Badstuen 4 ligger på Badstuen 004 i Svendborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Troense blev etableret i løbet af 1700-tallet på initiativ af kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse anlagt som ramme om frugtavl, skibsfart og skibsbygning. Særligt står strukturen omkring Strandgade, Badstuen og Grønnegade stadig velbevaret med mange af de oprindelige længehuse i bindingsværk bevaret, ligesom det også ses i Badstuen nr. 2. Bebyggelsen Badstuen 4 har løbende skiftet udseende og omfang siden midt 1700-tallet. Det nuværende forhus og det dermed sammenbyggede sidehus er opført omkring år 1800. Der har tidligere været hovedindgang centralt i forhuset, denne er nu flyttet til sidehuset.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende i Badstuen, der er en af Troenses ældste gader anlagt omkring år 1750.

Huset er et længehus på fem fag med et dertil sammenbygget fire fags sidehus, begge opført i bindingsværk. Sidehuset er yderligere sammenbygget med et nyere baghus forbundet via vestre gavl, baghuset samt et fritliggende udhus er ikke omfattet af fredningen. Taget er et stråtækt heltag med kragetræer, i den højere liggende rygning på forhuset er en hvidkalket skorstenspibe med sokkel, udkraget bånd samt inddækning i træ. Facaderne står sort opstolpet med hvide tavl over en lav, sort sokkel af syldsten, på forhuset ses gennemstukne bjælkehoveder. Begge gavltrekanter er bræddebeklædte og har knægtbårne vandbrædder, den søndre gavl er grundmuret. I sidehuset ses en ældre, fint detaljeret, tofløjet fyldingsdør indrammet af profilerede gerichter, over døren ses et viftevindue og herover en tagskægskvist. På sidehusets haveside ses en traditionelt udført stalddør med opsprosset vinduesparti og fyldinger. Alle vinduer er ældre eller traditionelt udførte, torammede, seksrudede vinduer med undtagelse et nyere, torammet vindue i søndre gavl samt torammede otterudede vinduer i gavltrekanterne. Vinduerne er hvidmalede mens hovedøren står malet brun, hvid og lyserød og stalddøren grøn. Indvendigt er huset disponeret med en åben forstue og toilet i sidehuset og stue samt køkken i forhuset. I forhuset er delvist bevaret en hovedskillevæg samt skorsten. Fra sidehuset er der adgang til tagetagen via en trappe i baghuset, der ikke er omfattet af fredningen. Tagetagen består af åbne rum over henholdsvis sidehus og forhus. Generelt er huset præget af en traditionel materialeholdning som bjælkelofter med pladeloft eller loftsbrædder imellem samt planke- og flisegulv. Døre og gerichter er i stueetagen malet i røde og grønne farver. Vinduerne er mestendels udført med optoglas. Der findes få ældre døre med ældre greb og beslag ligesom enkelte ældre stormkroge og anverfere.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens centrale beliggenhed nær mødet mellem Badstuen og Strandgade, der er en af Troenses oprindelige hovedgader og indkørselsvej til byen. Hertil kommer ejendommens traditionelle materialeholdning samt disponering, hvor forhuset er beliggende parallelt med vejen og sidehuset er placeret vinkelret herpå, hvilket er et gennemgående træk for de fleste oprindelige ejendomme i Troense. Dermed udgør Badstuen nr. 4 en væsentlig del af det samlede, velbevarede landsbymiljø i Troense.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kulturhistorie, hvor de velplanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om avl og skibsfart. Dette kan ses i grundens disponering og bygningernes placering, i bindingsværkskonstruktionen, den ubrudte tagflade, skorstenspiben, og i den ældre, fint detaljerede hoveddør. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de genkendelige træk af den ældre rumplan med køkken mod haven og stue mod gaden, hertil kommer alle ældre bygningsdele og detaljer herunder bjælkeloftet, ældre døre, gerichter og greb samt den traditionelle materialeholdning.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart aflæselige bygningskrop og de ubrudte tagflader samt til facadernes taktfasthed og gadefacadens symmetri, hvilket tilsammen giver en velproportioneret ejendom. Endvidere giver tagets høje rejsning på hovedhuset, den righoldige tømmerkonstruktion og den fint detaljerede hoveddør i sidehuset, det ellers beskedne landsbyhus både tyngde og et værdigt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links