Badstuegade 1H ligger på Badstuegade 1H i Aarhus Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Omkring år 1800 købte købmand Harboe de Meulengracht en stor gård, der bestod af toetagers høje bindingsværksbygninger, med forhus mod Lille Torv. Det store pakhus fik han opført I 1809, muligvis af muremester J.F. Colwitz. Først senere i 1816-17 blev bindingsværksbygningerne revet ned og et nyt forhus og sidelængerne opført. Da pakhuset første gang brandtakseres, beskrives det som værende i to etager. I brandtaksationen fra 1817 beskrives det som værende i tre etager, og først ved den følgende brandtaksation nævnes husets mansardtag.

Beskrivelse

Pakhuset ligger midt i den ældre del af Århus. Den østlige gavl indgår i husrækken i Badstuegade, og den sydlige langside vender ud til et lukket brostensbelagt gårdrum.

Pakhuset er en grundmuret bygning i tre etager med et stort mansardtag. Soklen er sorttjæret, murene berappet og gulkalkede, afsluttet af en hvid, profileret gesims og taget er hængt med røde vingetegl. I østgavlen og i gårdsiden er en række af tre tofløjede revleluger, hvor den øverste er placeret i en hejsekvist i mansarden. I facadens stueetage ses to store butiksvinduer samt ældre, tofløjede butiksdøre med ruder. I de øvre etager er små opsprossede støbejernsvinduer og revleluger med kvadratiske glug. Endvidere er der forskellige steder murblændinger og murankre. Alle åbninger og blændinger er sat under forskellige typer buede stik. I tagfladerne findes enkelte ældre støbejernstagvinduer. Alle døre er tofløjede revleluger, der er malet mørkegrønne, mens de øvrige luger er oliebehandlet. I et rundbuet blændingsfelt over den store butiksdør i østgavlen ses årstallet 1809 i støbejern. I det indre er der indrettet et stort åbent butikslokale i den nederste etage, mens der på de øvre etager stadig er pakhus. I stueetagens butik er et støbt gulv med tæppe, hvidmalede vægge og et nyere pladeloft. I den nordlige ydermur ses en række rundbuede nicher samt et par ældre vægbemalinger. Etagerne er forbundet af en ældre trappe med tilhørende rampe placeret mod gårdsiden. Trappen er i forbindelse med reposer hvorfra der er adgang til større åbne rum. Materialerne er ældre, herunder bræddegulve og -vægge samt bræddedøre og i tagetagen ses de understrøgne tagsten. Endvidere er den ældre tømmerkonstruktion bevaret på etagerne med stolper, bjælker, dragere og kopbånd og på øverste tagetage er et ældre hejseværk.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til måden hvorpå forhuset naturligt indgår i gadens husrække, som er præget af grundmurede bygningsvolumener i to etager med pudsede facader. Gadens bygninger og de tilhørende gårdrum med side- og baghuse udgør tilsammen en vigtig del af Århus ældre bykerne. Hertil kommer den miljømæssig værdi der knytter sig til pakhusets beliggenhed i tæt forbindelse med sidehuse og forhus, således at den tidligere store købmandsgård fornemmes. Hierarkiet mellem anlæggets bygninger er bevaret i den skiftende materialeanvendelse, størrelsen på vindues- og døråbninger samt ved bygningsdelenes detaljering.

Kulturhistorisk værdi

Pakhusets kulturhistoriske værdi knytter sig til dets oprindelige funktion til opbevaring af korn og varer for en større købmandsgård. Funktionen aflæses i rækken af støbejernsvinduer, pakhus-åbningerne og hejsekvistene. Fortællingen forstærkes ved at hejsekvisten mod gården har bevaret hejsebom, og inde på loftet findes et ældre hejseværk på øverste etage, der tilsammen vidner om hvordan gods blev transporteret til og fra pakhuset. Ydermere er der bevaret jernstænger over lugerne, der blev brugt til at friholde godset fra muren. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den synlige og kraftige tømmerkonstruktion, der påviser at bygningens etagedæk blev opført til at bære et tungt gods. Endvidere er stueetagens bemalinger, der sandsynligvis stammer fra 1854, med både årstal, initialer og et portræt, et spor, der sandsynligvis peger på datidens ejer.

Arkitektonisk værdi

Pakhusets arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens sluttede og bastante form, der især skyldes de få mindre åbninger og det høje markante mansardtag. De rundbuede stik og blændinger giver dybde til murværket, der i øvrigt har en høj stoflighed og levende karakter ved det berappede, gulkalkede murværk. Hertil kommer pakhusåbninger, der giver en vertikal retning. Kvistene bryder gesimsen og mansarden, der ellers inddeler bygningen horisontalt, og øverst er hejsekvistene afsluttet med en elegant svejfning. I Pakhusets indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den gennemgående traditionelle materialeholdning samt den oprindelige tømmerkonstruktion, der sikrer en stemningsfuldt atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links