Badstuen 2, Troense

Troense blev etableret i løbet af 1700-tallet på initiativ af kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse anlagt som ramme om frugtavl, skibsfart og skibsbygning. Særligt står strukturen omkring Strandgade, Badstuen og Grønnegade stadig velbevaret med mange af de oprindelige længehuse i bindingsværk bevaret, ligesom det også ses i Badstuen 2. Grunden blev bebygget omkring 1753 og bestod i slutningen af 1700-tallet af to øst-vestvendte længer på henholdsvis 11 og 5 fag.

Den nuværende bygning på Badstuen 2 blev opført omkring 1800 og var i begyndelsen af århundredet indrettet med 7 fag beboelse og lade samt lo syd i de to sydligste fag. I 1864 bekrives bygningen med stråtag og med to skorstene. På dette tidspunkt er hele længen indrettet til beboelse med storstue, gæsteværelse, kamre, køkken, forstue og dagligstue. Stald, lo og kammer er nu rykket ud i et nyere øst-vestvendt baghus. I midten af 1900-tallet ejedes bygningen af en vognmand, hvorfor der var indrettet parkering og garager bag Badstuen 2. På et fotografi fra 1958 ses det, at bygningen har fået tegltag med hvid forskælling og har to ældre skorstene i rygningen.

Badstuen 2 ligger lidt tilbagetrukket med en forhave ud til gaden i den ældste del af Troense. Badstuen 2 er et ni fag langt, enetages bindingsværkshus opført i sort opstolpet tømmer med hvidkalkede tavl. Bygningen hviler på et sortmalet fundament af marksten. Taget er et teglhængt heltag af røde vingetegl med en hvidkalket skorsten med sokkel og krave i rygningen. I begge tagflader er isat både nyere og ældre tagvinduer. Hoveddøren, der sidder i det midterste fag, er en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder i den øverste del. Døren er blåmalet. Gavlenes bindingsværk har lange, kurvede skråbånd, herover er gavltrekanten beklædt med sorttjærede brædder med et vandbræt nederst. Facadens bindingsværk er ligeledes prydet med et kurvet skråbånd i det nordligste fag. På bagsiden er tilbygget en nyere havestue med panoramavinduer og en mindre udbygning af bindingsværk, hvorpå der er opført en ny skorsten. På denne side er der også en nyere køkkendør. Vinduerne er overvejende ældre et- eller torammede vinduer med tre ruder, der fremtræder blåmalede. I det indre er den ældre grundplan delvis bevaret med en lille forstue og toilet samt en delvis bevaret midterskillevæg. I den nordlige del ligger en gennemlyst stue med adgang til den nyere havestue mod vest. Den sydlige del af bygningen optages af mindre rum mod gaden og køkken og bryggers mod haven. Mod sydgavlen er der ligeledes indrettet en gennemlyst stue. Interiøret fremtræder med bevarede inddækkede loftbjælker med ældre plade- eller listebeklædning imellem, ligesom der er ældre fyldingsdøre, gerichter, fodpaneler og ældre anverfere samt stormkroge på vinduerne. Væggene fremstår pladebeklædte og tapetserede og gulvene er dækket af gulvtæpper. Loftetagen er indrettet i nyere tid og præges overvejende af nyere materialer, dog fremstår de ældre hanebånd og skorstenen synlige.

Den miljømæssige værdi ved Badstuen 2 knytter sig til ejendommens beliggenhed på Badstuen, der er blandt Troenses tidligst anlagte hovedgader. Bygningen indpasser sig harmonisk i gadebilledet, hvor bygningerne præges af en traditionel materialeholdning og byggeskik. Badstuen 2 ligger ligesom flere af de oprindelige ejendomme i gaden med en kort indbyrdes afstand og med den for Troense karakteristiske lille forhave foran. Hertil kommer ejendommens traditionelle materialeholdning samt disponering, hvor forhuset er beliggende parallelt med vejen, hvilket er et gennemgående træk for en stor del af de oprindelige ejendomme i Troense. Således bidrager Badstuen 2 til fortællingen om Troenses oprindelse og anlæggelse og udgør dermed en væsentlig del af det samlede, velbevarede landsbymiljø i Troense.

Den kulturhistoriske værdi i Badstuen 2 knytter sig til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kulturhistorie, hvor de velplanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om frugtavl og skibsfart. Dette kan ses i grundens disponering og bygningens placering, i bindingsværkskonstruktionen, den næsten ubrudte tagflade, skorstenspiben, de ældre vinduer og den ældre, fint detaljerede hoveddør. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de genkendelige træk af den ældre rumplan med køkken mod haven og forstue og stuer mod gaden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder det synlige bjælkelag, fyldingsdøre, gerichter dørgreb og vinduernes stormkroge samt anverfere.

Den arkitektoniske værdi i badstuen 2 knytter sig til den langstrakte bygningskrop og den store næsten ubrudte tagflade, der giver huset et solidt og roligt udtryk. Hertil kommer den symmetriske facade, hvis regelmæssige bindingsværk og gavlenes let kurvede ranker er enkle elementer, der giver et dekorativt udtryk til bygningens traditionelle og funktionelt betingede byggeskik.

Læs videre om

• Bagergade 5, Svendborg
• Flyvervej 2, Landet
• Ventepose Vandmølle, Bregninge

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen