klassicistiske formsprog med en markant forskel på den repræsentative facade og den mere nedtonede, funktionelt orienterede gårdside. Facaden fremstår med sin refendfugede første sal under en kordongesims, det vandrette profilbånd, der bærer vinduernes indfatninger og den taktfaste vinduessætning som et velbevaret eksempel på datidens ideal af enkelhed, symmetri og orden.

I forhusets indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder loftsbjælkerne, der vidner om bygningens alder.Den kulturhistoriske værdi for muren knytter sig til det klassicistiske stilideal, hvilket ses i den strengt symmetriske komposition med centralt placeret dør og kvadermønstret rammelisén.

Sidehusets (Vestergade 2C) kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen, hvor den rige brug af tømmer og opstolpningen af konstruktionen er karakteristisk for Fyn. Hertil kommer det stejle, valmede og ubrudte tegltag. I sidehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den ældre blotlagte konstruktion i tagetagen.

Pakhusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen, hvor den rige brug af tømmer og opstolpningen af konstruktionen er karakteristisk for Fyn. Hertil kommer det halvvalmede, ubrudte tegltag .I pakhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder loftsbjælkerne, der vidner om bygningens alder.

Forhusets og sidehusets (Gerritsgade 56) kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til senempirens formsprog, med en markant forskel på den repræsentative facade og den mere nedtonede, funktionelt orienterede gårdside. Ligeledes kan senempirens stil ideal ses i facadens kvaderfugede puds, der dækker hele facaden med en spinklere fugning over end under kordongesimsen, hertil kommer de vandrette profilbånd, der bærer vinduernes indfatninger samt det tidstypiske naturskifertag. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den genkendelige del af en ældre rumdisponering med køkkener mod gården og stuer mod gaden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder de ældre konstruktioner og plankegulve, bagtrappen og værn med profileret håndlist og balustre samt de profilerede vindueslysninger.

Hjørnehusets (Vestergade 2A) arkitektoniske værdi knytter sig til bygningskroppen med en klart defineret, repræsentativ gadeside med en fast komposition og horisontal lagdeling, der kombineret med det let opskalkede tag, den dekorerede port og mønstergitrene i kældervinduerne giver bygningen et elegant udtryk. I kontrast hertil står gårdsiden, der med udskud, op- og nedgange, kompositorisk er mere sammensat og funktionelt betinget. Forhusets (Vestergade 2D) arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den udprægede repræsentative facade, der holdes i et fast kompositorisk greb af vinduernes taktfaste placering og den horisontale lagdeling ved kordongesims og bæltegesims. Hertil kommer den refendfugede stueetage, der giver facaden en let reliefvirkning.

Sidehusets (Vestergade 2C) arkitektoniske værdi ligger i den kompakte bygningskrop med ubrudt, valmet tag, der giver bygningen en soliditet samt elegance der, sammen med den righoldige bindingsværkskonstruktion og det udkragede, afstivede hjørne af taget, giver bygningen et funktionelt, men repræsentativt og karakterfuldt udtryk.

Mellembygningens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den prunkløse, symmetriske bygningskrop med lavt heltag, der gør bygningen til et afdæmpet, integreret mellemled mellem sidehuset og pakhuset.

Pakhusets arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den stejle, halvvalmede, næsten ubrudte tagflade, der samler den skævt skårne, bygningskrop til en kompakt form. Hertil kommer den righoldige bindingsværkskonstruktion der, i stærk kontrast til den ellers lukkede, grundmurede skævt afskårne nordgavl og vestre side, understreger bygningens orientering mod gården.

Forhusets og sidehusets (Gerritsgade 56) arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningskroppens klare opdeling i en enkel gårdside og en udpræget repræsentativ facade, der kompositorisk tegnes af den horisontale lagdeling og vinduernes indfatninger og taktfaste placering, hertil kommer kvaderpudsningen med forskel i fugestørrelse, der giver en fin reliefvirkning og understreger bygningens komposition.

Læs videre om

• Grønnegade 21, Troense
• Møllergade 34 A, Svendborg
• Skårup Seminarium

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen